Anskaffelsesguiden

Anskaffelsesguiden medvirker til at sikre kvaliteten af offentlige softwareanskaffelser. Guiden leder igennem alle anskaffelsens faser og henviser til vejledninger på området.

(Klik på figuren for at gå til en af faserne)

Formål

Anskaffelsesguidens formål er, at:

  • Understøtte indkøb af IT systemer
  • Modne anskaffelsesprocessen fra idé til kontraktunderskrift
  • Give en brugervenlig og situationsbestemt adgang til skabeloner, vejledninger og baggrundsmateriale
  • Sikre overensstemmelse mellem ledelsens og den indkøbsansvarliges forventninger (e-Governance)

Målgrupper

Anskaffelsesguiden henvender sig til alle offentlige it-anskaffelsesansvarlige.

For anskaffelsesansvarlige med mindre erfaring fungerer guiden som en vejledning, der leder igennem alle anskaffelsens faser - og som henviser til relevante materiale på området

Offentlige organisationer, der har en høj modenhed, hvad angår anskaffelser, og måske har udviklet egne metoder hertil, kan eksempelvis bruge guiden som en checkliste.

Hvordan man end vælger at benytte anskaffelsesguiden er vi altid interesserede i forslag til forbedringer og henvisninger til flere skabeloner og vejledninger til faserne i den.

Anskaffelsesguiden er under løbende udvikling.

Forløb

Guiden understøtter anskaffelsesprocessen, som kan opdeles i tre faser:

  1. Idégrundlag, hvori projektkommissorium og projektinitieringsdokumentet udarbejdes
  2. Analyse og planlægningsfasen, hvor projektstyringsdokumenter, udbudsstrategi og -plan samt kravspecifikation udarbejdes.
  3. Leverandørudvælgelse og kontraktindgåelse, hvor udbudsdokumenter udarbejdes, leverandørscanning og leverandørvalg gennemføres og kontrakt udarbejdes og underskrives

Til planlægning af den konkrete anskaffelsesproces er der vedlagt en skabelon, som kan benyttes som udgangspunkt for indkøberens planlægning.

Som grundlag for anskaffelsesguiden er udarbejdet en UML-model som viser samspillet mellem projekthold, ledelse (e-governance) og leverandører.
Sidst opdateret 26.01.2012 kl. 10.52
Til top