Opfyldelse af visionen om Danmark som højhastighedssamfund forudsætter, at borgerne besidder it-kompetencer på et højt niveau. Borgere skal kunne anvende og udnytte værdien af digitale tjenester, og virksomheder skal forbedre deres fremtidige konkurrenceevne gennem udviklingen af digitale forretningsmodeller og god anvendelse af it. Samtidig risikerer manglende it-kompetencer i stigende grad at blive en eksklusionsfaktor, efterhånden som flere og flere af samfundets centrale processer flyttes til digitale platforme. Her tænkes blandt andet på nyhedsdækningen og den offentlige demokratiske debat, men også på den daglige kommunikation imellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Et generelt løft af danskernes digitale kompetencer vil medføre en række gevinster, både for den enkelte borger, for virksomhederne og for samfundet. Således viser en undersøgelse fra EU-Kommissionen,[17] at personer med gode it-kompetencer både tjener mere og har større sandsynlighed for at være i beskæftigelse end folk helt uden it-kompetencer. Dette gælder særligt for ufaglærte og kortuddannede samt for de ældre aldersgrupper. Det bemærkes i øvrigt, at risikoen for eksklusion også gælder på mange andre områder end bare arbejdsmarkedet. En tidligere rapport fra en ekspertgruppe, ligeledes nedsat af EU-Komissionen, formulerede det således, at ”e-Inclusion is essentially about social inclusion in a knowledge society”.[18]
Danske undersøgelser viser, at 40 pct. af danskerne har ingen eller kun svage it-færdigheder.[19] Ifølge samme undersøgelse er grupperne med de svageste it-kompetencer netop dem, som ifølge EU-Kommissionens rapport fra 2009 kan have allermest gavn af at bruge it.
It-kompetencer kan overordnet opdeles i to kategorier. Generelle it-brugerkompetencer er at betragte som grundkompetencer, som sætter befolkningen i stand til at kunne anvende teknologien og samtidig have en sikker, kritisk og etisk måde at agere på i forhold til f.eks. sociale onlinetjenester.
Den anden kategori er de professionelle it-kompetencer, som er dem, der sætter den enkelte i stand til professionelt at anvende it og til at udvikle it og skabe digital værdi. Disse omfatter både fagspecifikke it-kompetencer, det vil sige kompetencer som sætter brugeren i stand til at anvende it professionelt indenfor andre fagområder, og it-professionelle spidskompetencer, som sætter brugeren i stand til at programmere og udvikle it-systemer. Disse kompetencer er helt centrale for vækst og innovation i vidensamfundet og dermed for Danmarks fremtidige konkurrenceevne.
I det følgende beskrives først status for befolkningens generelle it-brugerkompetencer og udvalgte initiativer på området. Dernæst beskrives status for udfordringer og potentiale, hvad angår it i folkeskolerne, som er stedet, hvor fundamentet lægges for såvel de grundlæggende it-kompetencer som for interessen for senere at tilegne sig mere specialiserede it-professionelle kompetencer. Afslutningsvis fokuseres særskilt på status og behov for professionelle it-kompetencer i Danmark og antallet af studerende på it-uddannelserne.
Videnskabsministeriet belyser årligt danskernes grundlæggende it-kompetencer i det såkaldte it-barometer. Dette er baseret på befolkningens vurdering af egne it-færdigheder i forhold til 37 aktiviteter og måler blandt andet, i hvilket omfang den enkelte borger er i stand til at kunne søge og finde information, strukturere og omsætte information til relevant viden samt at kunne navigere og kommunikere online med andre.
Det seneste it-barometer blev offentliggjort i maj 2009 og viste, at cirka 60 pct. af befolkningen har gode eller meget gode it-færdigheder, mens cirka 40 pct. af befolkningen har ingen eller svage it-færdigheder. 19 pct. har aldrig brugt en computer.
Barometermålingen for 2009 antyder, at alder og uddannelsesniveau har stor betydning for niveauet af kompetencer. Således findes de stærkeste it-kompetencer blandt de yngre aldersgrupper og indenfor brancherne forretningsservice, engros og detail, fremstilling, og offentlig service, mens beskæftigede i brancherne bygge og anlæg, landbrug og transport ofte har svagere it-kompetencer.
