Spørgsmål og svar

• Spørgsmål 22: Spørgsmål vedrørende kontant betaling af tilladelsespriser
• Spørgsmål 21: Mulighed for at stille anfordringsgaranti, som skal fornyes hvert år
• Spørgsmål 20: Spørgsmål vedrørende offentlige udtalelser om auktionens resultat
• Spørgsmål 19: Adgang til at drøfte mulighederne for at samarbejde om udrulning af LTE
• Spørgsmål 18: Spørgsmål relateret til depositum
• Spørgsmål 17: Udformning af bankgaranti for depositum og konventionalbod
• Spørgsmål 16: Redegørelse for insidere i budgiveren
• Spørgsmål 15: Krav til gengivelse af aftale om kontrol
• Spørgsmål 14: Udstedelse af certifikater til det elektroniske auktionssystem
• Spørgsmål 13: Fortrolige oplysninger
• Spørgsmål 12: Bekræftet kopi af budgivers vedtægter
• Spørgsmål 11: Budgivers bankkonto
• Spørgsmål 10: Elektronisk kopi af tilmeldingsformular og anfordringsgaranti
• Spørgsmål 9: Kan underskrifter på tilmeldingen være pdf-kopier
• Spørgsmål 8: Tidsfrist for forhøjelse af depositum
• Spørgsmål 7: Krav til indholdet af garanti for konventionalbod
• Spørgsmål 6: Klageadgang
• Spørgsmål 5: 14 dages fristforlængelse
• Spørgsmål 4: Presentation from workshop 3 Nov 2009
• Spørgsmål 3: No bidding on other packages in supplementary round
• Spørgsmål 2: The price-setting rule
• Spørgsmål 1: Example

Spørgsmål 22: Spørgsmål vedrørende kontant betaling af tilladelsespriser

IT- og Telestyrelsen har modtaget en forespørgsel fra en budgiver om muligheden for, at tilladelsesprisen for tilladelser i 2,5 GHz frekvensbåndet kan betales kontant som et éngangsbeløb i stedet for at betale 20 % af tilladelsesprisen forud for udstedelsen af tilladelser og betale de resterende 80 % i otte lige store rater over de næstfølgende otte år.

Svar

IT- og Telestyrelsen vurderer, at der kan gives mulighed for at betale tilladelsespriserne kontant forud for udstedelsen af tilladelser i 2,5 GHz frekvensbåndet.
 
IT- og Telestyrelsen skal hertil bemærke, at reglerne i auktionsbekendtgørelsens § 16 om betaling af 20 % af tilladelsesprisen forud for udstedelsen af tilladelser og afvikling af den resterende tilladelsespris over de næstfølgende otte år er fastsat med henblik på at lette finansieringen af de tilladelsespriser, der skal betales.
 
Fastsættelsen af betalingsvilkårene er sket ud fra en nøje afvejning af hensynet dels til den finansielle situation, som eventuelle budgivere kunne tænkes at befinde sig i på auktionstidspunktet og dels hensynet til at sikre, at tilladelsesprisen bliver afviklet over en overskuelig årrække.
 
Da der således ikke findes at være hensyn, der taler imod kontant betaling af tilladelsespriserne forud for udstedelsen af tilladelser i 2,5 GHz frekvensbåndet, kan kontant betaling derfor vælges af tilladelsesindehaveren som alternativ til den betalingsmetode, der er angivet i auktionsbekendtgørelsens § 16.

Spørgsmål 21: Mulighed for at stille anfordringsgaranti, som skal fornyes hvert år

IT- og Telestyrelsen har modtaget et spørgsmål fra en budgiver vedrørende muligheden for at stille en anfordringsgaranti, der tidsmæssigt gælder for de kommende 3 år, men som således skal fornyes hvert år, i stedet for en anfordingsgaranti (bilag G), der tidsmæssigt udløber ved afdragsperiodens udløb (en såkaldt rullende anfordringsgaranti). Det bemærkes, at begge garantier vil have vilkår om, at garantibeløbet skal dække 3 års afdrag.

