EMC for elektriske og elektroniske apparater
Hvad er baggrunden for EMC? og hvad forstås ved betegnelsen elektriske og elektroniske apparater? Læs en introduktion til den danske EMC lovgivning.
Et af hovedformålene med EU er at have fri handel på tværs af grænserne. Et land må ikke stille særlige nationale tekniske krav, der forhindrer import. I stedet har EU Kommissionen i Direktiver fastsat nogle fælles tekniske krav. De enkelte lande er forpligtede til at have en national lovgivning, der følger indholdet i Direktiverne.
Der er mange Direktiver. IT- og Telestyrelsen administrerer i forbindelse med almindelige elektriske og elektroniske apparater EMC Direktivet. EMC står for Elektromagnetisk Kompatibilitet (på engelsk: Electromagnetic Compatibility).
Elektriske og elektroniske apparater skal opfylde nogle minimumskrav, såkaldte ’væsentlige krav’ for at en fabrikant eller importør må sælge det eller det i øvrigt må tages i brug. I korte træk går de væsentlige EMC krav ud på, at apparatet ikke må forstyrre radioudsendelser, og skal kunne fungere selv om det bliver udsat for elektriske og magnetiske fænomener.
De samme væsentlige krav er også gældende for faste anlæg.
Den danske EMC regulering beskriver både tekniske og administrative krav.
Elektrisk apparat
Et apparat, der fungerer ved hjælp af elektricitet, men ikke indeholder elektronik.
Eksempler: hårtørrer, varmekedel, barbermaskine, ...
Der er efterhånden ikke ret mange rent elektriske apparater.
Elektronisk apparat
Et apparat, der indeholder elektronik, dvs. en samling elektroniske komponenter, der omformer indkommende signaler og udfører en funktion.
Eksempler: PC, CD-afspiller, i-Pod, ...
Et elektronisk apparat indeholder ofte også elektriske komponenter.
English