Af en lignende analyse fra Danmarks Statistik fremgår det, at 86 pct. af danskerne har brugt internet i de sidste tre måneder.[20] To pct. har prøvet at bruge det, men ikke i de sidste tre måneder, og 11 pct. har aldrig brugt det. Tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt. It-anvendelse falder med alderen, men med stor forskel på konkrete it-anvendelser. Det fremgår, at blandt såvel unge som ældre er underholdning en af de væsentligste årsager til anvendelsen af PC og internet. Flere mænd end kvinder vurderer, at de har erfaring med it. Fire ud af fem bruger internet mindst en gang om ugen. 72 pct. af danskerne fortæller, at de har lært at bruge it ved at prøve sig frem
I konklusionerne fra ministerkonferencen om eInclusion i Wien 2009 blev der lagt vægt på, at digitale kompetencer er blevet essentielle, og at de både bør prioriteres og integreres i den formelle undervisning og i mere uformelle forløb målrettet svage og potentielt marginaliserede grupper gennem alternative kanaler, eksempelvis community centers og andre borgernære rum.[21]
I Danmark er der en lang række udbydere af forskellige tjenester, der kan understøtte og udvikle befolkningens digitale kompetencer, og som netop er målrettet forskellige befolkningsgrupper og behov.
Videnskabsministeriet har, blandt andet med afsæt i regeringens handlingsplan ”Danskernes it-færdigheder – en målrettet indsats” (2007) iværksat en række initiativer, der skal styrke befolkningens it-kompetencer.
I løbet af 2008 og 2009 har ministeriet etableret det landsdækkende samarbejde ”Lær mere-netværket”[22], som har til formål at styrke borgernes it-kompetencer ved at samarbejde om udvikling og udbud af it-undervisning til den brede befolkning målrettet forskellige befolkningsgruppers behov og interesser.
Det undervisningsmateriale, der udarbejdes og udbydes via ”Lær mere”, har særligt fokus på undervisning i helt grundlæggende it-færdigheder. Materialets opbygning gør det muligt for underviserne at skræddersy undervisningsforløb ud fra de behov, som forskellige målgrupper har. Hjemmesiden it-formidler.dk er blevet udviklet med henblik på at understøtte udviklingen og delingen af undervisningsmateriale og ideer, og den fungerer som virtuelt mødested for samarbejdets parter og som offentligt arkiv for netværkets undervisningsmateriale.
Videre har Videnskabsministeriet i 2009 indgået et tværministerielt samarbejde med Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Kulturministeriet om en kortlægning af it-kompetenceudviklingsmulighederne i Danmark. Kortlægningen forventes offentliggjort i begyndelsen af 2010, og har til formål at tilvejebringe et overblik over eksisterende muligheder for it-kompetenceudvikling, der er henvendt til voksne uden for det formelle undervisningssystem.[23] Den vil indeholde data om udbuddet, målgrupper, priser, indholdet af undervisningen, certificeringer, sektortilhørsforhold for den udbudte undervisning m.v.
I april 2009 indgik Videnskabsministeriet en aftale med DR om gennemførelsen af en landsdækkende radio- og tv-kampagne til styrkelse af befolkningens it-færdigheder via radio, tv og internet.[24] Kampagnen løb af stablen i efteråret 2009 under titlen ”Til Tasterne” og har til hensigt at motivere den del af befolkningen, som sjældent eller aldrig bruger it, til at tilegne sig nye it-færdigheder, blandt andet gennem en synliggørelse af internettets mange anvendelsesmuligheder.[25]
International status
Af rapporten Benchmarking in a Policy Perspective: Digital Literacy and ICT Skills, udarbejdet til EU-Komissionens i2010-initiativ, fremgår det, at Danmark i 2006 generelt placerer sig flot i forhold til EU15.[26] Ifølge undersøgelsen ligger Danmark lidt over gennemsnittet, hvad angår andelen af befolkningen, der har programmeret, installeret applikationer og anvendt et regneark. I samme undersøgelse ligger Danmark helt i top, hvad angår andelen af indbyggere med ”high computer skills”, sammenlignet med det øvrige EU.
Ifølge IBM og Economist Intelligence Units rapport E-readiness 2009 er Danmark steget fra en 5. plads til en 1. plads på listen over de mest it-parate lande. It-parathed dækker over landenes evne til at omsætte digitale muligheder til social og økonomisk udvikling og indbyggernes evne til at anvende it. E-parathed defineres her som borgernes tilslutningsmuligheder til internet og digitale kanaler.
