Tilgængelighedsvejledning - WCAG 2.0
Dette er den danske vejledning til Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0, Copyright W3C . Vejledningen dækker kun niveauerne A og AA, og ikke AAA. Vejledningen er fuldt dækkende for den obligatoriske åbne standard for netsteder i Danmark.
Resume
WCAG 2.0 efterfølger Web Content Accessibility Guidelines 1.0 (engelsk) WCAG 1.0, der er udgivet som en W3C anbefaling i maj 1999, som obligatorisk standard for tilgængelighed for offentlige hjemmesider i Danmark.
Retningslinjerne for Tilgængeligt Webindhold ”WCAG” 2.0 omfatter en bred vifte af anbefalinger til, hvordan webindhold kan gøres mere tilgængeligt. Ved at følge disse retningslinjer kan man sikre tilgængelighed for en større gruppe af mennesker med handicap, herunder blinde og svagsynede, døve og hørehæmmede, mennesker med indlæringshandicap, kognitive begrænsninger, begrænset bevægelighed, talehandicap og fotosensitivitet samt mennesker med kombinationer heraf. Ved at følge disse retningslinjer vil man også ofte i almindelighed gøre webindhold mere brugervenligt.
Den officielle danske oversættelse af WCAG 2.0 retningslinierne, er i proces med at blive godkendt. Vi vil linke til den, når oversættelsen er endelig godkendt og foreligger på W3C´s hjemmeside.
Vejledningen vil løbende blive udbygget.
Indholdsfortegnelse:
- Princip 1: Opfattelig (perceivable)
- Tekstbaserede alternativer: Der skal anvendes tekstbaserede alternativer til enhver form for ikke-tekstbaseret indhold, således at det kan ændres til de formater, som brugerne har behov for, f.eks. stor skrift, punktskrift, tale, symboler eller enklere sprog
-
Tidsafhængige medier: Der skal leveres alternativer til tidsafhængige medier
- Tilpasset (adaptable): Indhold skal udformes, så det kan præsenteres på forskellige måder (for eksempel med enklere layout), uden at information og struktur går tabt
- Adskillelig (distinguishable): Det skal gøres lettere for brugere at se og høre indhold, herunder at adskille forgrunden fra baggrunden
- Princip 2: Anvendelig (operable)
- Tilgængelig via tastatur: Alle funktioner skal kunne benyttes via et tastatur
- Passende tid: Giv brugerne tilstrækkelig tid til at læse og anvende indhold
- Anfald: Indhold må ikke designes på en måde, der vides at kunne forårsage (epileptiske) anfald
- Navigerbar: Brugerne skal hjælpes med at navigere, finde indhold og afgøre, hvor de befinder sig
- Princip 3: Forståelig (understandable)
- Tekstbaseret indhold skal gøres læseligt og forståeligt
- Forudsigelig (predictable): Websider skal præsenteres og fungere på forudsigelige måder
- Brugere skal have hjælp til at undgå og rette fejl
- Princip 4: Robust (robust)
- Kompatibel: Kompatibilitet med nuværende og fremtidige brugeragenter, herunder kompenserende teknologier, skal maksimeres
Indledning
WCAG 2.0 er udviklet via W3C-processen (engelsk) i samarbejde med enkeltpersoner og organisationer verden over med det formål at tilvejebringe en fælles standard for tilgængeligt webindhold, der imødekommer behov hos enkeltpersoner, organisationer og regeringer på internationalt plan. WCAG 2.0 bygger på WCAG 1.0 [WCAG10] og har til hensigt at gælde bredt for forskellige webteknologier nu og i fremtiden samt at være testbar med en kombination af automatisk test og menneskelig evaluering. For en introduktion til WCAG, se Oversigt over Retningslinjer for tilgængeligt webindhold (WCAG) (engelsk).
Webtilgængelighed afhænger ikke kun af tilgængeligt indhold, men også af tilgængelige webbrowsere og andre brugeragenter. Forfatterværktøjer spiller også en vigtig rolle i webtilgængelighed. For en oversigt over, hvordan disse komponenter i webudvikling og interaktion arbejder sammen, se:
- Essential Components of Web Accessibility (engelsk)
- User Agent Accessibility Guidelines (UAAG) Overview (engelsk)
- Authoring Tool Accessibility Guidelines (ATAG) Overview (engelsk)
Vejledningsniveauer i WCAG 2.0
De enkeltpersoner og organisationer, der anvender WCAG, er meget forskellige og omfatter webdesignere og -udviklere, politiske beslutningstagere, indkøbere, undervisere og studerende. For at imødekomme de varierende behov hos dette publikum stilles der forskellige vejledningsniveauer til rådighed, herunder generelle principper og retningslinjer, testbare succeskriterier samt en stor samling tilstrækkelige teknikker, vejledende teknikker og dokumenterede almindelige fejl med eksempler, links til ressourcer samt koder.
