Kortlægning af bredbånd i Danmark
En alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur er en grundlæggende forudsætning for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at gøre brug af ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Indførelse og brug af moderne IKT i alle samfundets forgreninger skal bidrage til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, modernisere den offentlige sektor og kvalificere danskerne til fremtidens vidensamfund.
Bredbåndsforbindelser øger transmissionshastigheden mellem computere, mobiltelefoner og andet digitalt udstyr væsentligt i forhold til de traditionelle internetforbindelser via pc-modem eller ISDN. Dette betyder øget kvalitet i internetadgangen, internet bliver mere brugervenligt og lettere tilgængeligt for forbrugerne, og det bliver muligt at anvende en større vifte af multimedieapplikationer.
Der er fortsat fuld fart på udrulningen af bredbånd i Danmark. Antallet af bredbåndsforbindelser har i oktober 2004 rundet én million og er godt vej til at blive hvermands eje.
Bredbånd er ved at være en ligeså naturlig del af en husholdnings- og virksomhedsinstallation som el, vand og varme. Og der er mange fordele herved. Med bredbånd forbedres muligheden for fx at arbejde hjemmefra betydeligt, ligesom det bliver nemmere at kommunikere med offentlige myndigheder, betale regninger hjemmefra og handle på nettet samt indhente oplysninger og underholdningstilbud. Kort sagt kan bredbånd bidrage til at skabe større fleksibilitet, frihed og valgfrihed for den enkelte dansker i hverdagen. Endvidere er en landsdækkende adgang til bredbånd afgørende for virksomheders adgang til det globale marked og den voksende digitale økonomi, hvilket er en væsentlig forudsætning for vækst og udvikling i dansk erhvervsliv.
IT- og Telestyrelsen har med denne publikation gennemført en kortlægning pr. medio 2004 af tilgængelighed og udbredelse af bredbånd, illustreret ved en række Danmarkskort. Ved bredbånd forstås internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s mod brugeren, dvs. hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN[1].
Datagrundlaget bag kortlægningen er indhentet fra de relevante udbydere af teleinfrastruktur og tjenester.
Den anvendte kortlægningsmetode giver en forholdsvis ”grovkornet” illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder inden for kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. En nærmere beskrivelse af metode- og datagrundlaget bag kortlægningen fremgår af Bilag 1.
IT- og Telestyrelsens kortlægning pr. medio 2004 omhandler som de tidligere kortlægninger ADSL, kabelmodem og FWA, da det fortsat er disse typer bredbåndsteknologier, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i år omfatter dog også den stigende udbredelse af bredbåndsforbindelser via de såkaldte bolignet, hvor husstande i boligforeninger og kollegier (etageejendomme) deler en fælles internetforbindelse, primært i form af en optisk fiber eller FWA.
Andre typer bredbåndsadgangsveje vinder også frem. Dette gælder fx WLAN (trådløst net). Internetudbydere bygger i disse år et stort antal såkaldte hotspots baseret på WLAN-teknologien. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, tankstationer og offentlige pladser. 3G mobildatatjenester er i dag primært tilgængeligt i de større byområder, og i oktober 2004 er det fortsat kun én af de udpegede 3G-udbydere (selskabet 3), der har lanceret et kommercielt udbud af 3G-tjenester. Alle 3G-udbyderne er forpligtet til dække 30 pct. af befolkningen med deres 3G-mobilnet ved udgangen af 2004 og 80 pct. ved udgangen af 2008. Endelig er en række energiselskaber begyndt at tilbyde optiske fiberforbindelser til husstande og virksomheder i geografisk afgrænsede områder.
Figur 1 viser antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark for perioden medio 2002 – medio 2004.
Figur 1: Antal bredbåndsforbindelser, medio 2002 – medio 2004
Figuren er baseret på følgende datagrundlag.
Tabel 1: ADSL- og kabelmodemforbindelse samt bolignet-tilslutninger, medio 2002 – 2004
Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik, 1. halvår 2004 samt datagrundlaget bag IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark – medio 2004.
