Værd at vide
- Du kan i flere tilfælde opnå rabat ved at samle flere abonnementer hos det samme teleselskab; for eksempel hvis du samler internet og fastnet eller mobil og fastnet. Bemærk at alle abonnementer i denne pjece - og de udregnede månedspriser - er baseret på, at du ikke har samlet abonnementerne hos det samme selskab. På www.teleguide.dk kan du selv lave beregninger, hvor der tages højde for ”samlerabat”.
- Ved skift til andet mobilselskab skal det gamle selskab altid lade dig medtage dit nummer, men vær opmærksom på om det nye selskab vil modtage dit nummer, det er nemlig frivilligt.
- Når du vil skifte udbyder, men beholde dit telefonnummer, må dit gamle mobilselskab ikke opkræve betaling for at afgive nummeret. Derimod må det nye mobilselskab godt opkræve betaling for at modtage nummeret.
- De bredbåndshastigheder, som teleselskaberne markedsfører, er typisk højere end den reelle hastighed, du får som forbruger.
- Mobilt bredbånd bruger radiofrekvenser og mobilmaster. Det betyder, at du skal dele den tilgængelige hastighed med andre på samme mast, og det har betydning for den reelle hastighed.
- Med en stor bredbåndshastighed til internettet får du nye og bedre muligheder for fx download af film, musik og anden underholdning.
- Du kan teste hastigheden på din internetforbindelse på bredbåndsmåleren på it-borger http://bredbaandsmaaleren.it-borger.dk/
Til sidens top
Denne side er kapitel 2 af 14 til publikationen "Hallo, hallo - ved du hvad det koster ?".
Publikationen kan findes på adressen http://www.itst.dk/filer/Publikationer/prispjecen/index.htm
© IT- og Telestyrelsen 2009