Danmark indtager en samlet placering som nummer tre på Nokias Connectivity Scorecard 2009 over 50 landes brug af bredbånd, kun overgået af USA og Sverige. Borgernes it-kompetencer indgår som et parameter i undersøgelsen, som det fremgår af figuren nedenfor. Den danske befolkning ligger næsten på niveau med det land, der klarer sig bedst, med hensyn til borgenes anvendelse og evner indenfor it.
Danmarks placering i Connectivity Scorecard 2009
Det påpeges i denne og andre undersøgelser, at der er særlige udfordringer i forhold til visse befolkningsgruppers it-kompetencer, herunder ældre, folk i udkantsområder og borgere med korte uddannelsesmæssige baggrunde.
I folkeskolen skabes fundamentet for borgernes generelle it-kompetencer og dermed også fundamentet for at de kan deltage og færdes i et højhastighedssamfund.
I 2007 var der 3,98 elever pr. nyere undervisningscomputer i folkeskolen mod 4,88 elever i 2006[27]. I 2007 var 13 pct. af computerne i folkeskolerne placeret i et computerrum, mens 15 pct. var placeret i et klasselokale og 14 pct. i et fælles nærområde. 53 pct. af computerne var transportable. Af disse computere var der i 2007 98 pct. med internet adgang. Opkoblingen sker i stigende grad i form af trådløse net.
En undersøgelse af EU-landenes brug af it i blandt andet grundskolen viser, at der i Danmark var 18 computere med internetadgang pr. 100 elever i 1.-6. klasse i 2006, hvilket er det næsthøjeste antal i EU. Det højeste antal findes i Luxembourg, hvor der var 21 computere med internetadgang pr. 100 elever. Lige efter Danmark fulgte Norge og UK med henholdsvis 16 og 15 computere med internetadgang pr. 100 elever.
Undersøgelser viser, at lærerne generelt oplever store tekniske udfordringer i anvendelsen af it herunder i forhold til hardware og internetforbindelser. Der kan derfor være et potentiale i, at it-support og it-drift lægges ud til professionelle organisationer, der kan varetage denne opgave. Der er i øvrigt stedvis manglende driftsstabilitet og it-kapacitetsproblemer i skolerne. Det fremgår af input fra seks kommuner, at skolernes it-netværk meget sjældent er en del af det it-netværk, som understøtter kommunernes administrative funktioner, og det skal følgelig ikke overholde de tilhørende driftskrav.
Den daglige drift af it-systemer er kompliceret, hvilket i nogen grad kan afhjælpes ved at anvende standardiserede og ensartede løsninger. Det må derfor overvejes, hvordan it i folkeskolen fremadrettet kan drives mere centraliseret og professionelt, dog således at centraliseringen ikke begrænser anvendelsesmulighederne i skolerne. Ansvaret for drift og teknisk support er som regel placeret i kommunerne. Ligeledes er det mange steder et mål, at skolernes egen it-vejleder skal have fokus på anvendelsen af it.
It-didaktik
Optimalt udbytte af it i folkeskolen kræver en ny it-didaktik. Det stiller helt nye krav til måden at organisere undervisningen på, og det er afgørende, at lærerne er klædt på til at løfte opgaven med at bringe it meget mere ind i undervisningen. Gode pædagogiske metoder til at anvende og effektivisere brugen af it i alle fag er afgørende for effekten af brugen af digitale undervisningsmidler. Lærerne skal rustes gennem deres uddannelse på professionshøjskolerne, hvilket stiller helt nye krav til læreruddannelsen.
Af rapporten Digitale læringsressourcer[28] fremgår det, at henholdsvis blot 15 pct. og 13 pct. af dansklærerne og matematiklærerne finder, at digitale medier er helt integreret i fagene i folkeskolen. I gymnasiet svarer 27 pct. af matematiklærerne, at de mener, at digitale medier vil være helt integrerede i undervisningen inden for de næste tre til fem år.
En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut[29] (EVA) fremfører, at der er behov for bedre at understøtte folkeskolelærerne i at anvende it i undervisningen, da it i dag ofte blot anvendes som et supplement til den almindelige undervisning. Der er stor forskel på, hvorledes it kvalitativt kan anvendes i forskellige fag, og der er behov for, at lærerne i højere grad selv undervises i at anvende forskellige it-understøttede undervisningsmetoder. I EVA-rapporten anbefales det derfor, at lærerne tilegner sig it-kompetencer gennem praksisnær og anvendelsesorienteret kompetenceudvikling i tæt relation til de faglige mål.
