Obligatoriske standarder og arkitekturkrav
Kort om obligatoriske standarder og arkitekturkrav
Den 02. juni 2006 pålagde Folketinget regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder.
Regeringen skal senest den 1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder.
Beslutningen angav videre at åbne standarder herefter bør være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software med henblik på at fremme konkurrencen.
Ifølge Digitaliseringsstrategien 2007 - 2010 skal der senest den 1. januar 2009 besluttes et sæt fællesoffentlige arkitekturkrav for alle offentlige myndigheder. De fælles krav omfatter brug af arkitekturmetoder, infrastruktur, standarder og sikkerhedspolitik.
English