- Principper – Som øverste niveau er der opstillet fire principper, som udgør fundamentet for webtilgængelighed: opfatteligt, anvendelig, forståelig og robust. Se også Forstå de fire principper for tilgængelighed (engelsk)
- Retningslinjer – Under principperne findes der retningslinjer. De 12 retningslinjer udgør de grundlæggende mål, som forfattere bør arbejde hen imod for at gøre indholdet mere tilgængeligt for brugere med forskellige handicap. Retningslinjerne er ikke testbare, men udgør rammen og de overordnede målsætninger, som kan hjælpe forfattere til at forstå succeskriterierne og implementere teknikkerne bedre.
- Succeskriterier – I tilknytning til de enkelte retningslinjer findes der testbare succeskriterier, som gør det muligt at anvende WCAG 2.0 i sammenhænge, hvor der skal anvendes forudsætninger og test af, hvorvidt kravene er overholdt, herunder designspecifikationer, indkøb, reglementer og kontraktlige aftaler. For at imødekomme behov hos forskellige grupper og i forskellige situationer, defineres der tre overholdelsesniveauer: A (laveste niveau), AA og AAA (højeste niveau). Yderligere information om WCAG-niveauer kan findes i Forstå niveauer for overholdelse (på engelsk).
- Tilstrækkelige og vejledende teknikker – For hver retningslinje og succeskriterium i selve WCAG 2.0 har arbejdsgruppen ligeledes dokumenteret en bred vifte af teknikker. Teknikkerne er informative og ligger inden for to kategorier: teknikker, der er tilstrækkelige til at overholde succeskriterierne, og teknikker, der er vejledende. De vejledende teknikker rækker ud over det, der kræves i de enkelte succeskriterier, og giver forfattere mulighed for at behandle retningslinjerne bedre. Nogle vejledende teknikker retter sig mod tilgængelighedsbarrierer, der ikke er omfattet i de testbare succeskriterier. I de tilfælde, hvor man kender til almindelige fejl, dokumenteres disse også. Se også Nødvendige og tilstrækkelige teknikker til at forstå WCAG 2.0 (engelsk). Alle disse vejledningsniveauer (principper, retningslinjer, succeskriterier samt tilstrækkelige og vejledende teknikker) fungerer i samspil med hinanden for at give vejledning om, hvordan man gør indhold mere tilgængeligt. Forfattere opfordres til at gennemse og anvende alle de niveauer, der kan anvendes, også de vejledende teknikker, for bedst muligt at tilgodese behovet hos den størst mulige gruppe af brugere.
Bemærk, at selv indhold, der overholder det højeste niveau (AAA), ikke er tilgængeligt for mennesker med alle former for handicap og grader eller kombinationer heraf, især ikke, når det gælder kognitive, sproglige og indlæringsmæssige handicap. Forfattere opfordres til at overveje anvendelse af alle teknikker, herunder de vejledende teknikker, samt at opsøge relevant vejledning om best practice-metoder for at sikre, at webindhold så vidt muligt er tilgængeligt for denne gruppe. Metadata (engelsk) kan hjælpe brugere til at finde det indhold, der bedst svarer til deres behov.
Støttedokumenter til WCAG 2.0
WCAG 2.0-dokumentet er udarbejdet for at imødekomme behovet hos personer, der har brug for en stabil teknisk standard at referere til. Andre dokumenter, kaldet støttedokumenter, er baseret på WCAG 2.0-dokumentet og behandler andre vigtige mål, såsom muligheder for opdatering for at beskrive, hvordan WCAG skal anvendes i forhold til nye teknologier. Støttedokumenter omfatter:
- Sådan opfylder man WCAG 2.0 (engelsk) – en oversigtsliste over WACG 2.0, som kan tilpasses efter behov. Dokumentet indeholder samtlige retningslinjer, succeskriterier og teknikker, der forfattere kan anvende til udvikling og evaluering af webindhold.
- Forstå WCAG 2.0 (engelsk) – en vejledning til forståelse og implementering af WCAG 2.0. Der findes et kort ”forståelsesdokument” til hver retningslinje og succeskriterium samt til nøgleemnerne i WCAG 2.0.