Ekspertgruppen bag EVA-rapporten finder det i øvrigt vigtigt, at den erfaring og it-didaktik, den enkelte lærer besidder, deles blandt lærerne gennem en forankring af kompetenceudviklingen i de eksisterende organisatoriske rammer. Her tænkes eksempelvis på lærere, der underviser i samme fag, eller lærere der deler den samme klasse.
Udviklingen og formidlingen af den pædagogik eller didaktik, der skal danne udgangspunkt for implementering af it i undervisningen, kræver ikke alene kendskab til de specifikke medier og til den faglighed, der skal formidles. Det kræver også en forståelse for en helt ny relation mellem lærer og elev, hvor læreren skal tage udgangspunkt i den læringsproces, børn og unge allerede er en del af, og tilpasse den til de konkrete faglige målsætninger.
It-baseret undervisningsmateriale
Bredbåndskapacitet i folkeskolen giver mulighed for, at eleverne selv kan finde materiale og data på internettet, som de kan bidrage med i undervisningen. Det kan være videoer, de har fundet på Filmstriben, sekvenser af nyhederne eller andre relevante programmer, som foreligger digitalt.
Af Digitale Læringsressourcer[30] fremgår det, at Mp3-medier vægtes lavt både af ledere og undervisere i skolerne. Men hvor undervisere i folkeskolen og gymnasiet samt ledere i gymnasiet prioriterer mobile enheder lavt, finder 20 pct. af skolelederne i folkeskolen, at området skal prioriteres. Web 2.0-tjenester, mobile enheder og Mp3-lydbøger prioriteres generelt relativt lavt.
I Ålborg er mobiltelefonen blevet anvendt interaktivt til historieformidling. Blandt andet er spillet DACMAN blevet brugt til at formidle lokalområdets historiske kulturarv. Deltagerne blev aktivt involveret ved, via deres mobiltelefoner, at modtage spor i en fortælling, mens de bevægede sig rundt på et fabriksområde. DACMAN blev her udviklet i samarbejde mellem en række private og offentlige aktører.
Denne interaktive brug af mobiltelefonen bliver mere og mere udbredt[31]. Ved at lægge en digital verden ned over virkeligheden skabes der en interaktion mellem de to. Ifølge Knowledge Lab på Syddansk Universitet, som forsker i tendenser på mobilområdet, kan der dermed opstå læringsprocesser, som involverer skoleeleverne på nye og anderledes måder, hvilket motiverer eleverne til at lære mere. Samtidig kan netop anvendelsen af mobile enheder være en måde, hvorpå eleverne kan aktiveres fysisk i stedet for at sidde stille i et undervisningslokale.
Men for at det kan lykkes at lave it-baseret undervisning, er det helt centralt, at der udvikles et godt it-baseret undervisningsmateriale. For at gøre anvendelsen af it-materiale nemmere kan det være en stor fordel, at underviseren præsenteres for en undervisningsplan, hvoraf det fremgår, hvorledes en given bog kan indgå i sammenhæng med it-baseret materiale som f.eks. en digital spørgsmål og svar quiz.
Software-infrastruktur – en digital læringslog
Danmark har i dag en international førerposition inden for anvendelsen af digitale værktøjer i undervisningen[32]. Danmark kan styrke denne position ved at udvikle redskaber til at evaluere processer som f.eks. anvendelsen af digitale undervisningsmidler. Det vil sige digitale redskaber, der kan evaluere elevpræstationer. Dette vil blandt andet kunne frigøre administrative lærerressourcer, der ellers skulle benyttes til at rette og evaluere elevernes opgaver.
Et muligt initiativ kan være at fremme etableringen af en softwareinfrastruktur og et katalog over digitale undervisningsmidler, eksempelvis spil, på emu.dk. Infrastrukturen skal sikre muligheden for en brugerstyring, hvor eleven logger sig ind, således at læreren konkret kan se den enkelte elevs resultat. Det er i sådan en infrastruktur vigtigt at definere læringsmål for de enkelte spil, eksempelvis hvorledes de kan understøtte forskellige typer af intelligens, undervisningsdifferentiering m.m. Det er med andre ord vigtigt at sikre sig, at eleverne lærer det fra spillet, som læreren tiltænker.