Det fremgår af henvendelsen, at den pågældende budgiver skal betale væsentligt flere omkostninger for en rullende anfordringsgaranti, som skal stilles for den udskudte betaling i forbindelse med 2,5 GHz auktionen i forhold til, hvis der stilles en garanti efter samme model, som den der blev stillet for den udskudte betaling for 3G-tilladelserne i 2001.

Årsagen til de øgede omkostninger skulle være, at en rullende garanti først udløber, når den samlede betalingsperiode udløber, dvs. efter 8 år, hvorimod en garanti udformet efter 3G-modellen i 2001 fornyes hvert år.

Svar

IT- og Telestyrelsens hensigt med kravet om at stille en rullende anfordringsgaranti i stedet for en garanti, der skal fornyes hvert år, har været at gøre de administrative processer vedrørende garantistillelse enklere. Det har derimod ikke været tilsigtet at påføre budgiverne væsentligt øgede omkostninger til udstedelse af garanti.

På den baggrund giver IT- og Telestyrelsen alle budgivere mulighed for at vælge, om de vil stille en rullende garanti, eller om de vil stille en garanti, der skal fornyes hvert år.

IT- og Telestyrelsen har udarbejdet en alternativ skabelon for anfordringsgaranti, som kan findes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside under punktet ”2,5 GHz auktion” og underpunktet ”Endeligt auktionsmateriale”. Den oprindelige skabelon for anfordringsgaranti (rullende anfordringsgaranti) er herefter benævnt bilag G1, og den alternative skabelon for anfordringsgaranti (fornyes hvert år) er benævnt bilag G2.

Spørgsmål 20: Spørgsmål vedrørende offentlige udtalelser om auktionens resultat

Må man som budgiver udtale sig offentligt om auktionens resultat, når man ved, at man er blandt de budgivere, der har opnået ret til frekvenser, eller skal budgivere afvente den sidste runde, således at budgivere skal vente med at udtale sig, til budgiverne ved, hvilket spektrum budgiverne får tildelt?

Svar

IT- og Telestyrelsen forstår spørgsmålet således, at der bliver spurgt om, hvorvidt budgiverne må udtale sig om auktionens resultat efter udløbet af den supplerende runde, eller om budgiverne skal vente med at udtale sig offentligt om auktionens resultat til efter tildelingsrunden.

IT- og Telestyrelsen skal hertil bemærke, at det fremgår af informationsmemorandummet side 73-74, at IT- og Telestyrelsen efter afslutningen af den supplerende budrunde vil meddele budgiverne identiteten af de vindende budgivere og antallet af frekvensportioner, de har vundet. Disse oplysninger vil også blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Derimod vil de basispriser, hver enkelt budgiver skal betale, ikke blive offentliggjort.

Når IT- og Telestyrelsen efter afslutningen af tildelingsrunden har bestemt de vindende bud og tillægspriserne for tildelingsfasen, vil de endelige auktionsresultater blive meddelt budgiverne, hvorefter oplysningerne offentliggøres på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. De oplysninger, der vil blive offentliggjort efter afslutningen af tildelingsrunden, er identiteten af de vindende budgivere, hvilke frekvenser budgiverne har vundet og den samlede tilladelsespris, som hver budgiver skal betale. Dette fremgår af side 83 i informationsmemorandummet.

Budgiverne kan i sagens natur udtale sig offentligt vedrørende de resultater, som IT- og Telestyrelsen efter de forskellige budfaser offentliggør, jf. ovenstående, uden at komme i konflikt med auktionens regler om udveksling af fortrolig information.

Hvis der er tale om, at budgiverne ønsker at udtale sig offentligt om andet, end hvad der fremgår af ovenstående, må budgivere være opmærksom på at overholde reglerne i auktionsbekendtgørelsens § 15, jf. § 4 om udveksling af fortrolig information, idet reglerne om udveksling af fortrolig information gælder, indtil tilladelserne er udstedt.

Spørgsmål 19: Adgang til at drøfte mulighederne for at samarbejde om udrulning af LTE

1) Må operatører og potentielle deltagere i auktionen forud for auktionen drøfte muligheden for at bruge 1800MHz båndet til LTE ved f.eks. at kombinere 10MHz fra to operatør til 20MHz i alt, som kan bruges af begge operatører i en fælles LTE udrulning (jf. nogle af modellerne beskrevet i punkt 2)?