- Teknikker til WCAG 2.0 (engelsk) - en samling af teknikker og almindelige fejl i hver sit separate dokument, der indeholder beskrivelse, eksempler, kode og test.
- WCAG 2.0-dokumenterne (engelsk) – diagram og beskrivelse af, hvordan de tekniske dokumenter er forbundet, og hvordan de forholder sig til hinanden.
Se oversigt over tilgængeligt webindhold (WCAG) (engelsk) for en beskrivelse af støttemateriale til WCAG, herunder undervisningsressourcer relateret til WCAG 2.0. Supplerende materialer, der behandler emner såsom en business case om webtilgængelighed, planlægning af implementering for at forbedre tilgængelighed til websider samt tilgængelighedspolitikker, indgår i WAI-ressourcer (engelsk).
Vigtige begreber i WCAG 2.0
WCAG 2.0 omfatter tre vigtige begreber, der adskiller sig fra WCAG 1.0. Disse introduceres kort nedenfor og defineres mere indgående i ordlisten.
Webside
Det er vigtigt at bemærke, at termen webside i denne standard dækker over meget mere end statiske HTML-sider. Det dækker også over de mere og mere dynamiske websider, der dukker op på internettet, herunder ”sider”, der kan præsentere komplette virtuelle interaktive verdener. For eksempel vil termen ”webside” omfatte en holistisk, interaktiv, film-lignende oplevelse, der kan findes på en enkelt URI. For yderligere information, se Forstå ”Webside” (engelsk).
Programmeringsmæssigt bestemt
Adskillige succeskriterier forudsætter, at indhold (eller visse aspekter af indhold) kan ”bestemmes programmeringsmæssigt”. Det vil sige, at indholdet leveres på en sådan måde, at brugeragenter, herunder kompenserende teknologier, kan uddrage og præsentere informationen for brugere i forskellige modaliteter. For yderligere information, se Forstå Programmeringsmæssigt bestemt (engelsk).
Understøtter tilgængelighed
At bruge en teknologi på en måde, der understøtter tilgængelighed, vil sige, at teknologien virker i samspil med kompenserende teknologier (KT) og med tilgængelighedsfunktionaliteter i operativsystemer, browsere og andre brugeragenter. Teknologifunktionaliteter kan kun med absolut sikkerhed overholde succeskriterierne i WCAG 2.0, hvis de anvendes på en måde, der understøtter tilgængelighed. Teknologifunktionaliteter kan anvendes på måder, der ikke understøtter tilgængelighed (hvor de ikke virker i samspil med kompenserende teknologier, osv), forudsat at man ikke er afhængig af dem i forhold til at overholde et hvilket som helst succeskriterium (det vil sige, at den samme information eller funktionalitet også er til rådighed på en anden måde, der understøtter tilgængelighed).
Definitionen af ”understøttelse af tilgængelighed” findes i Bilag A: ordliste (fremtidigt link) i disse retningslinjer. For yderligere information, se Forstå Understøtter tilgængelighed (engelsk).
Princip 1: Opfattelig (perceivable) – information og brugergrænsefladekomponenter skal præsenteres for brugere på måder, de kan opfatte
Retningslinje 1.1. Tekstbaserede alternativer: Der skal anvendes tekstbaserede alternativer til enhver form for ikke-tekstbaseret indhold, således at det kan ændres til de formater, som brugerne har behov for, f.eks. stor skrift, punktskrift, tale, symboler eller enklere sprog
Forstå Retningslinje 1.1. (engelsk)
1.1.1 Ikke-tekstbaseret indhold:
Alt ikke-tekstbaseret indhold, der præsenteres for brugeren, har tilknyttet et tekstbaseret alternativ, som har samme formål, undtaget nedenstående situationer. (Niveau A)
- Kontroller, input: Hvis ikke-tekstbaseret indhold er en kontrol, eller hvis det accepterer bruger-input, har det et navn, der beskriver dets formål. (Se retningslinje 4.1 vedr. yderligere krav til kontroller samt indhold, der accepterer brugerinput).
- Tidsafhængige medier: Hvis ikke-tekstbaseret indhold er et tidsafhængige medie, skal tekstbaserede alternativer som minimum give en beskrivende identifikation af det ikke-tekstbaserede indhold. (Se retningslinje 1.2 for yderligere krav til medier).
