Statslige myndigheder anbefales at anvende ITIL

Ledningsrod

Statslige organisationer skal i stigende grad standardisere arbejdsprocesser og ydelser, hvis de i fremtiden skal leve op til de forretningsmæssige krav

Offentlige myndigheder bør anvende ITIL i deres it-enheder. - Det er en af hovedkonklusionerne i rapporten "Anbefaling og vejledning om indførelse af ITIL i den offentlige sektor", som Videnskabsministeriet har lavet for Statens It-råd.

 
ITIL, IT Infrastructure Library, er en metodisk ramme, der består af en række ”best practices” i relation til IT Service Management forstået som en standardisering af arbejdsprocesser og it-infrastruktur. ITIL er således ikke en standard eller forskrift, men skal bredt understøtte it-drift, support, infrastrukturudvikling, systemforvaltning og sikkerhed. Metoden er en måde at sætte fokus på de processer, der er forbundet med it-organisationen i staten.
 
Staten står overfor tendenser som øget afhængighed af it, voksende behov for sammenhængende it-løsninger og stigende krav til styringen og vurderingen af it-løsninger. I mange statslige institutioner er it ”vokset op nedefra”, og kompetencerne er derfor ofte spredte og koncentrerede omkring enkelte nøglemedarbejdere. ITIL er derfor blandt andet relevant, når organisationen oplever for høje omkostninger ved brugen af it, personafhængighed og uklarhed om roller og ansvarsfordeling i forbindelse med organisationssammenlægninger.
 
I rapporten konkluderes det blandt andet, at statslige organisationer skal være bedre til at skabe sammenhængende arbejdsgange, klarere rollefordeling og mere entydig ansvarsplacering. Samtidig skal der skabes mindre afhængighed af nøglepersoner ved at brede it anvendelsen ud på flere hænder. På den måde  skabes mere effektiv anvendelse af ressourcer og kompetencer i organisationen.

For at kunne anvende ITIL er det flere faktorer, der skal opfyldes, herunder organisationens konkrete behov og mål. En vellykket implementering forudsætter, at organisationsledelsen definerer hvilke løsninger, der ønskes og samtidig inddrager medarbejderne i processen gennem workshops og fastsatte tidsplaner. ITIL skaber således forudsætninger for en skræddersyet løsning, der på sigt kan bidrage til en bedre og enklere anvendelse af it i fremtidens statslige organisation.

Læs rapporten "Anbefaling og vejledning om indførelse af ITIL i den offentlige sektor"

Du kan også læse "ITIL i staten", som er den foranalyse som Rambøll Management har gennemført for Videnskabsministeriet. Rapporten belyser mulighederne for anvendelse af ITIL i statslige organisationer og anbefaler, at ITIL bruges som "best practice" for IT Service Management.

Læs mere om kommentarer og wiki her

ITIL står for IT Infrastructure Library.

Sidst opdateret 04.05.2011 kl. 11.08
Til top

Abonnér på sektionen

Modtag dagligt eller ugentligt en mail om ændringer og nyt inden for It-styring.

Søg i ordbogen
Bente Andreasen Fuldmægtig Telefon: 72319264 Bente Andreasen