2) Må operatører og potentielle deltagere i auktionen forud for auktionen drøfte mulighederne for at samarbejde om en kommende LTE udrulningen i Danmark enten i form af f.eks. National Roaming (hvor kun én operatør bygger net et givet sted og en anden roamer på dette), RAN Sharing (brug af fælles eNodeB på to frekvenser) eller i et Joint Venture? Dette har bl.a. betydning for leverandørvalg, udrulningsstrategi, samt placeringen i frekvensbåndet (f.eks. at man er nabo til en operatør som man ønsker samarbejde med).

Svar

Reglerne om udveksling af fortrolig information i forbindelse med 2,5 GHz auktionen samt de øvrige regler om budgiveradfærd og -relationer regulerer udelukkende forhold vedrørende denne auktion. Reglerne regulerer således ikke eventuelle drøftelser mellem budgiverne om at samarbejde om anvendelsen af frekvensbånd, der ikke bortauktioneres ved 2,5 GHz auktionen (for eksempel 1800 MHz frekvenserne), med mindre en sådan drøftelse vil påvirke budgivernes muligheder for og beslutninger om at deltage i 2,5 GHz auktionen, eller medmindre en sådan drøftelse har som konsekvens, at budgivere forud for eller under auktionen koordinerer deres budstrategi, herunder fordeler de ledige frekvensbånd i 2,5 GHz auktionen imellem sig eller aftaler, hvilke priser der skal betales for frekvenserne i auktionen.

Formålet med reglerne om budgiveradfærd og -relationer er dels at sikre konkurrencen under auktionen, dvs. at resultatet af auktionen bliver så effektivt som muligt, dels at sikre, at den efterfølgende anvendelse af frekvenserne bliver så effektiv som mulig. Reglerne indeholder et generelt krav om, at budgivere skal afholde sig fra enhver handling, der kan forstyrre auktionen, samt en række konkrete regler i forhold til indgåelse af hemmelige aftaler, konkurrencebegrænsende foranstaltninger og -adfærd.

Reglerne skal med andre ord sikre, at alle budgivere, uanset deres position på markedet og muligheder for at indgå samarbejde med andre budgivere, deltager på lige vilkår og under de samme betingelser i auktionen. Det er derfor ikke ifølge auktionsreglerne lovligt at skade eller begrænse andre aktørers mulighed for at deltage i auktionen.

Reglerne har endvidere til formål at forhindre, at budgivere forud for eller under auktionen koordinerer deres budstrategi, herunder fordeler de ledige frekvensbånd imellem sig eller aftaler, hvilke priser der skal betales for frekvenserne.

Auktionsbekendtgørelsens § 4 udelukker, at budgivere forud for og under auktionen må udveksle fortrolige informationer. § 4 bestemmer, hvad der anses som fortrolig information, mens § 15 i auktionsbekendtgørelsen fastlægger, hvilken adfærd budgiverne skal afstå fra i forbindelse med auktionen. Rækkevidden af § 15 skal derfor ses i sammenhæng med bestemmelserne om, hvilke informationer der anses som fortrolige.

For så vidt angår potentielle budgiveres muligheder for at aftale forskellige former for samarbejde forud for eller under auktionen, vil disse nødvendigvis til en vis grad begrænses af reglerne om budgiveradfærd og -relationer. Eksempelvis er der ikke generelt et forbud mod, at to selskaber indgår aftale om national roaming, men omvendt kan det siges, at hvis den indgåede aftale f.eks. indebærer, at den ene af selskaberne ikke kan deltage i auktionen eller har begrænsede muligheder for at deltage i auktionen, vil en sådan aftale være i strid med auktionsbekendtgørelsens § 15, stk. 4.

Tilsvarende vil gælde for øvrige samarbejdsformer, herunder forskellige former for joint ventures – der er ikke noget generelt forbud mod sådanne former for samarbejde, men de vil efter konkrete omstændigheder kunne være ulovlige alt afhængig af, hvilken form for joint venture der er tale om og karakteren af det etablerede samarbejde.