- Test: Hvis ikke-tekstbaseret indhold er en test eller en øvelse, som ville være ugyldig, hvis den blev præsenteret som tekst, skal tekstbaserede alternativer som minimum give en beskrivende identifikation af det ikke-tekstbaserede indhold.
- Sensorisk: Hvis den primære intention med ikke-tekstbaseret indhold er at skabe en specifik sensorisk oplevelse, skal tekstbaserede alternativer som minimum give en beskrivende identifikation af det ikke-tekstbaserede indhold.
- CAPTCHA: Hvis formålet med ikke-tekstbaseret indhold er, at indhold anvendes af en person snarere end af en computer, skal der stilles tekstbaserede alternativer til rådighed, som identificerer og beskriver formålet med det ikke-tekstbaserede indhold, og der skal findes alternative former for CAPTCHA, som anvender output-præsentationer til forskellige typer af sensorisk perception med det formål at imødekomme forskellige handicap.
- Udsmykning, formatering, usynlig: Hvis ikke-tekstbaseret indhold udelukkende fungerer som udsmykning, hvis det udelukkende anvendes som visuel formatering, eller hvis det ikke præsenteres for brugerne, skal det implementeres på en sådan måde, at det kan ignoreres af kompenserende teknologier.
- Overhold 1.1.1 (engelsk)
- Forstå 1.1.1 (engelsk)
Retningslinje 1.2 Tidsafhængige medier: Der skal leveres alternativer til tidsafhængige medier.
Forstå retningslinje 1.2 (engelsk)
1.2.1 Rent lydindhold (audio only) og rent videoindhold (video only) (forudindspillet):
For forudindspillet rent lydindhold og forudindspillet rent videoindhold gælder følgende, undtagen når video eller lyd udgør et mediealternativ til tekst og klart er markeret som sådan (Niveau A):
- Forudindspillet rent lydindhold: Der skal leveres et alternativ til tidsafhængige medier, som præsenterer information, der svarer til forudindspillede rent lydindhold.
- Forudindspillet rent videoindhold: Der skal leveres enten et alternativ til tidsafhængige medier eller et lydspor, som præsenterer information, der svarer til forudindspillet rent videoindhold.
- Overhold 1.2.1 (engelsk)
- Forstå 1.2.1 (engelsk)
1.2.2. Undertekster (forudindspillede):
Der skal leveres undertekster til alt forudindspillet lydindhold i synkroniserede medier, undtaget når medier fungerer som medie-alternativ til tekst og er klart markeret som sådan. (Niveau A)
- Overhold 1.2.2 (engelsk)
- Forstå 1.2.2 (engelsk)
1.2.3 Synstolkning eller mediealternativ (forudindspillet):
Der skal leveres et alternativ til tidsafhængige medier eller synstolkning af forudindspillet videoindhold i synkroniserede medier, undtagen når medierne er mediealternativ til tekst og er klart markeret som sådan. (Niveau A)
- Overhold 1.2.3 (engelsk)
- Forstå 1.2.3 (engelsk)
1.2.4 Undertekster (live):
Der skal leveres undertekster til alt lydbaseret live-indhold i synkroniserede medier. (Niveau AA)
- Overhold 1.2.4 (engelsk)
- Forstå 1.2.4 (engelsk)
1.2.5 Synstolkning (forudindspillet):
Der skal leveres synstolkning til alt forudindspillet videoindhold i synkroniserede medier. (Niveau AA)
- Overhold 1.2.5 (engelsk)
- Forstå 1.2.5 (engelsk)
Retningslinje 1.3 Tilpasset (adaptable): Indhold skal udformes, så det kan præsenteres på forskellige måder (for eksempel med enklere layout), uden at information og struktur går tabt
Forstå retningslinje 1.3 (engelsk)
1.3.1 Information og relationer:
Information, struktur og relationer, der formidles via præsentation, kan bestemmes programmeringsmæssigt eller er tilgængelige som tekst. (Niveau A)
- Overhold 1.3.1 (engelsk)
- Forstå 1.3.1 (engelsk)
1.3.2 Meningsfuld rækkefølge:
Når den rækkefølge, som indhold præsenteres i, påvirker indholdets mening, kan en korrekt læserækkefølge bestemmes programmeringsmæssigt. (Niveau A)
- Overhold 1.3.2 (engelsk)
- Forstå 1.3.2 (engelsk)
1.3.3 Sensoriske egenskaber:
Instruktioner, der vedrører forståelse og betjening af indhold, er ikke udelukkende afhængige af komponenternes sensoriske egenskaber såsom form, størrelse, visuel placering, orientering eller lyd. (Niveau A)
Note: For krav, der har med farve at gøre, se Retningslinje 1.4.
