Der er i alt gennemført 23 interview, repræsenterende 21 statslige organisationer (i.e. departementer, direktorater, styrelser og diverse institutioner). Af de 21 organisationer har IT- og Telestyrelsen og Dansk Standard i samarbejde udpeget nogle som værende ’mindre’ organisationer i denne sammenhæng. De er i det følgende identificeret som A, C, G, H, M, S og T.
Det har været relevant, fordi det har vist sig, at de mindre organisationer har stået over for en række særlige udfordringer, jf. konklusionerne i kap. 3.
26 personer har medvirket i interviewene. Langt hovedparten af de interviewede har deltaget under hele implementeringen af DS 484 (spm. 1.2[3]): 20 personer har været med hele vejen, og 3 har været med i næsten hele forløbet, blot ikke til en start.
Deres roller i implementeringsforløbet fordeler sig sådan (spm. 1.1 og 1.3):
| Rolle | Antal |
|---|---|
| Projektleder – overordnet eller lokal | 13 |
| Projektejer / repræsentant for projektejer | 4 |
| Projektejer og –leder (under en hat) | 4 |
| Projektdeltager | 3 |
| Resten | 2 |
Tabel 1 - Roller
17 af de 26 svarpersoner har eksplicit tilknytning til it-delen af organisationen.
9 organisationer gik i gang i 2006, 5 i 2005, 7 før 2005 (spm. 2.1).
Data er indsamlet via en kvalitativ interviewundersøgelse.
I samtlige interview blev der taget udgangspunkt i den samme interviewguide og spørgeramme, se Bilag 1. Det skete for at sikre en vis konsistens og ensartethed i erfaringsopsamlingen og dermed også for at sikre, at datagrundlaget for den efterfølgende bearbejdning blev tilstrækkeligt validt.
Som det fremgår af bilaget, blev interviewguiden indledningsvis læst op, og der blev i overensstemmelse med den kvalitative metode gjort opmærksom på, at alle interviewpersonerne i undersøgelsen blev interviewet ud fra de samme spørgsmål, men at:
”Interviewet skal ses som en samtale, således at viden om dine erfaringer og konstateringer er vigtigere, end at hvert enkelt spørgsmål bliver besvaret specifikt.”
Det vigtige var ikke, om man kom igennem samtlige spørgsmål under spørgerammens områder, men at man fik fokuseret på interviewpersonernes erfaringer inden for spørgerammens emner, jf. Bilag 1.
Hvert enkelt interview blev optaget og sidenhen transskriberet.
Analysen af interviewresultaterne (kap. 6) er baseret på de transskriberede interview. Databearbejdningen følger nøje spørgerammens områder. Et kriterium for udvælgelse af spørgsmål/svar til behandling har været, om der har tegnet sig et tydeligt svarmønster, sådan at svarene har kunnet kategoriseres. Et andet har været, om der tegnede sig et diffust svarmønster, hvilket der også i visse tilfælde kan være en pointe i.
Der er som hovedregel set bort fra manglende svar, og svar, der ikke umiddelbart er svar på det stillede spørgsmål. Da ikke alle spørgsmål er blevet stillet slavisk til de enkelte interviewpersoner, skal man ikke forvente, at de kvantificerede resultater kan opsummeres til at gå op med fx antal interviewpersoner eller antal organisationer. Omvendt hænder det også ret hyppigt, at den samme organisation optræder i flere svarkategorier på en gang (jf. den kvalitative metode).
Under analysen har det været nødvendigt at kunne identificere den enkelte organisation for at kunne uddrage et eventuelt mønster på kryds og tværs af interviewene.
Af hensyn til andres mulighed for dels at bedømme rimeligheden af analysens resultater, bl.a. kvantificeringerne, dels at finde øvrige mønstre, fremgår organisationerne af rapporten, dog naturligvis i anonymiseret form med benævnelserne A-X. Der henvises til svarmønstrene med romertal i fed skrift.
Analysen rummer en hel del citater fra interviewene. De udgør i sig selv en form for dokumentation, men de er ikke mindst udvalgt som selvforklarende læsefrugter.
[3] Tal i parentes med foranstillet ”spm.” henviser til det konkrete spørgsmål, der blev stillet.
Denne side er kapitel 5 af 6 til publikationen "Erfaringer fra implementeringen af DS 484".
Version nr. 1.0 af 01-05-2009
© IT- og Telestyrelsen 2009