Regler og krav

Lovbøger

Hvad skal du egentlig overholde af krav til din virksomheds hjemmeside eller it-løsning? Få svaret her.

Der findes ingen obligatorisk standard for it-løsninger, som den private sektor er forpligtet til at overholde.

Til gengæld har Danmark underskrevet FN’s handicapkonvention og hermed forpligtet sig til at sikre tilgængeligheden i bred forstand for personer med handicap. Det fremgår blandt andet af konventionen, at information til den brede offentlighed skal gives til personer med handicap i et tilgængeligt format og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger.

Så er du virksomhedsejer med en større hjemmeside og/eller en e-handelsløsning eller er du udbyder af eksempelvis en netavis, blog, magasin etc., der er designet til at nå et stort publikum, vil IT- og Telestyrelsen på det kraftigste anbefale, at din hjemmeside overholder tilgængelighedskravene.

Er du i tvivl om hvorvidt din virksomhed bør overholde kravene er du meget velkommen til at kontakte os.

Se en vejledningsfilm om hvordan du overholder tilgængelighedskravene

 

Sidst opdateret 21.07.2011 kl. 09.58
Til top

Tilmeld dig til KIA's nyhedsbrev Tips & Tricks

Michael Fagerlund Andersen Fuldmægtig Telefon: 72319254 Michael Fagerlund Andersen