- Overhold 1.3.3 (engelsk)
- Forstå 1.3.3 (engelsk)
Retningslinje 1.4 Adskillelig (distinguishable): Det skal gøres lettere for brugere at se og høre indhold, herunder at adskille forgrunden fra baggrunden
Forstå Retningslinje 1.4 (engelsk)
1.4.1 Anvendelse af farve:
Farve er ikke det eneste visuelle middel, der anvendes til at formidle information, gøre opmærksom på en handling, anmode om respons eller udskille et visuelt element. (Niveau A)
Note: Dette succeskriterium behandler farveperception specifikt. Andre former for perception belyses i Retningslinje 1.3, der også omfatter programmeringsmæssig adgang til farve og anden visuel præsentationskode.
- Overhold 1.4.1 (engelsk)
- Forstå 1.4.1 (engelsk)
1.4.2 Kontrol af lyd:
Hvis eventuel lyd på en webside spiller automatisk i mere end tre sekunder, skal der enten være en mekanisme, som kan anvendes til at afbryde lyden helt eller midlertidigt, eller der skal findes en mekanisme, som kan regulere lydstyrken uafhængigt af systemets generelle lydniveau. (Niveau A)
Note: Eftersom enhver form for indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forringe brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på siden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: non-interferens.
- Overhold 1.4.2 (engelsk)
- Forstå 1.4.2 (engelsk)
1.4.3 Kontrast (minimum):
Den visuelle præsentation af tekst og billeder af tekst skal have et kontrastforhold på mindst 4.5:1 undtagen i følgende situationer (Niveau AA):
- Stor skrift: Tekst og billeder af tekst i stor skrift har et kontrastforhold på mindst 3:1;
- Ikke betydningsbærende: Tekst eller billeder af tekst, der udgør en del af en interaktiv brugergrænsefladekomponent, som udelukkende er udsmykning, som ikke er synlig for nogen, eller som udgør en del af et billede, der indeholder andet væsentligt visuelt indhold, er ikke underlagt et kontrastkrav.
- Logotyper: Tekst, der udgør en del af et logo eller varemærkenavn er ikke underlagt et kontrastkrav.
- Overhold 1.4.3 (engelsk)
- Forstå 1.4.3 (engelsk)
1.4.4 Ændring af tekststørrelse:
Tekst kan, med undtagelse af undertekster og billeder af tekst, forstørres op til 200 % uden brug af kompenserende teknologi uden tab af indhold eller funktion. (Niveau AA)
- Overhold 1.4.4 (engelsk)
- Forstå 1.4.4 (engelsk)
1.4.5 Billeder af tekst:
Hvis de anvendte teknologier kan håndtere den visuelle præsentation, anvendes tekst frem for billeder af tekst til formidling af information, undtagen i følgende tilfælde: (Niveau AA)
- Kan tilpasses: Billedet af tekst kan tilpasses visuelt til at imødekomme brugerens krav;
- Nødvendig: En særlig præsentation af tekst er nødvendig for den information, der formidles.
Note: Logotyper (tekst, der udgør en del af et logo eller varemærkenavn) opfattes som nødvendig.
- Overhold 1.4.5 (engelsk)
- Forstå 1.4.5 (engelsk)
Princip 2: Anvendelig (operable) – Brugergrænsefladekomponenter og navigation skal kunne anvendes
Retningslinje 2.1 Tilgængelig via tastatur: Alle funktioner skal kunne benyttes via et tastatur
Forstå retningslinje 2.1 (engelsk)
2.1.1 Tastatur:
Alle indholdets funktioner kan betjenes via en tastaturgrænseflade, uden at der er behov for specifik tidsindstilling af individuelle tastetryk, undtaget tilfælde, hvor den underliggende funktion kræver input, der er afhængige af at kunne følge hele rækken af brugerens bevægelser og ikke blot slutpunkterne. (Niveau A)
Note 1: Denne undtagelse relaterer til den underliggende funktion, ikke input-teknikken. Hvis der for eksempel anvendes håndskrift til indskrivning af tekst, kræver input-teknikken, (håndskrift) input, der er afhængigt af stien, men det gør den underliggende funktion (indskrivning af tekst) ikke.
Note 2: Dette forhindrer ikke og bør ikke opfattes som en opfordring til at undlade at benytte museinput eller andre input-metoder ud over tastaturbetjening.
