Sagt om Referencearkitekturen for ESDH

Her kan du læse et udpluk af de høringskommentarer IT- og Telestyrelsen modtog ved konferencen om referencearkitekturen d. 16. september 2008.

 ”Jeg synes bestemt det er spændende at fortsætte dialogen omkring arkitekturen på FESD-området. Min drøm er, at kunderne bevarer (eller genvinder) deres frihed og fleksibilitet til at tage de rigtige forretningsmæssige beslutninger, uden at være bundet på hænder og fødder af en forældet teknologi.”

- Michael Madvig, cBrain A/S

 

 

”Referencearkitekturen indeholder mange gode elementer og opstiller en ambitiøs målsætning for understøttelse af en serviceorienteret tankegang og tværoffentlige processer.”

- Peter Grostøl, CSC Danmark A/S

 

 

”Referencearkitekturen lever i høj grad op til vores forventninger til en referencearkitektur – som et pejlemærke – på ESDH-området. Det er fint, at der er lagt tydelig vægt på at adskille ESDH komplekset i funktionskomponenter, herunder at definere, hvilke komponenter, der er centrale for ESDH og hvilke, der ligger uden for ESDHs kernefunktionalitet, og ikke mindst, hvorledes grænseflader til ikke-ESDH kernefunktionalitet kan/bør fastlægges.”

- Steen Deth, Gentofte Kommune, Strategi & Udvikling

 

 

”Der er stort behov for en referencearkitektur for ESDH-området, for at sikre fundamentet for, at det offentlige Danmark kan løfte de kommende års digitaliseringsudfordringer.”

- Allan S. Bager, Odense Kommune, KompetenceCenter IT

 

 

”Arbejdet med en referencearkitektur for ESDH området ses som et vigtigt arbejde. Igennem de seneste snart 5 år, er der foretaget betragtelige investeringer fra såvel kunde- som leverandør på dette område, og den bevidsthed og modenhed der er skabt som følge af FESD 1 projektet er særdeles vigtig at fastholde.”

- Claus Rantzau, Scan•Jour A/S

 

 

”Vi vil gerne rose dette initiativ og selve dokumentet, som vi føler fanger mange af de problemstillinger som FESD I projekterne har afdækket. Med ESDH produkternes øgede modenhed er det næste skridt at fokusere på arkitekturen og sammenspillet med resten af det offentlige systemlandskab. Ligeledes vil vi anerkende det store arbejde som er gjort at afdække og dokumentere arbejdsgange i relation til ESDH domænet.”

- Morten Jensen, Software Innovation

 

 

”Materialet er meget spændende, og den nærliggende tanke for mig som 'udenforstående' er, at det ville være en god facilitet, hvis alle kunne trække på et fælles part-reference-register, så når f.eks. a-kasser sender sager videre til arbejdsdirektoratet etc. så var de allerede påført samme referencer til parter i form af virksomheder, personer, a-kasser og myndigheder.”

- Jens Chr. Juul Jensen, 3F 

 

 

Relaterede sider

Sidst opdateret 21.03.2011 kl. 16.25
Til top