Sikkerhed i cloud computing
Her kan du læse mere om sikkerhed i cloud computing.
Også når man benytter cloud computing, er det vigtigt, at sikkerheden er i top. Derfor arbejder Digitaliseringsstyrelsen med forskellige aspekter af sikkerheden i cloud.
Cloud audit og assurance initiativer
Denne rapport belyser mulighederne for adgang til sikkerhedsdokumentation i forskellige cloudløsninger. Rapporten introducerer en række af de nuværende generelle cloud audit og assurance initiativer. Med denne rapport i hånden kan kunden bedre vurdere, hvorvidt en cloudleverandør tilbyder tilstrækkelige revisionsmuligheder og sikkerhedsinformation til at opfylde kundens risikovurdering og eventuelle lovkrav.
Læs mere om rapporten på Digitalisér.dk - eller hent rapporten direkte.
Diskussionspapir om nye digitale sikkerhedsmodeller
I diskussionspapiret om nye digitale sikkerhedsmodeller tages der en første diskussion af, hvordan man kan udforme en sikkerhedsmodel med stærk privatlivsbeskyttelse samt muligheden for at rykke data ud i skyen. Med de nye teknologier åbnes der op for helt nye tjenester og løsninger, som ikke har været mulige tidligere.
Diskussionspapiret beskriver de grundlæggende elementer i en ny sikkerhedsmodel der:
- Giver sikkerhed for alle parter i en transaktion (herunder brugerne).
- Dekobler data fra brugernes fysiske identitet.
- Er baseret på kontekstafhængige akkreditiver og transaktionsisolering.
- Går fra et identifikationsbaseret paradigme til et valideringsorienteret paradigme.
English


