Fokus på sms til udlandet

Når du sender en sms fra din mobiltelefon til et udenlandsk mobilnummer, så er prisen noget højere, end hvis du sender til et dansk mobilnummer.

Når du sender en sms til et dansk mobilnummer, betaler du typisk omkring 20 øre pr. sms. Hvis du sender den samme sms til et udenlandsk mobilnummer, så er prisen mange gange højere.

De fleste betaler mellem 2,50 kr. og 2,75 kr., når de sender en sms til et udenlandsk mobilnummer. Sms-prisen er som regel den samme, uanset hvilket land du sms’er til. Har du købt en tillægspakke eller et abonnement, hvor sms'er er gratis, skal du være opmærksom på, at de gratis sms'er typisk kun gælder for sms'er sendt fra Danmark til danske mobilnumre. Så selvom du måske tror, at du kan sende gratis sms'er, så kommer du til at betale for de sms'er, du sender til udenlandske mobiltelefoner.

IT- og Telestyrelsen har taget et tjek på priserne for at sende en sms til et udenlandsk mobilnummer hos de mobilselskaber, du kan finde på teleguide.dk. Her kostede den billigste sms 1,75 kr., mens den dyreste kostede 4,00 kr. Du kan finde oversigten over selskaberne her, og ved at klikke på selskabsnavnet kan du finde selskabets kontaktinformation:

http://www.it-borger.dk/verktojer/teleguide/companyoverview/con_companyoverview.html?
hasphone=0&hascell=1&hashighspeed=0&hasinternet=0&hasabroad=0&hasvoip=0

Priserne finder du på dit teleselskabs hjemmeside. Langt de fleste selskaber har på deres prisliste over de danske takster også anført ”sms til udlandet” eller ”sms internationalt”, hvor prisen for at sende en sms til en udenlandsk mobiltelefon er oplyst.

Sms-priserne fra Danmark til et udenlandsk nummer finder du i nedenstående skema.

Teleselskab SMS-pris Teleselskab SMS-pris Teleselskab SMS-pris
3 2,50 kr. Energi Randers Tele 2,60 kr. punkt1mobil 2,70 kr.
ACN 2,50 kr. GAFFA Mobil 2,70 kr. TDC 2,70-3,25 kr.
Airtalk 2,70 kr. Getmore Mobile 2,70 kr. Telenor[1] 3,00 kr.
BiBoB 1,75 kr. happiimobil 2,70 kr. Telia 4,00 kr.
Call me 3,00 kr.[2] Lebara Mobile 1,99 kr. TELMORE 2,70 kr.
CBB Mobil 2,69 kr. M1 2,70 kr. Universal Telecom 2,75 kr.
CoolTEL 2,70 kr. Mtel 2,70-2,75 kr.[3] Unotel 2,70 kr.
DLG Tele 3,00 kr.[2] One Mobile 2,50 kr. We Mobile 3,00 kr.
ELRO 2,70 kr. OnFone 1,99 kr.    

Hvis du sender en sms til et dansk mobilnummer, betaler du den nationale sms-takst (typisk omkring 20 øre), også når den, der modtager din besked, befinder sig i udlandet. Den der modtager din besked i udlandet, betaler ikke noget for at modtage din sms.

International roaming

Hvis du tager din mobiltelefon med til udlandet og sms'er derfra, kaldes det international roaming. I EU er der fastsat et loft over, hvor meget sådan en sms må koste. Hvis du fra et EU-land sender en sms til en mobilabonnent i et andet EU-land, kan du højst komme til at betale 1,02 kr. for det.

Prisloftet gælder kun, når du bruger din mobiltelefon uden for Danmarks grænser.

Det er derfor dyrere at sende en sms fra Danmark til en abonnent i et andet EU-land, end det er, hvis du gør det samme fra udlandet. Det kan du udnytte, hvis du befinder dig ved Øresundskysten eller lige nord for grænsen til Tyskland, og din mobiltelefon kan fange en svensk eller tysk mobilmast - men ikke, hvis du skal sende til en dansk mobilabonnent. Den indenlandske sms-takst er næsten altid lavere end det nævnte prisloft på 1,02 kr.

Andre måder at sms’e til udlandet på

Hvis du sms’er meget til udenlandske mobilnumre eller har behov for at sende gruppekald til udlandet, så har sms-prisen særlig stor betydning. Der er andre og billigere muligheder for at sende sms fra Danmark til udlandet end den traditionelle.

Nogle teleselskaber tilbyder deres egne kunder at sende billigere sms’er fra selskabets hjemmeside.

Hvis dit teleselskab ikke tilbyder dig denne mulighed, så findes der en række andre løsninger, som gør det muligt at sende sms-beskeder til udlandet billigere. Der findes blandt andet sms-tjenester, som kan downloades til mobiltelefonen og web-baserede sms-programmer.

Nedenfor finder du links til sådanne sms-tjenester. På de enkelte links kan du læse mere om, hvad de tilbyder, hvordan det fungerer, priser og øvrige vilkår:

https://www.smsverden.dk/Produkt_UdlandsSMS.php

https://www.smsbug.com/default.htm

http://dk.vopium.com/vopium-sms


[1] Fra Telenors netværk i Danmark.

[2] Plus almindelig indenlandsk sms-takst.

[3] Til Norge, Sverige, Færøerne og Island ligger prisen mellem 1,99 - 2,70 kr.

 

Til sidens top

Denne side er kapitel 14 af 14 til publikationen "Hallo, hallo - ved du hvad det koster?".
Version nr. 1.0 af 01-02-2010

© IT- og Telestyrelsen 2010