OIO UDDI - Universal Description Discovery & Integration
OIO UDDI 1.1 definerer en samlet datamodel og søgearkitektur for serviceregistre i den offentlige sektor.
OIO UDDI 1.1 (Universal Description Discovery & Integration) standarden har til formål at definere en samlet datamodel og søgearkitektur for serviceregistre i den offentlige sektor. OIO UDDI er en profilering af den internationale UDDI v3 standard fra OASIS. OIO UDDI er profileret til, at fungere som et opslagsregister med udgangspunkt i forretningsnøgler, som f.eks. CVR og EAN og disses oversættelse til tekniske webservice adresser.
OIO UDDI anvendes bl.a. som en del af Nemhandel-infrastrukturen for e-handel uden at være begrænset til denne. På Softwarebørsen, som er den offentlige sektors open-source website, findes en open-source referenceimplementering af UDDI v3 og OIO UDDI 1.1, kaldet OpenUDDI, fra IT & Telestyrelsen.
OIO UDDI 1.1 har status af ”anbefalet” og kan findes på Digitalisér.dk.
OIO UDDI Profile 1.1 (pdf)
English