Det skal i den forbindelse nævnes, at budgivere skal være opmærksomme på, at en budgiver kun må være under to eller flere mobiloperatørers fælles kontrol, hvis budgiveren har fået forudgående skriftlig godkendelse fra Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet af den fælles kontrol. Danske mobiloperatører, der ønsker at afgive bud i et konsortium, bør være opmærksomme på, at de selv er ansvarlige for at sikre, at de nødvendige godkendelser er på plads forud for tilmeldingsdatoen.

Der er med det ovenfor anførte ikke taget stilling til, hvorvidt diverse former for samarbejde er i overensstemmelse med de almindelige konkurrenceretlige regler. For en vurdering heraf henvises der til konkurrencemyndighederne.  

Det skal i øvrigt bemærkes, at det efter IT- og Telestyrelsens opfattelse ikke er en forudsætning for at etablere et samarbejde om at opbygge et fælles LTE net, at budgiverne har tildelt frekvenser ved siden af hinanden i frekvensbåndet.

Spørgsmål 18: Spørgsmål relateret til depositum

Kan man, efter at have stillet garanti for depositum i forbindelse med tilmelding til auktionen, vælge, under selve auktionsprocessen, at indbetale eventuelt krævede depositumforhøjelser til ITST's konto og således kombinere de to metoder?

Svar

Ja, det er op til den enkelte budgiver at beslutte, hvorvidt depositum skal betales kontant, eller der skal stilles en bankgaranti for beløbet. Denne valgmulighed gælder hele vejen gennem auktionsforløbet - også ved forhøjelser af depositum. Er der således stillet garanti for det indledende depositum, udelukker dette ikke, at budgiver vælger at indbetale en eventuel forhøjelse af depositummet kontant senere i auktionsforløbet. Det samme gælder, hvis budgiveren har betalt det indledende depositum kontant – her vil budgiveren ved eventuelle forhøjelser af depositum have mulighed for at stille en bankgaranti som sikkerhed for forhøjelsen.

Spørgsmål 17: Udformning af bankgaranti for depositum og konventionalbod

I forbindelse med tilmelding til den forestående 2,5GHz auktion ønsker vi snarest IT- og Telestyrelsens svar på om medsendte udkast til garantitekst for depositum og udkast til garantitekst for konventionalbod (når udfyldt med oplysning om byder, bank, beløb og underskrifter) tilfredsstiller kravene for disse garantier. Såfremt dette ikke er tilfældet ønskes det præciseret hvilke ændringer der skal foretages for at garantiteksterne kan godkendes.

Svar

IT- og Telestyrelsen skal til udkastet til garanti bemærke, at ordlyden af garantien vedrørende depositum også skal være egnet til at dække depositum efter en eventuel forhøjelse. IT- og Telestyrelsen har derfor slettet ordet "indledende” i udkastet til garanti.

Styrelsen har endvidere indsat en præcisering af, at beløb under garantien skal udbetales uden nogen prøvelse eller øvrig dokumentation for kravets berettigelse og indenfor en angiven betalingsfrist.

Herudover har styrelsen i udkastet til garanti tilføjet et afsnit om lovvalg og værneting i overensstemmelse med reglerne herom i auktionsvilkårene pkt. 40.

Endelig skal styrelsen bemærke, at garantien for depositum og konventionalbod skal være gyldig i en periode på mindst ét kalenderår. Dette fremgår af informationsmemorandummets afsnit 5.1.3, hvortil der henvises. Det skal også af den endelige garanti klart fremgå, hvem garantistiller og adressaten (Den Danske Stat v/IT- og Telestyrelsen) for garantien er, samt hvad garantien er stillet til sikkerhed for.

Styrelsen skal i øvrigt henvise til de medfølgende udkast til garantier. Udkastene med IT- og Telestyrelsens ændringer markeret med +/- tekst kan ses her.

Spørgsmål 16: Redegørelse for insidere i budgiveren

Jf. auktionsvilkår i bilag I, punkt 24.6 og bilag F fremgår følgende:

En budgiver skal sikre, at en fysisk person, som er medlem af bestyrelsen for eller ansat hos en budgiver eller en af dennes forbundne personer eller insidere, og som også er medlem af bestyrelsen for eller ansat hos en anden budgiver eller en af dennes forbundne personer eller insidere..

Hvorledes skal budgiver kunne redegøre for om en insider er ”ansat hos en anden budgiver” når budgiverne til auktionen ikke er offentliggjort inden tilmeldingsfristen og først meget sent i kvalifikationsrunden?

Svar

De forpligtelser, der påhviler en budgiver vedrørende angivelse af relationer, fremgår bl.a. af bilag F. Herefter skal budgivere i det omfang, det er budgivere bekendt, redegøre for følgende relationer:

a) forbundne personer

b) relevante forbundne personer

c) tilknyttede personer

d) insidere

Forud for tilmelding til auktionen har budgivere pligt til at foretage alle rimelige undersøgelser med henblik på at identificere sine forbundne personer, relevante forbundne personer, tilknyttede personer og insidere. Efter offentliggørelsen af listen over budgivere og disses ejerstruktur skal hver budgiver gennemgå listen og meddele IT- og Telestyrelsen, om de har en relation til en anden budgiver. 

Reglerne kræver endvidere, at budgivere indtil datoen for udstedelse af tilladelserne omgående underretter IT- og Telestyrelsen, hvis budgivere på noget tidspunkt bliver klar over, at de oplysninger, der er givet i tilmeldingen, ikke er præcise eller korrekte.

Derimod vil budgivere ikke kunne sanktioneres for at undlade at give oplysninger om relationer, der enten ikke var eller burde være budgiveren bekendt.

Det bemærkes, at budgiver ikke efter nævnte bestemmelse i auktionsvilkårenes pkt. 24.6 skal kunne redegøre for, om en insider er ansat hos en anden budgiver. Bestemmelsen vedrører en budgivers pligt til at sikre, at - hvis to eller flere budgivere (inklusive deres respektive insidere) har fælles bestyrelsesmedlemmer og/eller medarbejdere - skal disse personer ikke være indblandet i indgivelse af tilmelding eller afgivelse af bud for begge budgivergrupper, eller besidde eller opnå fortrolig information vedrørende begge budgivergrupper. Bestemmelsen relaterer sig således primært til, at budgiveren skal iværksætte passende tiltag i relation til de personer, der hos budgiveren er involveret i auktionen. Der henvises nærmere til bemærkningerne i informationsmemorandummet pkt. 4.4.4.

Spørgsmål 15: Krav til gengivelse af aftale om kontrol

Jf. bilag F: IT- og Telestyrelsen bedes informere om de specifikke krav til indholdet af den kortfattede gengivelse af enhver aftale samt hvad budgiver skal forstå som ”enhver aftale” der skal udarbejdes som en kortfattet gengivelse af enhver aftale, ifølge hvilken en eller flere personer har kontrol over budgiveren i det omfang forholdene er budgiveren bekendt 24.8. Ved kontrol forstås kontrolbegrebet som gengivet i auktionsvilkårene punkt 3.1.

Svar

I forhold til den kortfattede gengivelse af enhver aftale, ifølge hvilken én eller flere personer har kontrol over budgiveren i det omfang, det er budgiveren bekendt, skal det bemærkes, at gengivelsen som minimum bør omfatte en angivelse af, hvilke parter der har indgået aftalen, og hvilken karakter den aftalte kontrol har, herunder under hvilke betingelser den aftalte kontrol kan udøves.

Spørgsmål 14: Udstedelse af certifikater til det elektroniske auktionssystem

Adgang til det elektroniske auktionssystem: Såfremt budgiver skulle ønske at implementere 1 primær og 3 backup computere. Vil IT- og Telestyrelsen have mulighed for at tildele budgiver 4 digitale certifikater?

Svar

Som det fremgår af informationsmemorandummet afsnit 6.1, vil digitale certifikater blive udsendt til budgiverne af IT- og Telestyrelsen og er specifikke for hver budgiver. Budgiverne vil kun være i stand til at logge ind på auktionssystemet fra computere, hvorpå de har installeret de nødvendige digitale certifikater. Hver budgiver vil få udsendt ét digitalt certifikat, men dette certifikat kan installeres på 4 forskellige computere. Det vil derfor ikke være nødvendigt for budgiveren at få tildelt 4 digitale certifikater.