- Overhold 2.1.1 (engelsk)
- Forstå 2.1.1 (engelsk)
2.1.2 Ingen tastaturfælde:
Hvis tastaturfokus kan flyttes til en af sidens komponenter ved hjælp af en tastaturgrænseflade, kan fokus fjernes fra denne komponent udelukkende ved hjælp af en tastaturgrænseflade. Hvis det kræver mere end utilpassede pile- eller tab-taster eller andre standard lukkemetoder, skal brugeren rådgives om metoden til at fjerne fokus. (Niveau A)
Note: Eftersom indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forstyrre brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på siden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.
- Overhold 2.1.2 (engelsk)
- Forstå 2.1.2 (engelsk)
Retningslinje 2.2 Passende tid: Giv brugerne tilstrækkelig tid til at læse og anvende indhold
Forstå retningslinje 2.2 (engelsk)
2.2.1 Justerbar tastehastighed:
For hver tidsbegrænsning, der er givet i indholdet, gælder mindst et af følgende punkter: (Niveau A)
- Slå fra: Brugeren kan slukke for tidsbegrænsningen, før den udløber; eller
- Tilpasse: Brugeren kan tilpasse tidsbegrænsningen, før den udløber, over en bred skala, der er mindst ti gange varigheden af standardindstillingen; eller
- Udvide: Brugeren advares, før tiden udløber, og får mindst 20 sekunder til at forlænge tidsbegrænsningen ved hjælp af en simpel handling (for eksempel ”tryk på mellemrumstasten”), og brugeren har mulighed for at forlænge tiden mindst ti gange; eller
- Undtagelse ved real-time: Tidsbegrænsningen er en nødvendig del af en begivenhed i real-time (for eksempel en auktion), og der findes ikke noget muligt alternativ til tidsbegrænsningen; eller
- Nødvendig undtagelse: Tidsbegrænsningen er nødvendig, og en forlængelse vil gøre handlingen ugyldig; eller
- 20 timers undtagelse: Tidsbegrænsningen varer længere end 20 timer.
Note: Dette succeskriterium er med til at sikre, at brugere kan udføre opgaver uden uforudsete ændringer i indhold eller kontekst forårsaget af en tidsbegrænsning. Dette succeskriterium bør overvejes i sammenhæng med succeskriterium 3.2.1, som begrænser ændringer i indhold eller kontekst forårsaget af brugerhandlinger.
- Overhold 2.2.1 (engelsk)
- Forstå 2.2.1 (engelsk)
2.2.2 Pause, stop, skjul:
Ved bevægelse, blinken, rulning eller automatisk opdatering af information gælder samtlige følgende punkter: (Niveau A)
- Bevægelse, blinken, rulning (scrolling): Ved enhver form for bevægelse, blinken eller rulning (scrolling) af information, der (1) starter automatisk, (2) varer mere end 5 sekunder og (3) præsenteres samtidigt med andet indhold, findes der en mekanisme, så brugeren kan stoppe skjule eller sætte informationen på pause, medmindre bevægelsen, blinket eller rulningen (scrolling) er en del af en handling, hvor dette er nødvendigt; og
- Automatisk opdatering: Ved enhver form for automatisk opdatering af information, der (1) starter automatisk og (2) præsenteres samtidigt med andet indhold, findes der en mekanisme, som gør det muligt for brugeren kan stoppe skjule eller sætte opdateringen på pause, eller at kontrollere opdateringsfrekvensen, medmindre den automatiske opdatering er en del af en aktivitet, hvor dette er nødvendigt.
Note 1: For krav, der relaterer til flimren eller glimt-indhold, se Retningslinje 2.3.
Note 2: Eftersom enhver form for indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forstyrre brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på siden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.
Note 3: Indhold, der opdateres periodisk af software, eller som bliver streamet til en brugeragent, skal ikke kunne gemme eller præsentere information, der er genereret eller modtaget fra pausens begyndelse til præsentationen genoptages, da dette muligvis ikke kan lade sig gøre teknisk, og det i mange situationer ville være misvisende at gøre det.
Note 4: En animation, der optræder som en del af en forudindlæst fase eller lignende, kan anses som essentiel, hvis ingen brugere er i stand til at interagere i denne fase, og hvis mangel på indikation kunne skabe forvirring for brugerne og få dem til at tro, at indholdet enten er frosset eller gået ned.