Anm. ADSL udbydes i dag med hastigheder fra 256 kbit/s og op til 8 Mbit/s mod brugeren. Kabelmodem tilbydes med hastigheder fra 64 kbit/s og op til 4 Mbit/s mod brugeren. For bolignet-tilslutninger i boligforeninger og kollegier er hastigheden for den enkelte husstand bestemt af dels kapaciteten i den fælles internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed fra 256-512 kbit/s og op til 2-10 Mbit/s.
Figuren viser, at antallet af ADSL- og kabelmodemforbindelser er steget kraftigt fra medio 2002 til medio 2004, samlet set fra 362.000 i 2002 til 875.000 i 2004 – svarende til en stigning på godt 140 pct.
Samlet set er antallet af bredbåndsforbindelser (inklusive bolignet-tilslutninger) steget fra 362.000 medio 2002 til 913.000 medio 2004. Det svarer til 33 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmark medio 2004 mod 13 pct. medio 2002.
Ved kortlægningen medio 2004 kan særligt bemærkes følgende:
Inden for det seneste år er der sket en yderligere udbygning af den danske bredbåndsinfrastruktur. Udviklingen er navnlig karakteriseret ved, at der er sket en fortsat opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg på landsplan, således at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner.
Kort 1 viser, at der i hovedparten af landets kommuner er flere alternative adgangsveje i form af ADSL, kabelmodem eller FWA. Således er alle tre typer adgangsveje til stede i 145 kommuner (54 pct.). I 90 kommuner (33 pct.) er der to typer adgangsveje til stede og i de resterende 36 kommuner (13 pct.) er ADSL den eneste tilgængelige adgangsvej.
Kort 1: ADSL, kabelmodem og FWA, antal adgangsveje pr. kommune – medio 2004
Datagrundlaget bag kortlægningen pr. medio 2004 viser, at der er mindst fire konkurrerende ADSL-udbydere til stede i næsten alle kommuner.
Udviklingen over det seneste år er karakteriseret ved, at der er sket en fortsat opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg på landsplan, således at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner (se afsnit 2.1.3).
Kortet er en ”grovkornet” illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje.
Figur 2 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden i løbet af de seneste tre år.
Figur 2: Antal adgangsveje pr. kommune, medio 2002 – medio 2004
Figuren viser, at der i perioden medio 2002 til medio 2004 er sket en betydelig stigning i antallet af kommuner, hvor alle tre typer adgangsveje er til stede.
Kort 2 er baseret på oplysninger fra TDC. Kortet viser selskabets realisering af udbygningsplan for ADSL.
Kort 2: ADSL-tilgængelighed (pct. husstande og virksomheder) – medio 2004
Siden medio 2002 har 95 pct. af husstandene og virksomhederne haft adgang til ADSL – set over hele landet. TDC har udvidet ADSL-dækningen til 96 pct. pr. 1. oktober 2004 og har forpligtet sig til at udvide dækningen til 98 pct. pr. 1. oktober 2005.
Kortet viser, at tilgængeligheden af ADSL overvejende er lavest i landkommuner, hvor afstanden mellem husstande og de centralt placerede telefoncentraler ofte er relativ høj.
Rækkevidden af ADSL er i dag op til ca. 5 km. Inden for de seneste år er der fremkommet nye internationale standarder på ADSL-området, navnlig i form af 2. generations udstyr: ADSL2 og ADSL2+ (se kapitel 5). De nye generationer af ADSL-udstyr vil blandt andet give mulighed for højere hastigheder og/eller længere rækkevidde. IT- og Telestyrelsen er ikke bekendt med, at ADSL-udbyderne i Danmark endnu har taget det nye 2. generations udstyr i anvendelse.
I de senere år har der været en landsomfattende aktivitet med at udbygge (opgradere) kabel-tv net og fællesantenneanlæg med såkaldte ”returveje”. Udbygningen muliggør, at signaler kan transporteres begge veje i nettet. Dette er nødvendigt for at kunne anvende kabel-tv net og fællesantenneanlæg til internet. Kabelmodem er den enhed, der gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af TV- og radiosignaler.
