(Klik på det relevante emne)

• Brug af luftfartsfrekvenser uden tilladelse
• Certifikater og kaldesignaler m.m.
• Hvilket udstyr må bruges i luftfartsradiotjenesterne?
• Medbrugerproblemer
• Støj, forstyrrelser m.v.
• Gebyrer
• Regler

Brug af luftfartsfrekvenser uden tilladelse

De fleste frekvenser, der er afsat til luftfartsradiotjenester, må anvendes uden tilladelse i luftfartøjer. Der er dog krav om tilladelse, hvis frekvenserne anvendes i landbaserede radioanlæg til luftfartsradiotjenester.

De frekvenser, der må anvendes uden tilladelse, kan ses i bilag 2 og 3 i bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. Det drejer sig om frekvenser, der benyttes til MF/HF OR, MF/HF R, VHF, ELT, satellit og radar.

Uanset om anvendelsen af luftfartsfrekvenser sker med eller uden tilladelse, skal brugeren have et certifikat eller være overvåget af en person, der er indehaver af et certifikat. Certifikatet skal være gyldigt til betjening af det radioanlæg, der bruges. Operational control er dog undtaget fra kravet om certifikat. Herudover skal brugeren have et kaldesignal eller identifikationsnummer.

Anvendelsen af luftfartsfrekvenser skal ske i overensstemmelse med ”Bestemmelser for civil luftfart”, som er udgivet af Statens Luftfartsvæsen (Trafikstyrelsen). 

Læs mere på Trafikstyrelsens hjemmeside

Certifikater og kaldesignaler m.m.

Trafikstyrelsen udsteder certifikater til anvendelse af frekvenser i luftfartsradiotjenester.

Trafikstyrelsen udsteder herudover efter ansøgning kaldesignaler og identifikationsnumre til anvendelse af luftfartsfrekvenser i dansk indregistrerede luftfartøjer og i danske landstationer.

DULFU og DHPU udsteder id-numre til henholdsvis ultralette flyvemaskiner og hangglidere og paraglidere.

Mere om udstedelse af kaldesignaler og id-numre

Hvilket udstyr må bruges i luftfartsradiotjenesterne?

Radioanlæg, som anvender luftfartsfrekvenser, skal overholde de radiotekniske krav, som er anført i ICAO’s Anneks 10 til konvention af 7. december 1944 angående international civil luftfart.

ATM (Air Traffic Management) radioanlæg er endvidere omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (R&TTE-direktivet), medmindre anlæggene falder ind under forordning (EØF) nr. 3922/91.

Reglerne kan findes i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, herunder særligt i §§ 5 og 6.

Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold  

Mere om udstyr og apparater

Medbrugerproblemer

Frekvenser afsat til luftfartsradiotjenester findes i såkaldte fællesbånd. Det betyder, at frekvenserne kan anvendes samtidig af flere brugere. Klager over problemer, der skyldes andre brugere af luftfartsfrekvenser, vil der normalt ikke kunne tages hensyn til. Anvendelsen af luftfartsfrekvenser forudsætter, at brugerne viser hensyn til hinanden. 

Støj, forstyrrelser m.v.

Forstyrrelser kan dog være så betydelige, at de må betragtes som uacceptable for brugeren. I sådanne tilfælde kan man henvende sig til Erhvervsstyrelsen, der vil vurdere om der er tale om forstyrrelser, som brugeren må affinde sig med, eller om forstyrrelsen er så alvorlig, at den bør afhjælpes eller reduceres. 

Mere om Erhvervsstyrelsens procedure for behandling af klagesager vedrørende støj og forstyrrelser

Gebyrer

Der opkræves et gebyr for udstedelse af kaldesignaler og identifikationsnumre alt efter, hvilken myndighed eller forening der udsteder kaldesignalet eller identifikationsnummeret.

Regler

Regler om anvendelse af luftfartsfrekvenser findes i frekvensloven med tilhørende bekendtgørelser.

Find frekvensloven og de aktuelle bekendtgørelser her

Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold