Måling af modenhed

Hånd på mus

Med det formål at skabe en bedre styring af store, offentlige it-projekter har Videnskabsministeriet udviklet et værktøj til de offentlige myndigheder og til it-leverandørerne.

Værktøjet giver begge parter et bedre, fælles grundlag for vurdering af egne og samarbejdspartnernes evne til at styre et større it-projekt sikkert i hus. Samtidig vil værktøjet kunne anvendes af private virksomheder, der forbereder samarbejdsaftaler om et større it-projekt.

Værktøjet består af to modeller for måling af it-modenhed hos henholdsvis it-leverandører og -indkøbere. For offentlige myndigheder føjer værktøjet sig naturligt til K02-standardkontrakten for it-indkøb og modellen for myndighedernes kompetencestyring på it-området.

Modenhedsmodellerne er især relevante ved større, risikofyldte it-projekter, hvori der indgår en betydelig mængde specialtilpasning.

Modellerne for måling af it-modenhed er udarbejdet i samarbejde med brancheforeninger (IT-Branchen, ITEK og Dansk ManagementRåd), Dansk IT, KL og Danske Regioner, som også i fællesskab står bag publikationen om modellerne og deres anvendelse.

Modellerne baserer sig på markedsdominerende internationale modenhedsmodeller - der dog er betydeligt mere omfangsrige og vanskeligere at anvende. I dansk sammenhæng må modellerne anses for banebrydende, både i offentlig og privat sammenhæng. Internationalt har den engelske regering hidtil været alene om at etablere en tilsvarende modenhedsmodel for offentlige myndigheder.

Modenhedsmodellerne udgør et fundament og et afsæt for det langsigtede strategiske arbejde med at forbedre myndigheders evne til at styre og gennemføre it-projekter succesfuldt og effektfuldt - herunder evnen til at udvælge og styre leverandører, således at disse bidrager optimalt til projekterne.

Læs publikationen med de udarbejdede modeller og vejledninger:

På baggrund af IT- og Telestyrelsens modenhedspublikation har konsulentfirmaet PR2 udarbejdet et forslag til, hvordan forskellige elementer og processer i en modenhedsvurdering kan understøttes med projektstyringsværktøjet PRINCE2. Herunder kan du hente en speciel udgave af modenhedspublikationen, udarbejdet af PR2, hvori PRINCE2-understøttelsen er beskrevet. Kommentarerne vedrørende PRINCE2 er tilføjet, uden at teksten i modenhedspublikationen er blevet ændret. Dog er sidetallet og layoutet tilpasset. Spørgsmål vedrørende denne publikation skal rettes til PR2, www.pr2.dk.

Modenhedsmodellerne er især relevante ved større, risikofyldte it-projekter, hvori der indgår en betydelig mængde specialtilpasning.

Sidst opdateret 15.09.2010 kl. 16.56
Til top

Abonnér på sektionen

Modtag dagligt eller ugentligt en mail om ændringer og nyt inden for It-styring.

Søg i ordbogen
Bente Andreasen Fuldmægtig Telefon: 72319264 Bente Andreasen