Der er i de kommende år udsigt til stor afgang på lærersiden samtidig med, at ungdomsårgangene bliver større. Det er derfor nødvendigt at se på, hvordan man kan gøre folkeskolen mere effektiv, eksempelvis gennem en digitalisering og automatisering af nogle af de eksisterende processer i den udførende del af folkeskolen. Der vil kunne frigøres administrative ressourcer hos lærerne ved intelligent anvendelse af it i dagligdagen.
Denne udvikling kan f.eks. understøttes af elevernes adgang til netbooks i skolerne, hvilket giver bedre muligheder for digital læring, og eleverne vil kunne tilgå digitalt læringsmateriale fra en mobil platform. Det er i denne sammenhæng væsentligt, at der sikres en stabil drift af it i folkeskolerne, ligesom det kræver trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet.
Det vil også være en fordel, at det klart fremgår, hvorledes underviseren kan anvende det enkelte spil, og endvidere hvad formålet er med det. Eksempelvis bør det som underviser være let og tilgængeligt at klikke sig ind på ”danskundervisning til klassetrin 4” og her finde materiale sat ind i sammenhængende undervisningsforløb.
Computerspil i undervisningen
Læring er mere end, hvad eleven beskæftiger sig med i skolen. Mange børn og unge har selv sat sig ind i, hvordan de kan oprette en profil på Arto, hvordan de tagger deres venner på Facebook, og hvordan de slutter et webcam til Skype. Arto, Facebook og Skype er på den måde alle uformelle læringsfællesskaber. Børn og unge tilegner sig både elementære færdigheder i brugen af teknologien og væsentlige sociale kompetencer omkring online-kommunikation, når de er en del af den. Hvis det giver en særlig fordel i World of Warcraft at programmere nye add-ons eller downloade og installere eksisterende, tjener det i sig selv som en motivationsfaktor til at lære at programmere.
Den energi, der kommer til udtryk i børns og unges tilegnelse af ny teknologi, skal kanaliseres ind i folkeskolen. Det kan ske ved, at underviseren bygger oven på den viden, børn og unge allerede har. Børn og unges viden om ny teknologi er stor, men den er ukomplet, og den mangler perspektivering. Computerspillet er på det seneste blevet bragt på banen som en oplagt læringsplatform.
Computerspillet bruges til at formidle viden på en måde, der både er effektiv og underholdende. For at få det fulde udbytte af disse muligheder, er det væsentligt at gøre sig klart, hvad det er for en viden, der skal formidles. Det er afgørende for hvilke spil, der kan bruges, og hvordan de skal integreres i undervisningen.
Der er et stort potentiale i at fremme projekter, hvor forskere, undervisere og elever arbejder sammen om at udvikle nye læringsforløb. Der skal være tale om helt konkrete cases: Spillet Grand Theft Auto kan for eksempel anvendes som udgangspunkt for debat om etiske og moralske valg. Undervisningsforløbene kan gøres tilgængelige for andre på en overskuelig form og via de informationskanaler, hvor de forskellige faglærere allerede er vant til at hente deres faglige inspiration. Der er stor interesse blandt producenter og distributører for at stille klassesæt af spil til rådighed, men sådanne tiltag strander ofte på grund af manglende finansieringsmuligheder til udvikling af undervisningsmaterialet.
De professionelle it-kompetencer sætter individet i stand til anvende, skabe og designe værdigivende værktøjer og forretning ved hjælp af it. De højere uddannelser, og anvendelsen af it på disse, danner fundamentet for de professionelle it-kompetencer, som skaber grundlaget for den innovation, som Danmark skal leve af i de kommende årtier. Videre viser den it-relaterede værdiproduktion sig i form af produktivitetsgevinster i andre sektorer.
Professionelle it-kompetencer omfatter dels den brede anvendelse af it i professionel sammenhæng, dels den specialiserede it-kompetence. Den brede it-kompetence dækker f.eks sygeplejerskens, folkeskolelærerens og økonomens it- kompetencer, hvor it-kompetencen er et hjælperedskab, der øger effektiviteten af den centrale faglighed. Kendetegnet for den specialiserede it-kompetence er, at man gennem uddannelsen opnår en generisk it-kompetence, og det er denne kompetence, der karakteriserer fagområdet (datalogi, kommunikation, digitale medier, design m.m.).
