Hovedpunkter i loven

Paragraf

Oversigt og kort beskrivelse af hovedpunkterne i frekvensloven

(Klik på det relevante emne)

Politisk forankring af frekvensadministrationen

Erhvervs- og vækstministeren udsteder et frekvenspolitisk rammemandat. Dette sker på baggrund af en indstilling fra Erhvervsstyrelsen, som forinden har inddraget branchen og andre relevante parter.  

Det frekvenspolitiske rammemandat fastsætter den overordnede politiske ramme for prioriteringen af frekvenser og for den generelle frekvensadministration. Rammemandatet udgør dermed retningslinjerne for Erhvervsstyrelsens administration af frekvensområdet.

Mere om rammemandatet

Erhvervs- og vækstministeren er tillagt en række kompetencer. F.eks. beslutter ministeren i tilfælde af frekvensknaphed, hvilken metode der skal anvendes til tildeling af tilladelser, hvis der i forbindelse med udstedelse af tilladelserne skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn. Erhvervs- og vækstsministeren beslutter også, om frekvensanvendelsen i et bestemt frekvensbånd skal liberaliseres, så tilladelser kan udstedes uden krav om anvendelse af en bestemt teknologi eller om udbud af en bestemt tjeneste og med færrest mulige tekniske vilkår.  

Mere om frekvensknaphed

Mere om liberalisering

Erhvervsstyrelsen varetager administrationen af frekvensområdet i Danmark. Erhvervsstyrelsen fastsætter en frekvensplan inden for rammerne af det frekvenspolitiske rammemandat og på grundlag af det internationale samarbejde, herunder i EU, på frekvensområdet. Frekvensplanen indeholder en samlet oversigt over, hvordan de danske frekvensressourcer skal anvendes.

Mere om frekvensplanen

Liberalisering af frekvensanvendelsen

Der gennemføres i videst mulig udstrækning en liberalisering af frekvensanvendelsen.

Ved liberalisering forstås, at der ikke i en tilladelse stilles krav om, at frekvenserne skal anvendes til en bestemt tjeneste eller en bestemt teknologi. Der vil dog fortsat blive stillet nogle generelle tekniske krav for at undgå forstyrrelser. Der vil være så få tekniske krav som muligt.

Mere om frekvensmasker

Liberaliseringen af frekvensanvendelsen vil ske gradvist og vil afhænge af, hvornår de forskellige frekvensbånd findes at være egnede hertil. I den forbindelse vil den internationale udvikling, herunder i EU, blive fulgt nøje. Erhvervsstyrelsen vil gennemføre en bred, offentlig høring, inden en liberalisering eventuelt gennemføres.

Den gradvise liberalisering betyder, at der fortsat vil blive udstedt tilladelser, hvor der stilles krav om at anvende en bestemt teknologi eller udbyde en bestemt tjeneste, og hvor der i tilladelsen er fastsat vilkår herom. Anvendelsesmulighederne for frekvenserne omfattet af disse tilladelser vil dog blive gjort så fleksible som muligt.

Mere om liberalisering

Udstedelse af tilladelser

Anvendelse af frekvenser kræver som udgangspunkt en tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.

Tilladelser vil som udgangspunkt blive udstedt efter princippet om først til mølle.

Mere om tilladelser

Hvis der foreligger frekvensknaphed, skal der træffes beslutning om, hvordan tilladelserne skal udstedes. Hvis der foreligger væsentlige samfundsmæssige hensyn, som skal varetages ved udstedelsen, træffer erhvervs- og vækstmisteren beslutning om tildelingsmetode (auktion, offentligt udbud eller først til mølle). Hvis der foreligger frekvensknaphed men ikke væsentlige samfundsmæssige hensyn, der skal varetages, holder Erhvervsstyrelsen auktion over tilladelserne.

Mere om auktion og udbud

Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er knaphed på frekvenser, kan Erhvervsstyrelsen iværksætte en fremlysning af frekvenserne. Erhvervsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at interesserede parter inden en frist kan ansøge om tilladelse til at anvende frekvenserne. Sammen med ansøgningen skal der betales et depositum. Erhvervsstyrelsen kan ved fristens udløb konstatere, om der foreligger frekvensknaphed. Hvis der er knaphed, vil enten erhvervs- og vækstministeren eller Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om tildelingsmetode som beskrevet ovenfor. Hvis der ikke er knaphed på frekvenserne, vil Erhvervsstyrelsen udstede tilladelser til ansøgerne i fremlysningen. 

Mere om fremlysninger

Tilladelsernes varighed

Tilladelser til at anvende frekvenser vil som udgangspunkt blive udstedt med en varighed på 15 år.Kalender

For tilladelser udstedt på baggrund af en auktion eller et offentligt udbud vil der ofte være fastsat en varighed i forbindelse med auktionen eller udbuddet.

For tilladelser til at anvende frekvenser til radio- eller tv-formål afhænger varigheden af den adgang til at udøve programvirksomhed eller distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet, som tilladelsesindehaveren har fået efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

For tilladelser til at anvende frekvenser til forsøg vil varigheden som udgangspunkt være et år.

Bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser

Overdragelse af tilladelser

Tilladelser til at anvende frekvenser kan overdrages og tilbageleveres i deres helhed. Derudover kan en eller flere dele af en tilladelse, opdelt enten frekvensmæssigt eller geografisk, overdrages eller tilbageleveres.

Alle overdragelser kan som udgangspunkt ske uden Erhvervsstyrelsens forudgående godkendelse. Virksomheder skal dog meddele Erhvervsstyrelsen deres planer om at overdrage en tilladelse eller dele heraf. Erhvervsstyrelsen vil offentliggøre denne oplysning i frekvensregistret.

Mere om planer om overdragelse af tilladelse

Håndslag Erhvervsstyrelsen skal også underrettes om overdragelsen, når den er gennemført. Erhvervsstyrelsen vil herefter udstede tilladelse til den ny eller de nye indehavere (hvis tilladelsen opdeles).

For tilladelser udstedt på baggrund af auktion eller offentligt udbud kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at en overdragelse af en del af en sådan tilladelse skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, inden overdragelsen kan gennemføres. Det skyldes, at der i disse tilfælde kan være samfundsmæssige hensyn, der skal varetages.

Mere om overdragelse af tilladelser

Sikring af konkurrencen

Det er ikke tilladt at erhverve frekvenser, som giver tilladelsesindehaveren en så betydende markedsposition, at vedkommende vil kunne forhindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne til skade for konkurrencen.

Hensigten hermed er at imødegå konkurrenceskadelig koncentration i markedet og risikoen for hamstring af frekvensressourcer til skade for konkurrencen. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at konkurrencen på frekvensområdet fungerer.

Mere om sikring af konkurrencen

Tilbagekaldelse og ændring af tilladelser

Erhvervsstyrelsen kan ændre vilkårene i frekvenstilladelser for at sikre gennemførelsen af internationale forpligtelser på frekvensområdet eller for at varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn. Vilkår i tilladelser kan også ændres på baggrund af forstyrrelser, som ikke skyldes overtrædelser, men hvor det er nødvendigt at ændre vilkårene for at forhindre yderligere forstyrrelser.

Erhvervsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse for at sikre gennemførelsen af internationale forpligtelser på frekvensområdet eller for at varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Erhvervsstyrelsen kan også tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren ikke betaler de forfaldne frekvensafgifter, eller hvis indehaveren groft overtræder loven, regler, som er fastsat i medfør af loven, eller vilkår i tilladelsen.

Tilsyn

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven. Tilsynet vil i tilfælde af forstyrrelser hovedsageligt ske på baggrund af modtagne klager.

Behandlingen af sager om forstyrrelser, der kan medføre fare for menneskers liv eller helbred, prioriteres højest i dette tilsyn. Herefter prioriteres behandlingen af sager om forstyrrelser, som ikke kan have virkninger for liv eller helbred, samt sager om andre overtrædelser af loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven.

Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud i tilfælde af overtrædelse af loven eller regler og vilkår. Overtrædelse af visse bestemmelser i loven kan straffes med bøde.

Radio og tv

Der gælder særlige bestemmelser for frekvenser, som i frekvensplanen er afsat til radio- og tv-formål.

For at Erhvervsstyrelsen kan udstede tilladelse til, at disse frekvenser kan anvendes til radio- eller tv-formål, skal ansøgeren have adgang til at udøve programvirksomhed eller distribuere lyd og billedprogrammer, som kræves i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Sort skærm

Hvis frekvenser til radio- eller tv-formål ønskes anvendt til et andet formål, vil det derimod ikke være en forudsætning, at ansøgeren efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed har en sådan program- eller distributionsadgang. Indehaveren af en tilladelse til at anvende frekvenserne til et andet formål end radio eller tv må dog tåle, at Erhvervsstyrelsen efter forhandling med kulturministeren kan tilbagekalde tilladelsen med et kortere varsel (seks måneder), hvis tilbagekaldelsen sker for at varetage mediepolitiske hensyn.

Mere om anvendelse af frekvenser til radio og tv

Afgifter og gebyrer

Der skal betales afgifter for tilladelser til at anvende frekvenser. Der skal betales gebyr for udstedelse af certifikater, kaldesignaler og for radioamatørprøver.

Frekvensafgifter og gebyrer opkræves af bl.a. Erhvervsstyrelsen og fastsættes henholdsvis på finansloven og i bekendtgørelse om gebyrer.

Mere om frekvensafgifter

Bekendtgørelse om gebyrer

Klager

Klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser og sagsbehandling i øvrigt kan indbringes for Teleklagenævnet.

Teleklagenævnets hjemmeside

Mere om arbejdet med frekvensloven

Læs mere om arbejdet i forbindelse med frekvensloven

 

Relaterede sider

Sidst opdateret 09.01.2012 kl. 12.27
Til top

Områder under Hovedpunkter i loven