Kort 3 viser, at tilgængeligheden af kabelmodem pr. medio 2004 generelt er højest i større bykommuner, der dog kun i begrænset omfang omfatter kommuner i hovedstadsområdet. I et større antal kommuner er tilgængeligheden af kabelmodem på niveau med ADSL.
Kort 3: Kabelmodem tilgængelighed (pct. husstande) – medio 2004
Tilgængeligheden af kabelmodemtjenester i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er generelt set fortsat relativ lav i forhold til mange andre dele af landet. Dette på trods af, at mere end halvdelen af husstandene i de fleste kommuner i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er tilsluttet et kabel-tv net eller fællesantenneanlæg (Kortlægning 2001). Kortlægningen viser dog, at tilgængeligheden af kabelmodemtjenester er steget en del i mange af regionens kommuner inden for det seneste år, navnlig som følge af TDC’s udbygning af selskabets kabel-tv net i denne region med en returvej.
Figur 3 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden af kabelmodem i løbet af de seneste tre år.
Figur 3: Kabelmodem-tilgængelighed, medio 2002 – medio 2004
Figuren viser, at antallet af kommuner i kortlægningen, der ikke er ”repræsenteret” med kabelmodemtjenester, er faldet fra 153 kommuner i 2002 til 66 kommuner i 2004. Kabelmodemtjenester udbydes således i 76 pct. af kommunerne i 2004 mod 44 pct. af kommunerne i 2002.
Af datagrundlaget for kortlægningen fremgår det, at antallet af husstande med adgang til kabelmodemtjenester via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg er steget fra 750.000 i 2002 til 1,46 mio. i 2004 – dvs. næsten en fordobling på to år.
Figur 4 illustrerer udviklingen på landsplan.
Figur 4: Kabelmodem-tilgængelighed på landsplan (i pct.), medio 2002 – 2004
Figuren viser, at andelen af husstande med adgang til kabelmodemtjenester er steget fra 30 pct. i 2002 til 60 pct. i 2004 (gule søjler).
I modsætning til ADSL, der baserer sig på de traditionelle telefonledninger, og som stort set er tilgængeligt alle steder i landet, udbydes kabelmodem hovedsagligt i de tættere befolkede byområder, hvor kabel-tv net og/eller fællesantenneanlæg er etableret.
En tilgængelighed af kabelmodem på landsplan svarende til ADSL må anses for meget lidt sandsynligt på grund af prisen for yderligere udbygning (nedgravning) af kabelnet til også at omfatte de mere tyndt befolkede områder. Den ”potentielle” udvikling for tilgængelighed af kabelmodem på landsplan bør derfor ses i sammenhæng med det samlede antal husstande, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg.
IT- og Telestyrelsen anslår, at ca. 1,8 mio. husstande har adgang til kabel-tv net eller et fællesantenneanlæg (’homes passed’). Heraf har 1,46 mio. husstande i 2004 adgang til opgraderet kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, og dermed kabelmodemtjenester – svarende til godt 80 pct. mod 42 pct. i 2002 (grønne søjler).
Kort 4 viser, at kommunerne beliggende i hovedstadsområdet og i Nordsjælland fortsat er blandt de kommuner i Danmark med den højeste udbredelse af ADSL. Inden for det seneste år er en række kommuner på Sydsjælland og i Jylland dog kommet op på det samme niveau.
Kort 4: Udbredelse af ADSL (pct. husstande og virksomheder) – medio 2004
Der kan være flere årsager til, at udbredelsen af ADSL er særlig høj i hovedstadsområdet og Nordsjælland, fx
Figur 5 illustrerer udviklingen af ADSL udbredelsen i løbet af de seneste tre år.
