Fokus på højere hastigheder til danskerne

Den 1. juni 2010 offentliggjorde regeringen sin nye bredbåndsmålsætning. Målsætningen er, at alle borgere og virksomheder i Danmark skal kunne få adgang til mindst 100 Mbit/s bredbånd i 2020, uanset hvor i landet de bor.

Målsætningen er blandt de mest ambitiøse i EU og sætter Danmark foran vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland.

Målet skal nås ved at fortsætte den markedsbaserede og teknologineutrale teleregulering, der hidtil har været succesfuld. Den markedsbaserede tilgang til udrulning af bredbånd har medført, at Danmark i dag er en af verdens førende bredbåndsnationer.

Hvorfor højere hastigheder?
Den nye målsætning skal sikre, at Danmark fortsat har en digital infrastruktur, der er fundament for at tiltrække og fastholde virksomheder. Stor udbredelse og integration af informations og kommunikations teknologi (IKT) er en forudsætning for, at Danmark kan bevare sin konkurrenceevne i en globaliseret verden

Højhastighedsbredbånd vil blandt andet kunne gøre det muligt at

Hvilke muligheder er der?
Fiber kan allerede i dag levere 100 Mbit/s bredbåndsforbindelser. Medio 2009 havde 28 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at blive tilsluttet fibernettet. Men flere andre løsninger kan teoretisk levere de helt høje hastigheder – det gælder både teknologier på kobbernettet, kabel TV-nettet og trådløse teknologier.

Desuden vil de fremtidige udgaver af den mobile bredbåndsteknologi LTE (LTE Advanced) teoretisk kunne levere hastigheder på op til 1.000 Mbit/s. Brugeren vil i praksis opleve hastigheder på mellem 60 og 300 Mbit/s. Det forventes således, at vi vil se høje bredbåndshastigheder fra flere forskellige teknologier – både faste og mobile.

Hvad sælges i dag?
I dag er de udbudte hastigheder her i landet generelt set noget højere end de hastigheder, som efterspørges af forbrugerne. Eksempelvis havde 77 procent af alle danske husstande og virksomheder medio 2009 mulighed for en forbindelse på mindst 10 megabit pr. sekund. Sammenlignet hermed var det ultimo 2009 kun 34 pct. af samtlige abonnerede bredbåndsforbindelser på 10 megabit pr. sekund eller derover.

Hvad koster det?
De fleste hastigheder på 50 Mbit/s eller højere der udbydes i Danmark i dag, findes på fibernettet. Det er dog også muligt at få 50 Mbit/s downstream hastigheder via kobber eller kabel TV nettet. Prisen på en 50 Mbit/s forbindelse, via kobbernettet eller kabel TV nettet, ligger på mellem 399 kr. pr. måned og 549 kr. pr. måned, afhængig af hvilken udbyder man vælger, samt hvilken upstream hastighed man ønsker.

På fibernettet ligger priserne for 50-60 Mbit/s forbindelser fra 369 kr. pr. måned og op til 999 kr. pr. måned, alt afhængig af, hvor i landet man befinder sig. Fibernettet i Danmark tilbyder også muligheden for at få hastigheder helt op til 100 Mbit/s, men pr. 1. juli 2010 var der kun to udbydere, der tilbød denne hastighed på deres lokale fibernet. Begge til en pris af 999 kr. pr. måned.

Asymmetriske hastigheder
Selskab 50 Mbit/s download 100 Mbit/s download
Dansk Kabel TV 499 -
Energi Fyn (jay.net) 229 299-489
Perspektiv 499 - 549 -
SEAS-NVE (jay.net) 229 299-489
Stofa 399 - 449 -
TDC 469 -
YouSee 399 -

Symmetriske hastigheder
Selskab 50-60 Mbit/s 100 Mbit/s
Altibox 549 -
Bredbånd Nord 499 999
ComX 349 599
Dansk Bredbånd (Energi fibernet) 299 999
Dansk Bredbånd (TDC fibernet) 329 999
Energi Fyn (Smile Content) 529 -
Energi Midt 999 -
Galten Elværk 999 -
HEF bredbånd 539 -
NEF Fonden (Smile Content) 445 999
NRGi (ProFiber) 498 -
SEAS-NVE (Smile Content) 529 -
Smile Content 499 -
Sydenergi 369 -
TDC Fiber (Smile Content) 499 -
TreFor (ProFiber) 498 -
Verdo Tele 374 -
Østjysk Energi (ProFiber) 498 -

Læs mere om bredbånd i Danmark her:

http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Bredbandstatistik/bredbandskortlegning-1

 

Til sidens top

Denne side er kapitel 14 af 14 til publikationen "Hallo, hallo - ved du hvad det koster?".
Version nr. 1.0 af 01-08-2010

© IT- og Telestyrelsen 2010