Spørgsmål 13: Fortrolige oplysninger

Kan IT- og Telestyrelsen bekræfte, at budgiver kan fremsende oplysninger med tilmeldingen med angivelse af, at oplysningerne er fortrolige og forvente at disse oplysninger vil blive behandlet fortroligt af styrelsen?

Svar

Der er i informationsmemorandummet redegjort for, hvilke oplysninger der vil blive offentliggjort om budgiverne i forbindelse med auktionen. Der henvises til afsnit 5.1.5, 5.2.2, 6.3.2, 6.4 og 7.5 i informationsmemorandummet.

Som det også er beskrevet i informationsmemorandummet i afsnit 7.5 gælder offentlighedslovens og forvaltningslovens regler for anmodninger om aktindsigt i oplysninger og dokumenter, som budgivere afgiver i forbindelse med auktionen. IT- og Telestyrelsen vil foretage en konkret vurdering i forhold til eventuelle anmodninger om aktindsigt af, om der er forhold, der tilsiger, at dokumenter eller dele heraf undtages fra aktindsigt.

Hvis IT- og Telestyrelsen modtager anmodning om aktindsigt i dokumenter modtaget i forbindelse med auktionen, vil IT- og Telestyrelsen foretage en høring af berørte parter, som vil indgå i styrelsens samlede vurdering af, om der skal meddeles aktindsigt i konkrete dokumenter. 

Spørgsmål 12: Bekræftet kopi af budgivers vedtægter

Jf. bilag F: Hvad forstås der ved bekræftet kopi af budgivers vedtægter? 

Svar

Ved en bekræftet kopi af budgivers vedtægter menes der, at budgiverens ledelse eller advokat på kopien af vedtægterne bekræfter, at kopien er den gældende udgave af vedtægterne.

Spørgsmål 11: Budgivers bankkonto

IT- og Telestyrelsen bedes bekræfte, at budgivers bankkonto ikke behøver være dansk.

Svar

IT- og Telestyrelsen kan hermed bekræfte, at der ikke stilles krav om, at budgivers bankkonto er dansk.

Spørgsmål 10: Elektronisk kopi af tilmeldingsformular og anfordringsgaranti

Vil det være muligt for IT- og Telestyrelsen på dets hjemmeside at lægge en kopi i word eller pdf af bilag F og G, der kan udfyldes elektronisk af budgiver?

Svar

I forbindelse med offentliggørelse af auktionsmaterialet er bilag F og G ligeledes blevet offentliggjort. Det samlede auktionsmateriale inklusive bilag F og G kan således findes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside i en pdf-udgave. Endvidere vil IT- og Telestyrelsen stille en word-udgave af bilag F og G til rådighed på hjemmesiden, som budgivere kan udfylde elektronisk. 

Spørgsmål 9: Kan underskrifter på tilmeldingen være pdf-kopier

Jf. informationsmemorandum punkt 5.1.3. Underskrifter på tilmeldingen i et originalt eksemplar: er det tilstrækkeligt, at underskrifterne er pdf-kopier?

Svar

Kravet om, at tilmeldingen skal indgives i et originalt eksemplar, er bl.a. fastsat ud fra hensynet til at sikre, at de personer, som er tegningsberettigede for budgiveren, også er dem, der rent faktisk har skrevet under på tilmeldingen. Dette hensyn findes at kunne sikres ved at budgiverne enten: 

• Indleverer tilmeldingen med originale (dvs. ikke kopierede) underskrifter eller
• Indleverer tilmeldingen med underskrifter i kopi med en bekræftelse af underskrifternes ægthed (bekræftelsen af underskrifternes ægthed kan eksempelvis gives af budgivers advokat). 

Spørgsmål 8: Tidsfrist for forhøjelse af depositum

Jf. bekendtgørelse nr. 122 § 11, stk. 1. Hvad er tidsfristen for at forhøje indledende garanti for depositum eller indledende kontante depositum under budfasen. Afsnit 5.3 i informationsmemorandum?

