Kommissorium for Statens It-råd

Hænder keyboard

Læs om formål og hovedopgaver

Statens It-råd skal bidrage til at sætte dagsordenen for en offensiv anvendelse af it i den offentlige sektor i Danmark, hvor it anvendes som et instrument til at øge effektivitet og til at levere nye og bedre services til borgere og virksomheder.

Statens It-råd har to hovedopgaver:

  • Rådet skal bidrage med mulige initiativer til regeringens it-politik, således at politikken opfylder regeringens overordnede målsætninger på området, og således at politikken bedst muligt støtter udviklingen i det danske samfund.

    Rådet skal drøfte den statslige it-politik, således at den statslige administration lettere kan udfylde sin del af regeringens it-politik.

Formuleringen af og opfølgningen på initiativer i regeringens it-politik vil foregå i samarbejde med de enkelte ministerier, og Statens It-råd vil være udgangspunkt for dette samarbejde.

Aktiviteterne omkring den statslige it-politik vil omfatte samarbejde om fælles problemstillinger, fælles vejledninger og evt. fælles løsninger. Desuden vil erfaringsudveksling, vurdering af kompetenceudvikling og kravene til organisationsudvikling indgå i samarbejdet.

Alle ministerier er repræsenteret på ledelsesniveau i Statens It-råd.

IT- og Teledirektøren i Videnskabsministeriet er formand for Statens It-råd. Statens It-råd rapporterer til Videnskabsministeren.

Videnskabsministeriet yder sekretariatsbistand til Statens It-råd, koordinerer de aktiviteter, der gennemføres i tilknytning til rådets arbejde og formidler de erfaringer og andet materiale, der udmøntes af rådets arbejde.

Statens It-råd kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til behandling af specifikke emner eller til opfølgning på igangsatte aktiviteter.

August 2000


Alle ministerier er repræsenteret på ledelsesniveau i Statens It-råd.

Sidst opdateret 15.09.2010 kl. 16.56
Til top

Abonnér på sektionen

Modtag dagligt eller ugentligt en mail om ændringer og nyt inden for It-styring.

Søg i ordbogen
Bente Andreasen Fuldmægtig Telefon: 72319264 Bente Andreasen