29.05.2006

Åben forvaltning i Ebeltoft Kommune

Borgere i Ebeltoft Kommune får nu direkte online adgang til at søge i offentlige sager fra kommunens hjemmeside. Initiativet er det første af sin slags i Danmark og indebærer bl.a., at borgerne får adgang til mere en 140.000 sager og dokumenter. Samtidig kan borgere med digital signatur få adgang til egne fortrolige sager i kommunens systemer.

Første spadestik blev allerede taget tilbage i 1996, hvor Ebeltoft byråd vedtog en strategi for digitalisering af forvaltningen. Målet var at gøre offentlige sager og dokumenter i kommunens elektroniske arkiver mere tilgængelige for borgerne.
 
”Vi ser digital forvaltning som et redskab til at skabe gennemsigtighed for borgerne. Det handler om retssikkerhed. Der er altid risiko for, at balancen mellem borgernes rettigheder og forvaltningen skævvrides, hvis man kun lader forvaltningen få adgang til den digitale teknologi”, siger borgmester Jørgen Brøgger
 
I praksis betyder løsningen bl.a., at en borger, der f.eks. ser på nyt hus, ikke skal forbi rådhuset først for at se byggetilladelser mm. I stedet vælges på nettet blot vejnavn og de relevante sager i den forbindelse.
 
Læs mere om Ebeltoft kommune her
Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 16.59
Til top