Svar

Der er ikke i auktionsmaterialet fastsat en eksakt tidsfrist for at stille supplerende depositum under auktionen. Hvis IT- og Telestyrelsen skønner, at det under auktionen er nødvendigt at kræve, at budgiverne stiller supplerende depositum, vil styrelsen som beskrevet i afsnit 5.3 i informationsmemorandummet suspendere auktionen midlertidigt og give budgiverne tilstrækkelig tid til at stille supplerende depositum. 

Tidsfristen vil blive fastsat ud fra hensyn til dels at sikre, at budgiverne gives en rimelig frist til at stille den krævede sikkerhed, dvs. at det er praktisk muligt under de givne omstændigheder at stille den fornødne sikkerhed dels, at det sikres, at auktionsprocessen ikke forsinkes unødigt.

Spørgsmål 7: Krav til indholdet af garanti for konventionalbod

Jf. bekendtgørelse nr. 122 § 11, stk. 3. Er der krav til indholdet af sikkerheden/garantien for 1/3 del af den maksimale konventionalbod, der skal vedlægges tilmeldingen?

Svar

Det fremgår af informationsmemorandummet afsnit 5.1.3, at garantien stillet til sikkerhed for 1/3 af konventionalboden skal være uigenkaldelig og skal være gyldig i en periode på mindst ét kalenderår. Herudover fremgår det, at garantien skal udstedes af en bank eller et forsikringsselskab, som ikke kontrollerer budgiveren, kontrolleres af budgiveren eller er under samme kontrol som budgiveren, som har hjemsted i det europæiske økonomiske samarbejde, og hvis langsigtede gæld har en rating fra Standard & Poors på mindst A eller fra Moody's Investors Service Limited på mindst A2.

Herudover skal det i sagens natur tydeligt fremgå, hvad garantien er stillet til sikkerhed for, hvem garantien er stillet for, og hvilket beløb der er stillet garanti for.

Spørgsmål 6: Klageadgang

Hvad er klagemulighederne, såfremt IT- og Telestyrelsen finder, at tilmeldingen er mangelfuld eller ukorrekt og budgiver er uenig heri?

Svar

Afgørelser, som IT- og Telestyrelsen træffer i medfør af de fastsatte auktionsregler, kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Dette betyder bl.a., at afgørelser, som styrelsen har truffet vedrørende tilmeldingen, herunder at den er mangelfuld, ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed.

Dette følger af reglerne om klageadgang i frekvenslovens § 45 (lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004) og 3G-lovens § 5, stk. 1 (lov nr. 1266 af 20.december 2000), jf. § 59 i lov nr. 475 af 12. juni 2009.

Det bemærkes, at dette ikke berører eventuelle budgiveres adgang til at indbringe spørgsmål vedrørende auktionen for domstolene.

Spørgsmål 5: 14 dages fristforlængelse

Med henvisning til informationsmemorandum vedr. 2,5 GHz auktionen offentliggjort på IT- og Telestyrelsens hjemmeside den 5. februar 2010 kl. 16:15 skal der hermed ansøges om en 14 dages fristforlængelse fra 24. februar 2010 for indgivelse af tilmelding til 2,5 GHz auktionen.

Begrundelsen for denne fristforlængelse er følgende: Informationsmemorandum og bilag foreligger ikke [09.02.2010] på engelsk, hvorfor der først vil kunne igangsættes indhentelse af oplysninger til brug for tilmelding, når det engelske materiale foreligger. Selskabets ejere består af en lang række selskaber, hvorfor en 16 dages tilmeldingsfrist er alt for kort og urealistisk for at kunne udarbejde en fuldstændig oversigt over selskaberne.

Svar

Den danske udgave af auktionsmaterialet er den bindende udgave. Som supplement hertil er materialet den 10. februar 2010 offentliggjort i en engelsk version.

IT- og Telestyrelsen har besluttet at forlænge fristen for tilmeldingen.

Den nye tilmeldingsdato er herefter onsdag den 10. marts 2010 mellem kl. 10 og 16 dansk tid. En revideret tidsplan for auktionsforløbet vil hurtigst muligt blive offentliggjort på IT- og Telestyrelsens hjemmeside.

Spørgsmål 4: Presentation from workshop 3 Nov 2009

In relation to the amended presentation from the workshop 3 Nov 09, where example 3 has been corrected, should the base price for Adam listed on page 17 be 2.0m instead of 1.5m (opportunity cost)?

