Radioudstyr til regulering af lufttrafikken (ATM)

Tårn

Her finder du vejledning om overensstemmelsesvurdering m.v. af radioudstyr, som anvendes til regulering af lufttrafikken (ATM).

Direktiv 93/65/EØF om udstyr og systemer til regulering af lufttrafikken (ATM udstyr) blev ophævet den 20. oktober 2005.  Dermed bortfaldt også undtagelsen i R&TTE-direktivets bilag I, pkt.6, som undtager ATM udstyr under 93/65/EØF fra direktivets anvendelsesområde.
 
ATM skal derfor nu være CE-mærket efter reglerne i R&TTE-direktivet. Det bringer fabrikanter af ATM udstyr og bemyndigede organer under R&TTE i en ny situation, hvor de hhv. skal anvendes nye overensstemmelsesprocedurer og opbygge en teknisk viden om ATM udstyr. Til hjælp i den proces har TCAM komiteen under R&TTE direktivet udarbejdet en vejledning, som giver et overblik over den nye situation på området. Her findes bl.a. en fortegnelse over de ikke-harmoniserede ETSI standarder og ICAO standarder, som kan anvendes i forbindelse med overensstemmelsesvurdering via et bemyndiget organ. Disse standarder vil på sigt blive afløst af harmoniserede standarder, som vil give fabrikanter mulighed for selv at foretage overensstemmelsesvurderingen - uden involvering af et bemyndiget organ. Endvidere indeholder vejledningen en liste over gængse typer af ATM udstyr.

Se vejledningen på Europa-Kommissionens hjemmeside (på engelsk).

Sidst opdateret 14.10.2010 kl. 10.00
Til top

Områder under Markedsføring og brug af radioudstyr og teleterminaludstyr