Cloud computing er it, der i stedet for at blive solgt som et produkt som køberen derefter ejer (servere, software), bliver udbudt som en service via en abonnementsordning, som leveres via internettet. Det kan være software i form af abonnement på mail eller i form af serverkapacitet, der leverer regnekraft og lagerplads.[15]
Cloud computing er en form for outsourcing, men:
Der er altså følgende forskelle i forhold til traditionel outsourcing:
Virtualisering er en teknik, hvor man sammenlægger servere og dermed har mulighed for at trække på en større, delt serverkapacitet – i eksisterende serverrum eller i fælles datacentre. Det giver mulighed for at allokere kapacitet til det aktuelle behov. Virtualisering har været i anvendelse i flere år.
Cloud computing leveres som en service over internettet. En cloud computing service er karakteriseret ved at den leveres og betales efter behov og forbrug, tilgås via internettet, leveres fra en platform af fælles computerressourcer og let kan skaleres op og ned efter behov. Der findes cloud-services til forskellige formål:
Kilde: Inspireret af definitionen udarbejdet af NIST – National Institute of Standards and Technology
csrc.nist.gov/groups/SNS/cloud-computing/cloud-def-v15.doc
Der er gode muligheder for at høste såvel økonomiske som miljømæssige gevinster ved øget brug af cloud computing. Både offentlige myndigheder og private virksomheder kan blive store og kloge efterspørger på markedet for cloud computing.
En undersøgelse, som Højhastighedskomiteen har fået udarbejdet af IDC, viser væsentlige potentialer i brugen af cloud computing.[16]
Hvad angår miljø tegner energiforbruget på servere og datacentre sig for et energiforbrug på 864 GWh om året. Det er mere end dobbelt så meget som den mængde energi, der bruges på gadebelysning.
Der er flere måder hvorpå man kan mindske udledning af CO2 fra datacentre og servere, blandt andet:
CO2 emission from servers and datacenters today and in 2013 given varios scenarios, Denmark (ton/year)
Kilde: IDC: "Potential Server and Datacenter CO2 Savings in Denmark", oktober 2009, side2.
Skattekommissionens rapport blev hostet hos cloud computing-udbyderen Amazon. Herved blev det muligt at håndtere en meget stor belastning over kort tid fra de mange, som downloadede kommissionens rapport, uden at det var nødvendigt at etablerer en server, som var dimensioneret til at kunne klare denne korte spidsbelastning.
I kraft af stordrift for mange kunder opnår leverandørerne af cloud computing besparelser og spredning i spidsbelastninger, som sikrer en effektiv kapacitetsudnyttelse. Typiske takseringsprincipper er betaling efter mængde af data (megabyte), trafik (data in/ud) og processorbelastning.
Skalerbarheden i en cloud computing-løsning giver en attraktiv business case. I situationer med stor belastning kan en myndighed betjene alle interesserede borgere, uden at myndigheden behøver at etablere og forrente en infrastruktur, som er dimensioneret ud fra en sjældent eller aldrig forekommende spidsbelastning.
Der er næppe tvivl om, at myndigheder og virksomheder i takt med at cloud computing-markedet modnes, kan have fordel af at flytte store dele af deres egen it-drift ud i ”skyen”. Det vil kunne ske til priser, som på sigt ligger væsentligt under omkostningerne ved in-house-drift af en løsning med tilsvarende funktionalitet.
Det vil blive væsentlig enklere og hurtigere for det offentlige at høste de økonomiske gevinster ved brug af cloud computing, hvis det offentliges it i udstrakt grad er udviklet med brug af åbne standarder, serviceorientering og open source software. Herved muliggøres en selektiv udflytning af services til cloud computing-leverandører.
Antallet af servere i stat, regioner, kommuner og private virksomheder, fordelt på størrelse. Langt de fleste servere står i private virksomheder. Den offentlige sektor kan spille en positiv rolle ved at gå foran og bane vejen for cloud computing. Kilde: IDC: Potential Server and Datacenter CO2 Savings in Denmark”, oktober 2009.
Cloud computing kan allerede i dag anvendes til en række løsninger, men før man kan høste gevinster af cloud computing i stor skala, er der en række spørgsmål, der bør belyses nærmere i forhold til it-sikkerhed og privacy, interoperabilitet, nye aftalemodeller og forretningsmodeller. På gevinstsiden bør man analysere effektiviseringspotentialer og miljøgevinster ved konsolidering af serverparker.
Cloud computing er international og grænseoverskridende af natur. Offentlige aftalemodeller for cloud computing, som blandt andet håndterer de tre ovenstående problemstillinger, kan derfor ikke på enkel vis fastlægges fra dansk side alene. Hvis den danske stat måtte vælge at satse på cloud computing, vil Danmark være en så stor og prestigefyldt potentiel kunde, at et betydeligt forhandlingsrum må forventes at være til stede.
For at fremme anvendelsen af internetbaserede tjenester i dansk erhvervsliv er der behov for øget gennemsigtighed og tryghed i brugen af cloud-baserede tjenester. Her kan den offentlige sektor gå foran og gøre sig erfaringer på baggrund af pilotprojekter – eksempelvis inden for skoler, universiteter og udvalgte områder i den offentlige sektor. I forlængelse heraf kan der udarbejdes virksomhedsrettede vejledninger om brug af cloud computing.
Netbaseret tekstbehandling på fynske skoler
I Odense kommune giver man skoleeleverne mulighed for at bruge netbaseret testbehandling i form af Google Apps. Programmerne har i en periode været afprøvet på 4. og 5. klasser, og på baggrund af gode erfaringer har man besluttet at tilbyde det samme til samtlige 18.500 elever i kommunen.
Lederen af projektet fremhæver, at den netbaserede tekstbehandling har de funktioner, eleverne har brug for, og at den desuden giver nogle gode muligheder for, at eleverne kan samarbejde om fælles dokumenter.
Kilde DR Nyheder, 16. nov. 2009: ”Google Apps indtager Fyn”
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/11/16/103953.htm
[15] KL og IT- og Telestyrelsen ”Cloud computing i den offentlige sektor – et debatoplæg” (juli 2009).
[16] IDC: “Potential Server and Datacenter CO2 Savings in Denmark”, oktober 2009.
Denne side er kapitel 3 af 9 til publikationen "Bilagssamling til "Danmark som højhastighedssamfund"".
Version nr. 1.0 af 12-01-2010
© IT- og Telestyrelsen 2010