Den værst tænkelige konfiguration

Antallet af tests af computervarianter kan med fordel reduceres til tests af såkaldte værst tænkelige konfigurationer (worst case configurations).

Den værst tænkelige konfiguration af en computers komponenter er den konfiguration (sammensætning), som med størst sandsynlighed vil frembringe mest forstyrrelse, eller som med størst sandsynlighed kan tænkes at blive påvirket af forstyrrelser.

En "worst case configuration" sammensættes af de mest støjende/støjfølsomme komponenter, udvalgt fra de komponent-kategorier, som kan tænkes at indgå i en markedsført gruppe af computervarianter. Der bør tilstræbes, at der i den værst tænkelige konfiguration indgår det maksimale antal komponenter af forskellige kategorier, som de markedsførte computervarian­ter kan tænkes at indeholde.

Worst case test anses for at være repræsentativ for de pågældende computer-varianter (computermodeller/computertyper).

Det er ikke muligt at opstille konkrete regler for et arrangement af den værst tænkelige konfiguration, idet der er en vis spredning i computerkomponenternes EMC-egenskaber f.eks. fra type til type og fra fabrikat til fabrikat. EMC-erfaringer med de komponenter/moduler, der indgår i varianter, spiller her en væsentlig rolle. I mange tilfælde vil f.eks. den hurtigste processor og det hurtigste grafikkort være mest støjende. Hvis en computer markedsføres i forskellige kabinetter, bør kabinettet med den dårligste skærmdæmpning vælges for "worst case" -test (støjudstråling og -immunitet).