Professionelle it-kompetencer skaber grundlaget for den innovation, som Danmark blandt andet skal leve af i de kommende årtier. Dels i form af gevinster i selve it-sektoren, dels i form af produktivitetsgevinster i andre sektorer.
It- og teleindustrien er stor og beskæftiger i Danmark omkring 100.000 personer med en omsætning på små 200 mia. kr. om året[33]. Værditilvæksten i sektoren er høj, og det vurderes, at sektoren samlet har bidraget til cirka en tredjedel af væksten i den danske arbejdsproduktivitet i de seneste år.
It på ungdomsuddannelserne
Kendskabet til de professionelle it-kompetencer fås ofte på ungdomsuddannelserne, herunder gymnasier og HF. Imidlertid viser en undersøgelse foretaget af Datalærerforeningen[34], at der er sket en halvering i antallet af elever i valgfaget datalogi i gymnasiet og HF fra 2006/2007 til 2007/2008. Valgfagsmulighederne er blevet kraftigt beskåret i forbindelse med Gymnasiereformen fra 2005, og almen it er i uddannelsesplanerne ikke beskrevet som et selvstændigt fag.
I de gymnasiale og højere uddannelser skal datalogiske kompetencer indgå i relevante fag, således at brugen af it fremmes. Her videreudvikles og underbygges de kompetencer, der grundlægges i folkeskolen, og disse er endvidere betydende for, at eleverne på sigt vælger en uddannelse, der videreudvikler disse kompetencer.
Der er en udfordring i at tiltrække unge til it-uddannelserne. Der er tegn på, at unge i folkeskole- og gymnasieårene fravælger it-fagene. CIO Innovation Forums rapport Det Digitale Skabersamfund påpeger, at it i dag har et svagt image, fordi de unge ikke ved, hvad it-uddannelser går ud på, eller hvad man bliver, hvis man læser dem. Der er derfor behov for et ”sprog” med nye begreber og rollemodeller, der fortæller, hvad en it-professionel kan udrette og skabe.
Forskellige it-brancheorganisationer har af samme årsag, i samarbejde med blandt andet Videnskabsministeriet, gennemført kampagner særlig målrettet ungdomsuddannelserne med henblik på at få flere unge til at søge de it-professionelle fag.[37]
Arbejdspladser i it-sektoren er blandt de letteste at flytte på tværs af nationer, og en særlig indsats på dette område er derfor nødvendig, hvis Danmark skal bevare de 100.000 danske it-arbejdspladser og samtidig sikre den fremtidige konkurrenceevne.
It-uddannelse i Danmark
It-kandidatuddannelser giver mulighed for at kombinere bacheloruddannelser med en it-overbygning, hvilket giver mulighed for flerfaglige uddannelser med indsigt i informationsteknologi og organisationsdesign. At besidde professionelle it-kompetencer drejer sig ikke kun om at kunne programmere og kode med it, men også om at skabe værdifulde løsninger til at dække menneskers og virksomheders behov indenfor forskellige fagområder[38].
I en undersøgelse af andelen af it-kandidater i forhold til det samlede antal nyuddannede lå Danmark i 2004 nummer 11 på en liste over 15 udvalgte EU-lande. Således udgjorde andelen af dimittender med lang videregående eller ph.d.-uddannelse inden for it kun 3,2 pct. af samtlige nyuddannede i 2004, hvilket er lavere end OECD-gennemsnittet på 3,8 pct.
En opgørelse af fordelingen af færdiguddannede indenfor de tekniske fag generelt viste i 2006, at Denmark her lå under OECD-gennemsnittet på en 16. plads.[39]
I forbindelse med 2012-planen har Københavns Universitet vedtaget, at it skal indgå i alle videregående uddannelser. På it-uddannelserne er det en udfordring, at der har været for få kandidater og derved bliver andelen af borgere, der besidder de specialiserede professionelle it-kompetencer lav i forhold til OECD gennemsnittet[40].
I tabellen nedenfor ses udviklingen i tilgangen på it-bacheloruddannelserne og på bacheloruddannelserne generelt.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| It-bacheloruddannelserne | 956 | 1.278 | 1.328 | 1.514 | |
| Index | 100 | 134 | 139 | 158 | |
| Samtlige bacheloruddannelser | 19.404 | 20.649 | 18.093 | 20.263 | |
| Index | 100 | 106 | 93 | 104 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra den koordinerede tilmeldings sekretariat (30/7-opgørelse).
