Lokalradio og -tv.

Transistorradio

Om reglerne for at anvende frekvenser til lokalradio og -tv.

(Klik på det relevante emne)

Regler

Regler om anvendelse af frekvenser til lokalradio- og tv-formål findes i frekvensloven med tilhørende bekendtgørelser.

Frekvensloven og de aktuelle bekendtgørelser

Anvendelse af frekvenserne

De frekvenser, der er afsat til radio- og tv-formål, må kun bruges af indehavere af en tilladelse til at anvende frekvenser, udstedt af Erhvervsstyrelsen.

Frekvenstilladelsen omfatter kun tilladelse til at anvende den eller de frekvenser, der er direkte nævnt i tilladelsen.

Frekvenser må kun anvendes fra den adresse, der er nævnt  i tilladelsen. Hvis der skal ske ændring af antennepositionen, sendeeffekt, antennetype eller andre tekniske ændringer, skal man søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. 

Frekvenstilladelser

Den, der vil søge Erhvervsstyrelsen om en frekvenstilladelse til lokalradio- eller tv-formål, skal først søge Radio- og tv-nævnet (Kulturstyrelsen) om en tilladelse til udøvelse af lokal programvirksomhed i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Kulturstyrelsen

Ved ansøgning til Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at anvende frekvenser til lokalradio- eller -tv virksomhed skal en kopi af Radio- og tv-nævnets tilladelse til udøvelse af lokal programvirksomhed vedlægges.

Du kan ansøge on-line via indberetningsløsningen her (NemID/Digital Signatur)

Det er Radio- og tv-nævnet, der træffer afgørelse om, hvor mange sendemuligheder der skal være i de enkelte kommuner. Hvis man derfor ønsker flere eller andre sendemuligheder, skal der søges Radio- og tv-nævnet om flere eller andre frekvenser. 

Varigheden af frekvenstilladelser

Frekvenstilladelser til lokalradio- og tv-formål er gyldige så længe, der foreligger en tilladelse til udøvelse af programvirksomhed, og frekvenstilladelsen udstedes derfor uden begrænset varighed. Frekvenstilladelser kan dog ændres eller bortfalde som følge af anvendelse af frekvensadministrative metoder, jf. §§ 21-25 i frekvensloven.

Hvis tilladelsen til at udøve programvirksomhed bortfalder eller inddrages, bortfalder den frekvenstilladelse, som er udstedt af Erhvervsstyrelsen, også.

Erhvervsstyrelsens ekspeditionstider

Kvinder på kontor

Nye frekvenstilladelser udstedes af Erhvervsstyrelsen indenfor 15 arbejdsdage, efter Erhvervsstyrelsen har fået ansøgningen og alle relevante oplysninger herunder programtilladelsen. Hvis ansøgningen kræver koordinering af frekvenserne med vore nabolande eller med andre brugere, kan det tage længere tid.

Ændringer i og afmeldelse af frekvenstilladelser ekspederes inden for 25 arbejdsdage. 

Hvilket udstyr må bruges?

Der må kun bruges udstyr, der enten er typegodkendt efter de tidligere gældende regler (før den 8. april 2000)eller overholder de væsentlige krav, er overensstemmelsesvurderet og er påført relevant mærkning (efter den 8. april 2000).

Brugeren af radioudstyr er forpligtet til at bruge udstyret rigtigt og i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, ligesom brugeren er forpligtet til at foretage nødvendig vedligeholdelse af udstyret og til ikke at foretage indgreb i udstyret, der kan ændre dets funktion, så det ikke længere opfylder de væsentlige krav.

Brugere af sendeudstyr til lokalradio er forpligtet til at vedligeholde sendeudstyret således, at de tekniske specifikationer for senderen ikke ændres ved brugen.

Frekvenssvinget må for lokalradioudstyr må ikke overstige +/- 75 kHz, og den maksimalt tilladte udstrålede effekt må ikke overskrides. Det er vigtigt, at brugere af lokalradioudstyr er opmærksomme på, at det er brugerens ansvar, at også disse vilkår overholdes. 

Støj, forstyrrelser m.v.

På frekvenser, som anvendes til lokalradiovirksomhed, kan der forekomme forstyrrelser uden for stationens normale dækningsområde, som er 5 km fra sendestationen. Der vil normalt ikke kunne tages hensyn til klager over modtagelsen i afstande, der ligger uden for stationens dækningsområde.

Selv inden for sendestationens dækningsområde kan man ikke altid regne med helt tilfredsstillende modtagelse for samtlige lyttere og seere. Der kan f.eks. være problemer med modtageforholdene på grund af det udstyr, der bruges til modtagelse, eller på grund af bygningsmæssige forhold på og omkring modtagestedet. Omvendt vil der også i en del tilfælde under gode forhold kunne opnås rækkevidder ud over den nævnte afstand.

Nogle forstyrrelser kan dog være så betydelige, at de må betragtes som uacceptable for brugeren. I sådanne tilfælde kan man henvende sig til Erhvervsstyrelsen, der vil vurdere, om der er tale om forstyrrelser, som brugerne må affinde sig med, eller om forstyrrelsen er så alvorlig, at den bør afhjælpes eller reduceres.

Hvis anvendelsen af frekvensen medfører uacceptable forstyrrelser for andre, kan Erhvervsstyrelsen ændre i tilladelsen og f.eks. påbyde ændringer i sendeforholdene. 

Mere om støj og forstyrrelser

Frekvensafgift

Pengesedler

Indehavere af frekvenstilladelser skal betale frekvensafgift.

Erhvervsstyrelsen opkræver afgifter for tilladelser til at anvende af frekvenser. Afgifterne dækker bl.a. Erhvervsstyrelsens udgifter i forbindelse med administrationen af lov om radiofrekvenser.

Størrelsen af frekvensafgifterne fastsættes årligt på finansloven og bekendtgøres af Erhvervsstyrelsen.

Frekvensafgiften betales årligt fra 1. januar til 31. december. Ved udstedelsen af nye frekvenstilladelser opkræves en forholdsmæssig afgift fra udstedelsestidspunktet til den først følgende 31. december. 

Mere om afgifter

Adresse- og navneændring

Adresse- og navneændringer m.v. skal oplyses skriftligt til Erhvervsstyrelsen. 

Du ændre adresse- og navn m.v. on-line via indberetningsløsningen her (NemID/Digital Signatur)

Afmeldelse af frekvenstilladelse

Hvis man vil afmelde sin frekvenstilladelse, skal dette ved skriftlig henvendelse til Erhvervsstyrelsen. Afmeldelsen skal være underskrevet. Erhvervsstyrelsen accepterer dog også en afmeldelse sendt pr. e-mail. Når afmeldelse er sket, vil tilladelsesindehaveren få en bekræftelse herpå.

Du kan afmelde on-line via indberetningsløsningen her (NemID/Digital Signatur)

Relaterede sider

Sidst opdateret 22.03.2012 kl. 14.23
Til top