Pilotforsøg om dokumentformater
Her finder du information om IT- og Telestyrelsens pilotforsøg med de åbne dokumentformater ODF og OOXML. Forsøget skal munde ud i en vejledning af myndighederne i anvendelse af de åbne standarder.
Fra den 1. januar 2008 har Folketinget besluttet at:
-
alle offentlige myndigheder skal kunne modtage tekstbehandlingsdokumenter fra borgere, virksomheder og andre myndigheder i to formater: OOXML og ODF.
-
OOXML og ODF bliver obligatoriske standarder for offentlige myndigheder. Løsninger, der indkøbes efter 1. januar 2008, skal derfor understøtte mindst en af disse åbne standarder og kunne modtage tekstbehandlingsdokumenter i begge formater, evt. ved brug af tilføjelsesprogrammer (plug-ins). At understøtte mindst en af de åbne tekstbehandlingsdokumentstandarder ODF og OOXML vil for eksempel for kontorapplikationer betyde, at den nye kontorapplikation som minimum kan læse, redigere og producere tekstbehandlingsdokumenter i mindst et af de to valgte formater.
-
hvorvidt ODF og /eller OOXML fortsat skal være obligatoriske efter 1. juli 2009 afgøres efter en vurdering af en uafhængig tredjepart.
IT- og Telestyrelsen gennemførte i løbet af efteråret 2007 en række pilotforsøg, som sammen med en omfattende vidensindsamling danner baggrund for vejledning af myndighederne. En del af vejledningsmaterialet er allerede publiceret her på siden, og yderligere leverancer lanceres løbende.
-
Her kan du finde vejledning vedrørende anvendelse af de åbne dokumentformater ODF og OOXML.
-
Her kan du finde leverancer fra projektforløbet for studie og pilotforsøg om de åbne dokumentformater, Open Document Format (ODF) og Ecma Office Open XML (OOXML ECMA).
-
Her kan du læse om projektet og projektforløbet for studie og pilotforsøg om de åbne dokumentformater, Open Document Format (ODF) og Ecma Office Open XML (OOXML ECMA).
De obligatoriske, åbne dokumentformater er:
- ODF (Open Document Format) vedligeholdt
af standardiseringsorganisationen OASIS. -
OOXML (Office Open-XML) vedligeholdt af ISO.
English


