Videre til indhold | Videre til menunavigation

Om videomøder

Mange virksomheder kan opnå store fordele, hvis de begynder at bruge – eller øger brugen af – videomøder. Få inspiration til hvilke muligheder der er, hvilke fordele der kan opnås og ikke mindst vejledning til at komme videre.

Videomøder kan ofte erstatte møder, som ellers ville kræve kostbar rejseaktivitet af ledere og medarbejdere i virksomheden. Videomøder giver derved mulighed for at mindske virksomhedens rejseaktiviteter, og virksomhedens samlede CO2-udledning kan reduceres. 

Videomøder kan også have andre positive effekter som øget produktivitet, bedre balance mellem arbejde og fritid, forbedret kommunikation, samarbejde mellem afdelinger og mellem virksomheden og dens kunder og samarbejdspartnere.

Her kan du få hjælp til at overveje, hvorvidt virksomheden vil kunne udnytte mulighederne ved videomøder, og hvordan man kommer videre med at etablere en videomødeløsning i virksomheden. Der er mulighed for at beregne, hvor meget virksomheden vil kunne spare af rejsetid og omkostninger, og hvor meget virksomheden vil kunne reducere CO2-udledningen. Der er Tjeklister, som viser, hvad man bør være opmærksom på, når man skal investere i og implementere videomødeudstyr. Du finder information om, hvordan andre virksomheder har udnyttet videomøder til at forbedre deres drift, udvikling og grønne profil. Endelig er der information om udfordringer og fordele ved forskellige typer af systemer samt kritiske faktorer for en succesfuld implementering. Læs mere om hvilke forudsætninger, der ligger bag anbefalingerne under Baggrund.