IT- og Telestyrelsens logo baggrundsbillede
<< Forrige side | Publikationens forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Næste side>>  
 

 

Horizontal linie

Værd at vide

  • Du kan i flere tilfælde opnå rabat ved at samle flere abonnementer hos det samme teleselskab; for eksempel hvis du samler internet og fastnet eller mobil og fastnet. Bemærk at alle abonnementer i denne pjece - og de udregnede månedspriser - er baseret på, at du ikke har samlet abonnementerne hos det samme selskab. På www.teleguide.dk  kan du selv lave beregninger, hvor der tages højde for ”samlerabat”.
  • Et abonnement, der takseres per påbegyndt minut, kan som regel bedre betale sig, hvis man typisk har samtaler af længere varighed. Hvorimod et abonnement, der takseres per sekund, bedst kan betale sig ved korte samtaler.
  • De fleste mobilselskaber opkræver både opkaldsafgift, når du får forbindelse, og opkaldsforsøgsafgift, når du ikke får forbindelse. Når du ringer fra din fastnettelefon, så er flere selskaber også begyndt at opkræve opkaldsafgift, når der ikke opnås forbindelse.
  • Vær opmærksom på at opkaldsafgiften eller opkaldsforsøgsafgiften kan have stor betydning, hvis du foretager mange og især korte opkald.
  • Ved forudbetalt taletid stiller visse selskaber krav om et minimumsforbrug per måned eller per kvartal. Hvis minimumsforbruget ikke opnås opkræves der et gebyr.
  • Vær opmærksom på, at du har en række rettigheder over for dit teleselskab. Du kan læse om saldokontrol og andre af dine rettigheder på side 25.

Horizontal linie

Denne side er kapitel 2 af 14 til publikationen "Hallo, hallo - ved du hvad det koster? November 2008". Publikationen kan findes på adressen http://www.itst.dk/files/publikationer/index.htm © 2008
© IT- og Telestyrelsen 2008

 
Til sidens top