Vejledning for amatørradio

Farvede kabler 2

Om reglerne for at anvende frekvenser til amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten.

(Klik på det relevante emne)

 

Regler

Regler om anvendelse af frekvenser til amatørradio findes i frekvensloven med tilhørende bekendtgørelser.

Frekvensloven og de aktuelle bekendtgørelser

Anvende frekvenser i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten uden tilladelse

De frekvenser, der er afsat til amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, kan ses i bilag 4 i bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Radioamatører kan anvende frekvenserne i bilag 4 uden frekvenstilladelse.

Anvendelse af andre frekvenser end dem, der er nævnt i bilag 4, kræver frekvenstilladelse.

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse

Uanset om anvendelsen af frekvenser i radioamatørbåndene sker med eller uden tilladelse, skal brugeren have et certifikat, der er gyldigt til betjening af radioanlægget, samt et kaldesignal. Begge dele udstedes af Erhvervsstyrelsen. Begge dele udstedes først efter en bestået prøve.

Certifikater og kaldesignaler

Underskrift

Erhvervsstyrelsen afholder prøver med henblik på opnåelse af betjeningscertifikater og kan anerkende prøver afholdt af Landsforeningen Experimenterende Danske Radioamatører eller dennes lokalforeninger. Erhvervsstyrelsen udsteder certifikater i kategori A, B og D efter en bestået prøve. Radiofrekvenser og sendeeffekter for de enkelte kategorier af certifikater samt krav og begrænsninger fremgår af bilag 4 i bekendtgørelsen.

Udenlandske certifikater ligestilles under visse betingelser med beståede prøver.

Mere om radioamatørprøver

Efter en bestået prøve kan Erhvervsstyrelsen udstede kaldesignal til anvendelse af frekvenser i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten. For at få et kaldesignal skal man anvende den digitale indberetningsløsning vedrørende frekvenstilladelser og kaldesignaler, hvor kaldesignaler udstedes til brugeren straks efter ansøgningen er indsendt via indberetningsløsningen. Kaldesignalet må tages i anvendelse, umiddelbart efter kaldesignalet er blevet udstedt elektronisk.

Gebyrer

Stabler af mønter

Erhvervsstyrelsen opkræver et gebyr på 491 kr. for at deltage i en prøve. For udstedelsen af et certifikat med kaldesignal opkræver Erhvervsstyrelsen et gebyr på 343 kr.

For en genpart af certifikatet opkræver Erhvervsstyrelsen forud et gebyr på 84 kr. Genpart af certifikatet fremsendes, når Erhvervsstyrelsen har modtaget beløbet.

Hvilket udstyr må bruges i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten?

Selvbygget udstyr, herunder udstyr købt som byggesæt, må frit bruges med de begrænsninger med hensyn til sendestyrke m.v., som er nævnt i bilag 4 i bekendtgørelsen. Herudover er det et krav, at udstyret ikke må kunne forstyrre anden brug af radiofrekvenser, og at det ikke må lade sig forstyrre af sådan anden brug.

Hvis andet radioudstyr bruges i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, skal det enten være typegodkendt efter de tidligere gældende regler (før 8. april 2000) eller overholde de væsentlige krav, være overensstemmelsesvurderet og påført relevant mærkning (efter den 8. april 2000). 

Reglerne kan findes i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, herunder særligt i §§ 5 og 6. 

Mere om udstyr og apparater

Medbrugerproblemer

Radiofrekvenser i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten er fællesbånd. Det betyder, at frekvenserne kan anvendes samtidig af flere brugere. Klager over problemer, der skyldes andre radioamatørers brug af amatørradiofrekvenser, vil der normalt ikke kunne tages hensyn til. Anvendelse af amatørradiofrekvenser forudsætter, at brugerne viser hensyn til hinanden.  

Støj, forstyrrelser m.v.

Forstyrrelser kan dog være så betydelige, at de må betragtes som uacceptable for brugeren. I sådanne tilfælde kan man henvende sig til Erhvervsstyrelsen, der vil vurdere, om der er tale om forstyrrelser, som brugeren må affinde sig med, eller om forstyrrelsen er så alvorlig, at den bør afhjælpes eller reduceres. 

Mere om Erhvervsstyrelsens procedure for behandling af klagesager vedrørende støj og forstyrrelser

Ændring af navn og adresse

Når en indehaver af et radioamatørkaldesignal ændrer adresse eller navn, skal ændringerne foretages direkte via indberetningsløsningen vedrørende Frekvenstilladelser og kaldesignaler.

Adresse- og navneændringer medfører, at Erhvervsstyrelsen skal udstede et nyt certifikat, hvilket dog er gebyrfrit. Når Erhvervsstyrelsen modtager meddelelse om ændringer, vil ændringer fremgå af frekvensregisteret, når ansøgningen er behandlet af Erhvervsstyrelsen.  

Elektronisk ændring af adresse (NemID/Digital Signatur)

Mere om elektronisk ændring af adresse

Afmeldelse af kaldesignal

Hvis man vil afmelde sit kaldesignal, kan det ske via indberetningsløsningen vedrørende frekvenstilladelser og kaldesignaler.

Indehaveren vil få en bekræftelse fra Erhvervsstyrelsen på, at kaldesignalet er afmeldt. 

Elektronisk afmeldelse (NemID/Digital Signatur)

Mere om elektronisk afmeldelse

Regler

Regler om anvendelse af frekvenser til amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten findes i frekvensloven med tilhørende bekendtgørelser.

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler mv.

Bekendtgørelse om gebyrer i 2012 for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre

Frekvensloven

Relaterede sider

Sidst opdateret 11.01.2012 kl. 10.13
Til top