Et væsentligt element i arbejdet med digital forvaltning og med arkitekturarbejdet er fastlæggelse af en arkitekturstrategi. En arkitekturstrategi skal - med udgangspunkt i de politiske visioner og mål - udpege retning og prioriteringer for de indsatsområder der skal til for at nå de fastlagte mål.

Arkitekturstrategier kan udformes på flere niveauer, for eksempel

• Internationalt (eksempelvis IDABC programmet)
• Nationalt (eksempelvis digitaliseringsstrategien)
• Sektor (eksempelvis datastandardisering i fødevaresektoren)
• Fælles for et myndighedsniveau (eksempelvis Kommunernes digitaliseringsstrategi)
• Organisation/myndighed, koncern, virksomhed (eksempelvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)
• Projekt (eksempelvis integrationsmodel for portaler / borger.dk og virk.dk)

På samme måde kan scopet være mere eller mindre bredt. For eksempel kan der være fokus på processer (KL's arbejdsgangsbank) eller datastandarder (fødevaresektoren), ligesom der kan være tale om dækning af mange sektorer (for eksempel geodata eller indkomstdata).

Når man taler arkitektur er det helt afgørende, at der altid sker et tjek og en eventuel nødvendig justering op imod den større kontekst - fra det lokale over sektoren til det tværsektorielle og nationale perspektiv, og herfra til EU og det globale perspektiv. Efterhånden som informationssamfundet og digital forvaltning modnes på alle disse niveauer vil vi møde nye udfordringer med at skabe sammenhæng og konsistens på tværs af niveauerne.

For at realisere visionerne om informationssamtfundet og ikke mindst om digital forvaltning er det nødvendigt, at der skabes fælles arkitektur og standarder på et vist niveau. International e-handel fordrer fælles e-handelsstandarder. En europæisk pensionsportal kræver standarder for information og services vedrørende pension. De store tværoffentlige portaler borger.dk og virk.dk kan kun realiseres med fælles standarder for de data og services, der skal integreres i portalen og med fælles arkitektur og standarder for brugerstyring og sikkerhed. Skal vi have sammenhæng i sygdomsbehandlingen på tværs af hospitaler og kommuner skal vi have fælles standarder for patientjournaler. Hvis tre sammenlagte kommuner skal fungere effektivt må de have fælles begreber og datastandarder for ledelsesinformation.

Det fælles arkitektur- og standardiseringsarbejde har som sit formål at skabe sammenhæng i opgaveudførelsen, herunder at sikre, at data uhindret og frit kan udveksles mellem it-systemer på tværs af tekniske platforme og organisatoriske skel. Arbejdet skal med andre ord bidrage til at sikre interoperabilitet mellem organisationer og mellem it-systemer.

Læs om arbejdet med arkitekturstrategi i OIO EA metoden.