Det fællesoffentlige arbejde med forretnings- og it-arkitektur - OIO Arkitektur - begyndte for alvor i 2003 på baggrund af Hvidbogen om it-arkitektur.

 

Inden da var der dog i nogle år som del af opfølgningen på Dybkjær-rapporten "Information til tiden" igangsat en række initiativer, der havde til formål at koordinere det tværoffentlige samarbejde med henblik på at skabe sammenhængende digitalisering. Disse blev samlet under det fælles brand OIO - Offentlig Information Online. På engelsk kan det oversættes til Open Information Online, som også fint dækker betydningen, i det kernen i samarbejdet er åben forvaltning, åbne data og åbne standarder.

 

Hvidbogen udgør hjørnestenen i OIO arkitekturarbejdet. Efter hvidbogen er der udarbejdet en række supplerende publikationer blandt andet en introduktion og en håndbog i 2004 og en arkitekturguide i 2006. Håndbogen uddybede den metodiske del af hvidbogen og arkitekturguiden indeholder den formaliserede OIO arkitekturramme (OIO EA rammen) der blandt andet specificerer trin og leverancer i arkitekturarbejdet. Derudover findes en lang række mere specialiserede publikationer.

 

OIO arkitekturarbejdet er forankret i det fællesoffentlige Koordinerende Informations Udvalg (KIU) og i OIO-it-arkitekturkomitéen og OIO dataarkitekturkomitéen. Der er desuden etableret en række processer og procedurer omkring dette arbejde, for eksempel i form af inddragelse, sagsbehandling, høringer og beslutninger. De resultater, som frembringes i overensstemmelse med disse processer og procedurer, er en del af OIO Arkitektur.

 

Arkitektur for digital forvaltning er tværorganisatorisk med fokus på den offentlige sektors forvaltning, service, forsyning og anden virksomhed, men omfatter også alt det som vedrører samspillet med borgere og erhvervsliv. Et godt eksempel herpå er elektronisk handel, hvor OIO arbejdet er med til at sætte internationale standarder for e-handel.

 

OIO Arkitektur er først og fremmest en fælles ramme – det vil sige et fælles paradigme med nogle overordnede principper, metoder, værktøjer og styringsrammer. Men OIO Arkitektur er også – og i stadig stigende grad – udtryk for konkret arkitektur i form af valg af standarder, design af referencemodeller, etablering af fælles infrastrukturelementer m.v.

 

Digitaliseringsstyrelsen administrerer OIO-netstedet og en række OIO værktøjer som for eksempel OIO kataloget og Infostrukturdatabasen.