- Overhold 2.2.2 (engelsk)
- Forstå 2.2.2 (engelsk)
Retningslinje 2.3: Anfald: Indhold må ikke designes på en måde, der vides at kunne forårsage (epileptiske) anfald
Forstå Retningslinje 2.3 (engelsk)
2.3.1 Grænseværdi på tre glimt eller derunder:
Intet indhold på en webside glimter mere end tre gange på et sekund, eller glimtet ligger under grænseværdien for generelt glimt og rødt glimt. (Niveau A)
Note: Eftersom enhver form for indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forstyrre brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på websiden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.
- Overhold 2.3.1 (engelsk)
- Forstå 2.3.1 (engelsk)
Retningslinje 2.4 Navigerbar: Brugerne skal hjælpes med at navigere, finde indhold og afgøre, hvor de befinder sig
Forstå Retningslinje 2.4 (engelsk)
2.4.1 Spring over blokke:
Der findes en mekanisme til at springe over blokke af indhold, der gentages på flere websider. (Niveau A)
- Overhold 2.4.1 (engelsk)
- Forstå 2.4.1 (engelsk)
2.4.2 Sider har titler:
Websider har titler, der beskriver emne eller formål. (Niveau A)
- Overhold 2.4.2 (engelsk)
- Forstå 2.4.2 (engelsk)
2.4.3 Fokusrækkefølge:
Hvis der kan navigeres sekventielt på en webside, og hvis navigationssekvenserne påvirker mening eller betjening, skal fokuserbare komponenter opnå fokus i en rækkefølge, der bevarer meningen eller betjeningsmulighederne. (Niveau A)
- Overhold 2.4.3 (engelsk)
- Forstå 2.4.3 (engelsk)
2.4.4 Formål med links (i kontekst):
Formålet med ethvert link kan bestemmes ud fra link-teksten alene eller ud fra link-teksten sammen med den link-kontekst, der er programmeringsmæssigt bestemt; undtaget herfra er tilfælde, hvor linkets formål vil forekomme flertydigt for alle brugere. (Niveau A)
- Overhold 2.4.4 (engelsk)
- Forstå 2.4.4 (engelsk)
2.4.5 Flere måder:
Der findes mere end en måde at lokalisere en webside på inden for en samling af websider. Undtaget er tilfælde, hvor websiden udgør et resultat af eller et trin i en proces. (Niveau AA)
- Overhold 2.4.5 (engelsk)
- Forstå 2.4.5 (engelsk)
2.4.6 Overskrifter og ledetekster:
Overskrifter og ledetekster beskriver emne eller formål. (Niveau AA)
- Overhold 2.4.6 (engelsk)
- Forstå 2.4.6 (engelsk)
2.4.7: Synligt fokus:
Enhver tastaturbetjent brugergrænseflade har en betjeningstilstand, hvor tastaturfokusindikatoren er synlig. (Niveau AA)
- Overhold 2.4.7 (engelsk)
- Forstå 2.4.7 (engelsk)
Princip 3: Forståelig (understandable): Information og betjening af brugergrænsefladen skal være forståelig
Retningslinje 3.1 Læselig: Tekstbaseret indhold skal gøres læseligt og forståeligt
Forstå Retningslinje 3.1 (engelsk)
3.1.1 Sproget på siden:
Det menneskelige standardsprog for hver side kan bestemmes programmeringsmæssigt. (Niveau A)
- Overhold 3.1.1 (engelsk)
- Forstå 3.1.1 (engelsk)
3.1.2: Sprog, der anvendes til dele af indhold:
Det menneskelige sprog, der anvendes i hver passage eller frase i indholdet, kan bestemmes programmeringsmæssigt; undtaget herfra er egennavne, tekniske termer, ord med ubestemmeligt sproglig baggrund samt ord eller vendinger, der er blevet en del af sprogbrugen i den tekst, de umiddelbart indgår i. (Niveau AA)
- Overhold 3.1.2 (engelsk)
- Forstå 3.1.2 (engelsk)
Retningslinje 3.2 Forudsigelig (predictable): Websider skal præsenteres og fungere på forudsigelige måder
Forstå Retningslinje 3.2 (engelsk)
3.2.1 I fokus:
Når en komponent kommer i fokus, medfører dette ikke en ændring af kontekst. (Niveau A)
- Overhold 3.2.1 (engelsk)
- Forstå 3.2.1 (engelsk)
3.2.2 Ved input:
Ændring af indstillingerne i en hvilken som helst brugergrænsefladekomponent medfører ikke automatisk ændring af kontekst, medmindre brugeren er blevet advaret herom, inden komponenten anvendes. (Niveau A)
