Anvendelse af frekvenser med tilladelse

Mapper

Om de regler der særligt gælder for indehavere af tilladelser til at anvende frekvenser

Hvorfor krav om tilladelse?

Frekvenser er en begrænset ressource, og der er således ikke uendeligt med frekvenser. Når man anvender frekvenser, er der en risiko for, at man forstyrrer andre, som også anvender frekvenser, ligesom man selv kan blive forstyrret af andres frekvensanvendelse.

For at begrænse sådanne forstyrrelser ved frekvensanvendelse udsteder Erhvervsstyrelsen derfor tilladelser til at anvende de forskellige frekvenser. Tilladelserne indeholder vilkår for anvendelsen af frekvenserne. Vilkårene har til formål at mindske forstyrrelser af andre, som anvender frekvenser.

Det er ikke sikkert, at alle, som ønsker at anvende nogle bestemte frekvenser, kan få tilladelse hertil. Det kommer an på, hvor efterspurgte de pågældende frekvenser er. Sædvanligvis udstedes tilladelser i den rækkefølge, ansøgningerne herom modtages i Erhvervsstyrelsen (først til mølle), men nogle gange er det nødvendigt først at afholde et udbud eller en auktion, inden tilladelsen kan udstedes.

Mere om elektronisk ansøgning om tilladelser (NemID/Digital Signatur)

Mere om auktioner og udbud

Regler

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser indeholder regler for at anvende frekvenser, når man har en tilladelse. Bekendtgørelsen gælder for alle typer af anvendelse af frekvenser, som ikke specifikt er undtaget fra kravet om tilladelse i bekendtgørelse om anvendelse af frekvenser uden tilladelse.

Bekendtgørelse om anvendelse af frekvenser uden tilladelse

Bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser

Bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser indeholder regler, som supplerer de fastsatte vilkår for en tilladelse, om:  

  • Varigheden de forskellige typer tilladelser

  • Fornyelse af tilladelserne

  • Meddelelse om planer om overdragelse af tilladelser

  • Tavshedspligt for alle, der anvender frekvenser på baggrund af en tilladelse

Frekvensloven

Reglerne om krav om tilladelse findes i frekvenslovens § 6.

Frekvensloven 

 

Relaterede sider

Sidst opdateret 09.01.2012 kl. 15.10
Til top