Projekt WS I-SD

Hænder på laptop

Her kan du finde information om projektet WebService Integration af Sager og Dokumenter (WS I-SD) - også kaldet 'Ringstedprojektet'

 

Projektet Web Service Integration af Sag og Dokument (WS ISD) er et pilotprojekt, der kører i Ringsted Kommune (deraf det alternative navn Ringstedprojektet).

Projektet har til formål at udvikle og afprøve standarder for integration af sager og dokumenter mellem ESDH-systemer og fagsystemer, i dette tilfælde Traens ESDH-system Acadre og KMD's fagsystem boligstøtte. I projektet indgår også KL og ITST.

Løsningen

Løsningen er skabt på baggrund af god administrativ praksis, dvs. effektiv og korrekt administration beskrevet ved hjælp af KLs arbejdsgange og standardisering. Integrationerne bygger på serviceorienteret arkitektur (SOA), hændelsesdrevet integration (EDA) og løst koblede systemer integreret igennem udveksling af oplysninger om sagshændelser. Løsningen forventes at medføre en mere effektiv arbejdsgang og spare ressourcer for sagsbehandlerne.

Projektets resultater har bred relevans for mange offentlige digitaliseringsprojekter. Projektet standardiserer hændelser og udveksling af hændelser. Hændelser er noget, der er sket, og som man meddeler dem, der abonnerer på, om der sker noget. Hændelserne indeholder bl.a. oplysninger om, hvad der er sket, og hvem det vedrører.

Projektet udvikler forretningsarkitektur (KLs God Administrativ Praksis (GAP) for Boligstøtteadministration, KL emnesystematik for sagsstatus) og tekniske integrationer (Mapning mellem nøgler, OIOXML for hændelser, definitioner af services til udveksling af nøgler og hændelser, definitioner af services til at abonnere på hændelser). Til kommunikation af integrationerne anvender projektet OIO Web Service Arkitektur (OWSA) model T og OIOSI Reliable Asynchronous Secure Profile (RASP).

Baggrundsmateriale

ITST har udgivet en pjece, hvis formål det er at give et overblik over, hvorledes erfaringer fra WSISD projektet kan anvendes til udvikling af nye integrationer mellem et ESDH- system og et fagsystem. 

PDF ikon Læs pjece om projektet her (PDF-format)

PDF ikon WS pilot projekt Integration af Sager og Dokumenter - Projektbeskrivelse (PDF-format) 

PDF ikon Forretningsbehov vedrørende integrationer af sager og dokumenter (PDF-format)

PDF ikon Løsningsbeskrivelse (PDF-format)

Se endvidere projektets dokumentationsmateriale

 

 

Sidst opdateret 27.01.2011 kl. 14.24
Til top

Områder under Projekt WS I-SD