- Overhold 3.2.2 (engelsk)
- Forstå 3.2.2 (engelsk)
3.2.3 Konsekvent navigation:
Navigationsmekanismer, der gentages på flere websider inden for en samling af websider, skal optræde i samme relative rækkefølge, hver gang de gentages, medmindre brugeren selv foretager en ændring. (Niveau AA)
- Overhold 3.2.3 (engelsk)
- Forstå 3.2.3 (engelsk)
3.2.4 Konsekvent identifikation:
Komponenter med samme funktion inden for en række websider skal defineres konsekvent. (Niveau AA)
- Overhold 3.2.4 (engelsk)
- Forstå 3.2.4 (engelsk)
Retningslinje 3.3 Inputhjælp: Brugere skal have hjælp til at undgå og rette fejl
Forstå Retningslinje 3.3 (engelsk)
3.3.1 Identifikation af fejl:
Hvis en inputfejl registreres automatisk, skal det fejlbehæftede element identificeres, og fejlen beskrives for brugeren ved hjælp af tekst. (Niveau A)
- Overhold 3.3.1 (engelsk)
- Forstå 3.3.1 (engelsk)
3.3.2 Ledetekster eller instruktioner:
Der findes ledetekster eller instruktioner, når indhold kræver brugerinput. (Niveau A)
- Overhold 3.3.2 (engelsk)
- Forstå 3.3.2 (engelsk)
3.3.3 Fejlforslag:
Hvis en inputfejl registreres automatisk, og der findes forslag til retning af fejlen, skal forslagene præsenteres for brugeren, medmindre dette ville undergrave sikkerheden eller indholdets formål. (Niveau AA)
- Overhold 3.3.3 (engelsk)
- Forstå 3.3.3 (engelsk)
3.3.4 Forhindring af fejl (juridisk, økonomisk, data):
For websider, som medfører juridiske forpligtelser eller økonomiske transaktioner for brugeren, som tilpasser eller sletter data, som kan kontrolleres af brugeren i datalagringssystemer, eller som afleverer svar på test udført af brugeren, skal mindst et af følgende punkter gælde: (Niveau AA)
- Reversibel: Det sendte er reversibelt.
- Tjek: Data, der indtastes af brugeren, tjekkes for inputfejl, og brugeren får mulighed for at rette fejlene.
- Bekræftelse: Der findes en mekanisme, som gør det muligt at gennemse, bekræfte eller rette information, før forsendelsen afsluttes.
- Overhold 3.3.4 (engelsk)
- Forstå 3.3.4 (engelsk)
Princip 4: Robust (robust) – Indhold skal være robust nok til at kunne anvendes på stabil vis af en bred vifte af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier
Retningslinje 4.1 Kompatibel: Kompatibilitet med nuværende og fremtidige brugeragenter, herunder kompenserende teknologier, skal maksimeres
Forstå Retningslinje 4.1 (engelsk)
4.1.1 Parsing:
I indhold, der er implementeret ved hjælp af markup-sprog, har elementer afsluttede start- og slut-tags, elementer er nestet efter deres specifikationer, de indeholder ikke attribut-dubletter, og ID’er er unikke; undtaget herfra er tilfælde, hvor specifikationerne tillader disse funktionaliteter. (Niveau A)
Note: Start- og slut-tags, der mangler et vigtigt tegn i oprettelsen, såsom en højre vinkelparentes, eller som indeholder attributværdi-anførelsestegn, der er parret forkert, er ikke afsluttede.
- Overhold 4.1.1 (engelsk)
- Forstå 4.1.1 (engelsk)
4.1.2 Navn, rolle, værdi:
For alle brugergrænsefladekomponenter (herunder, men ikke alene formularelementer, links og komponenter, der er genereret via scripts) gælder det, at navn og rolle kan bestemmes programmeringsmæssigt. Tilstande, egenskaber og værdier, der kan indstilles af brugeren, kan indstilles programmeringsmæssigt, og besked om ændringer i disse elementer kan tilgås af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier. (Niveau A)
Note: Dette succeskriterium er primært henvendt til webforfattere, der udvikler eller scripter deres egne brugergrænsefladekomponenter. Standard HTML-kontroller overholder for eksempel allerede dette succeskriterium, hvis de anvendes i overensstemmelse med specifikationen.
- Overhold 4.1.2 (engelsk)
- Forstå 4.1.2 (engelsk)
English