Svar

Example 3 uses hypothetical lots and, for this example, we have not imposed any reserve price. Therefore, Adam's base price in this hypothetical example is the opportunity cost of his winning bid at 1.5m.

Example 5 is based on the actual lots and reserve prices proposed for the auction.  In that example, one bidder, Erik, pays the reserve price as the opportunity cost of his winning bid is less than the reserve.

Spørgsmål 3: No bidding on other packages in supplementary round

Looking at the price rules and winner determination - especially question 1 on the 2.5 GHz auction Q&A (NITA's website) and the related answer - Is the general rule that, if you refrain from bidding on other packages (combinations of lots) in the supplementary round than what you bid for in the final primary round, then you only have to bid the value of your bid in the final primary round + DKK 1000 to be sure of winning the lots you bid on in the final primary round? (no matter what anyone else may bid) (i.e. you can forget the value of possible unsold lots).

Svar

NITA and DotEcon provided a number of examples in the public meeting on 26 August and the workshop held 3 Nov 2009 in order to illustrate the auction rules.  These examples illustrate the consequence of certain types of bidding activity.  We are unable to provide advice on particular bid strategies other than to provide clarification of the auction rules. It is a matter for bidders to determine the consequences of the auction rules for their bidding strategy.

NITA has made a standalone Winner Determination and Pricing (WDP) software application from DotEcon available on its website.  This application undertakes the winner calculation as specified in the auction rules and allows interested parties to assess the implication of various bid strategies under given assumptions.

Spørgsmål 2: The price-setting rule

In the presented material and in the information memorandum it is explained that the price setting as the main rule follows the Vickrey principle (prices = opportunity costs). And in the draft information memorandum from August 2009, the 4 steps in the calculation of the prices are described at pages 74–75. In the Power Point presentations from 26 August 2009 and the presentation from 3 November 2009 examples are shown of how the prices will be under certain assumptions.

Even though we understand the general description and have studied the mathematical description in the memorandum, we will ask NITA to deliver more examples. The point is of course to fully understand, whether the rules for setting the prices in all cases preclude incentives for bid shading.

We will therefore ask for the following:

• Explanations of how the prices in the Power Point presentation 26 August 2009 at slides 25, 28 and 29 exactly are calculated? The presentation at slides 19–25 in the 3 November 2009 presentation is too simple to illustrate the points.
• More illustrative examples that show exactly how the 4 steps in the price setting (information memorandum page 74–75) are used. We know that the software algorithm will be available soon. But we think that NITA’s consultants probably would be able to make such illustrative examples that will give a deeper understanding of how these very complicated mathematical rules are used in practise.

Svar

The standalone Winner Determination and Pricing (WDP) software is now available on NITA’s website. This allows interested parties to construct examples and assess particular variations as may be considered instructive. The results file from the WDP show the opportunity costs as well the base price (or the additional price if assignment round).

Spørgsmål 1: Example

In the Power Point presentation used at the meeting 3 November 2009 (updated at the home page with a correction of an error) an example 3 was presented at slides 14–16. The example was shown to illustrate the possibility, that even though Adam in the example had bid for 4 lots in the last primary round, he did not win that position after the supplementary round but was allocated 2 lots.

The conclusion from the example is, that if Adam wanted to win the 4 lots, that he had bid for in the last primary round, he should in the supplementary round:

a) Bid an amount for 4 lots equal to the final primary round bid + value of the unsold lots + DKK 1000; and

b) refrain from bidding for other packages, in the example the package of 2 lots.

As far as we understand the rules behind, it seems that the decisive part is b) and not a). Is that correct? If not, can you present an example in which Adam follows rule b), but not rule a), and then are beaten to four lots by another bidder.

Svar

In the example 3 referred to, Adam could win 4 lots for a lower bid amount in the supplementary round than specified in a). But this is not a general result. Generally, a) or b) or both may be decisive constraints.

If Adam had followed b) (i.e. not bidding for 2 lots in the supplementary round) but failed to increase his bid for 4 lots above the 8m he bid in the last primary round and David had bid up to his cap in the supplementary round, Adam would risk losing 4 lots on a tie break.