Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   It-arkitektur og standarder   Standardisering   Åbne standarder - Politisk baggrund   Aftale mellem Regeringen, KL og Danske Regioner om åbne standarder for software

Aftale mellem Regeringen, KL og Danske Regioner om åbne standarder for software

Aftalen om indførelsen af åbne standarder i det offentlige er indgået med henblik på at fremme et konkurrencepræget marked for software og medvirke til, at offentlige it-systemer, uanset valg af software, kan udveksle informationer på tværs.

Til aftalen hører kravet om, at indførelsen af de obligatoriske, åbne standarder ikke må medføre øgede udgifter for det offentlige. På baggrund af dette, gennemføres der for hvert potentielt obligatorisk sæt af åbne standarder en økonomisk konsekvensvurdering. Denne vurdering sikrer, at indførelsen af den enkelte standard er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.

De første sæt af obligatoriske, åbne standarder træder i kraft fra den 1. januar 2008. Det drejer sig om følgende syv sæt af standarder:

  • Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML)
  • Standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD)
  • Standarder til elektroniske indkøb i det offentlige (OIOUBL)
  • Standarder for digital signatur (OCES)
  • Standarder for offentlige netsteder / hjemmesider og tilgængelighed
  • Standarder for it-sikkerhed (DS484 - kun for staten)
  • Standarder for dokumentudveksling (ODF/OOXML)

Aftale mellem Regeringen, KL og Danske Regioner om åbne standarder for software

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i september 2007 en aftale om anvendelsen af obligatoriske, åbne standarder for software i det offentlige. Aftalen indebærer, at samtlige offentlige myndigheder fra 1. januar 2008 skal anvende syv sæt af åbne standarder i nye it-løsninger. Aftalen forpligter også myndighederne til at kunne modtage tekstdokumenter i to åbne dokumentstandarder.

Der er enighed mellem regeringen, KL og Danske Regioner om fortsat at satse på standardisering og anvendelse af åbne standarder. Dette er med til at sikre sammenhæng i den offentlige sektor og et softwaremarked, der er præget af konkurrence, innovation og mangfoldighed til gavn for udviklingen af den digitale forvaltning.

Aftalen mellem Regeringen, KL og Danske regioner (HTML)

PDF ikon Aftalen mellem Regeringen, KL og Danske regioner (PDF)

Pressemeddelelse

Videnskabsministeriet, KL og Danske Regioner udsendte i forbindelse med aftalen om åbne standarder for software i det offentlige en pressemeddelelse.

Læs pressemeddelelsen om aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner her.

Bilag til Folketingets it-ordførere

Videnskabsministeriet har udarbejdet en bilagsmappe til Folketingets it-ordførere i forbindelse med drøftelserne om køreplanen for indførelse af åbne standarder for software i det offentlige.

Læs bilagsmappen til Folketingets it-ordførere her.

Informationspjece om anvendelse af åbne standarder

Den 1. januar 2008 bliver det obligatorisk for alle offentlige myndigheder at anvende en række åbne standarder i nye it-løsninger. IT- og Telestyrelsen har udarbejdet en pjece, der informerer om, hvordan myndighederne sikrer sig, at de fra den 1.januar 2008 kan efterleve kravene om anvendelsen af obligatoriske, åbne standarder.

Læs pjecen "Sådan anvender du åbne standarder i din myndighed"

 

Vejledningspjece

Offentlige myndigheder skal fra 1. januar 2008 anvende obligatoriske, åbne standarder i alle nye offentlige it-løsninger. IT- og Telestyrelsen har udarbejdet en vejledning, der beskriver nye krav og undtagelsesmuligheder for anvendelsen af obligatoriske, åbne standarder i nye it-løsninger. Desuden gennemgås de syv sæt af obligatoriske åbne standarder, der i første omgang gøres obligatoriske.

Læs pjecen ”Vejledning om anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i det offentlige”

Sidst opdateret 04.05.2010 kl. 11.54
Til top