Visioner og pejlemærker for e-handel
Sektorstandardiseringsudvalget for e-handel har formuleret en vision, med tilhørende pejlemærker og forretningskrav for sit standardiseringsarbejde. Formålet er at sikre, at udvalgets arbejdet følger nogle på forhånd opstillede mål for udviklingen af elektronisk handel i Danmark.
Den overordnede vision er, at handel mellem den offentlige og private sektor om 7 år er fuldt gennemført via informationsteknologi og åbne standarder.
Som de væsentligste pejlemærker kan fremhæves:
- 6. november 2006 skal der foreligge en færdig dansk lokalisering af UBL 2.0, som understøtter en basal indkøbsproces. Den basale indkøbsproces er den proces som forbinder ordre til regning.
- 1. Maj 2007 skal der foreligge en færdig dansk lokalisering af UBL 2.0, som understøtter en udvidet indkøbsproces.
- Ultimo 2007 skal den basale indkøbsproces være implementeret i alle dele af samhandlen mellem den offentlige og private sektor
Udvalgets visioner og pejlemærker for e-handel, kan læses i deres helhed her:
Sidst opdateret
12.08.2010 kl. 13.12
Til top
English