Anm: Andre opgørelser af it-universitetsuddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse
Det fremgår, at tilgangen på it-bacheloruddannelserne har udviklet sig mere gunstigt end tilgangen på samtlige bacheloruddannelser i perioden 2006 til 2009, herunder at der var en mindre fremgang i optaget fra 2007 til 2008, hvor det generelle optag på bacheloruddannelserne ellers faldt. I tabellen nedenfor er medtaget en opgørelse over, hvor mange it-kandidater der er uddannet fra 2006 til 2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| It-kandidater | 777 | 879 | 866 | |
| Index | 100 | 113 | 111 | |
| Samtlige kandidater | 11.983 | 12.889 | 12.051 | |
| Index | 100 | 108 | 101 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra den koordinerede tilmeldings sekretariat (30/7-opgørelse). Såvel delte som udelte kandidatuddannelser indgår i opgørelsen.
Anm: Andre opgørelser af it-universitetsuddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse
Antallet af it-kandidater er procentuelt steget en del mere end antallet af kandidater i alt i perioden fra 2006 til 2009. Særligt er der sket vækst i antallet af it-kandidater fra 2006 til 2007 (13 procentpoint).
CIO Innovation Forum påpeger i Det Digitale Skabersamfund, at it i dag, i mange virksomheder, er et bærende element for forretningsudvikling og innovation. Anvendelsen af it til dette formål kræver en særlig type af kompetencer, som er centrale for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, og som derfor må adresseres i undervisningssystemet.
[17] Vienna Study on Inclusive Innovation for Growth and Cohesion: Modelling and demonstrating the impact of eInclusion, marts 2009.
[18] ”e-Inclusion: New challenges and policy recommendations” (Juli 2005).
ec.europa.eu/information_society/eeurope/2005/doc/all_about/kaplan_report_einclusion_final_version.pdf
[19] IT-barometeret 2009.
[20] Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik. Misforholdet mellem de 19 procent af befolkningen som ifølge IT-barometeret aldrig har anvendt en computer, og denne undersøgelses angivelse af, at kun 14 procent af befolkningen ikke har brugt internet i de seneste tre måneder, kan skyldes, at IT-barometeret i modsætning til ”Befolkningens brug af internet 2009” også omfatter aldersgruppen 75-89 år.
[21] Vienna ”E-Inclusion” Ministerial Conference Conclusions (December 2008)
ec.europa.eu/information_society/events/e-inclusion/2008/doc/conclusions.pdf
[22] www.itst.dk/e-laering-og-it-faerdigheder/ler-mere-om-it
[23] http://www.itst.dk/e-laering-og-it-faerdigheder/kortlegning-af-it-kompetenceudviklingsmulighederne-i-danmark
[24] http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2009/danmarks-radio-valgt-som-kampagnepartner
[25] http://www.dr.dk/Undervisning/Til_tasterne/
[26] ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/docs/benchmarking/wp6_digital_literacy_and_ict_skills.pdf
[27] cis.emu.dk/public_national_oversigt.do og "Tal der taler 2007" Undervisningsministeriet 2008.
[28] Digitale Læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser, DREAM: Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Laremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler, januar 2009.
[29] It i skolen - Undersøgelse af erfaringer og perspektiver, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT, 2009.
[30] Digitale Læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser, DREAM: Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Laremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler, januar 2009.
[31] http://www.mobil.nu/ArticlePages/200910/02/20091002130958_MDK034/20091002130958_MDK034.dbp.asp
[32] Games in schools, European Schoolnet, 2009
[33] ITEK Årsberetning 2009 og ITB.
[34] http://www.computerworld.dk/art/44637?op=print
[35] http://www.crn.dk/nyheder/Gymnasie-elever-svigter-datalogi-1.3800.html
[36] http://www.politiken.dk/uddannelse/article633755.ece
[37] http://www.computerworld.dk/art/43986/it-branchen-vil-saette-alle-sejl-for-at-pifte-image-op
[38] http://www.futurepeople.dk
[39] OECD Education base, Konkurrenceevneredegørelse 2009, p 137.
[40] Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 – internationale tal, oktober 2007, Danmarks Statistik og IT- og Telestyrelsen.
Denne side er kapitel 4 af 9 til publikationen "Bilagssamling til "Danmark som højhastighedssamfund"".
Version nr. 1.0 af 12-01-2010
© IT- og Telestyrelsen 2010