Figur 5: ADSL-udbredelse, medio 2002 – medio 2004
Figuren viser, at udbredelsen af ADSL er steget markant i hovedparten af kommunerne. I 2002 var udbredelsen af ADSL – målt i forhold til antal husstande og virksomheder – under 15 pct. i 256 kommuner (94 pct.). Medio 2004 var udbredelsen på mindst 15 pct. i 220 kommuner (81 pct.). I 50 kommuner (18 pct.) var udbredelsen steget til mindst 25 pct.
Udviklingen afspejles også i IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik. Pr. medio 2002 blev der indberettet 234.000 ADSL-abonnementer. Antallet var medio 2004 steget til 562.000 – svarende til en stigning på 140 pct. på to år.
Kort 5 viser, at udbredelsen af kabelmodem generelt er højest i Jylland, på Fyn og i Sydvestsjælland. Udbredelsen er højest i Skanderborg, Esbjerg og Ishøj, hvor mere end 40 pct. af husstandene er forsynet med kabelmodem.
Kort 5: Kabelmodem-udbredelse (pct. af husstande) – medio 2004
I et større antal kommuner er der flere kabelmodemforbindelser end ADSL-forbindelser. Dette er fx tilfældet i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Horsens, Vejle, Næstved og Ishøj. Der er overvejende tale om kommuner, hvor der er etableret meget store fællesantenneanlæg, og hvor tilgængeligheden af kabelmodem i sagens natur er meget høj (Kort 3).
Figur 6 illustrerer udviklingen i udbredelsen af kabelmodem i løbet af de seneste tre år.
Figur 6: Kabelmodem-udbredelse, medio 2002 – medio 2004
Figuren viser blandt andet, at antallet af kommuner, hvor mere end 15 pct. af husstandene anvender en kabelmodemtjeneste er steget fra 20 kommuner medio 2002 til 57 kommuner medio 2004.
Figuren viser dog samtidig, at der er ”potentiale” for yderligere vækst i udbredelsen af kabelmodem i et stort antal kommuner. I 72 pct. af de kommuner, hvor kabelmodem er tilgængeligt, er udbredelsen af kabelmodem fortsat under 15 pct. – målt i forhold til antal husstande. Dette på trods af, at mere end hver anden husstand i 53 pct. af de kommuner, hvor kabelmodem er tilgængeligt, har adgang til kabelmodemtjenester (figur 3).
Kort 6 viser, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er mindst 25 pct. i knap 60 pct. af kommunerne (160 kommuner) – målt i forhold til antal husstande og virksomheder. I 10 pct. af alle kommuner – overvejende bykommuner – er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på 40 pct. eller mere.
I tre kommuner – Skanderborg, Ishøj og Hals – er den samlede udbredelse på mere end 50 pct., hvilket navnlig kan tilskrives en markant udbredelse af kabelmodem blandt de private husstande i disse kommuner.
Kort 6: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem (pct. husstande og virksomheder) – medio 2004
Kortlægningen viser desuden, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet indenfor de seneste to år. Både i bykommunerne og i landkommunerne anvendes ADSL og kabelmodem i stigende grad. Figur 7 illustrerer udviklingen indenfor de seneste tre år.
Figur 7: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem, medio 2002 – medio 2004
Figuren viser, at den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem i 219 kommuner var på under 15 pct. medio 2002 – svarende til 80 pct. af alle kommuner. To år senere – medio 2004 – er det kun 7 kommuner, hvor udbredelsen er på mindre end 15 pct. I 160 kommuner er udbredelsen steget til mere end 25 pct., svarende til 60 pct. af alle landets kommuner.
Bilag 2 indeholder en kommuneopdelt oversigt over den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem for 2001 – 2004.
I figur 8 er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem opgjort på amtsniveau. Københavns kommune og Frederiksberg kommune er i figuren lagt sammen til en ”region”. Tallene er fremkommet ved i hvert amt at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemabonnementer i amtet i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder i amtet.
Figur 8: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem, opgjort på amtsniveau, medio 2004
Figuren viser, at der er store regionale forskelle. I Ribe Amt er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på knap 40 pct. – målt i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder i amtet. I Bornholms Regionskommune er udbredelsen på 18 pct.
Kort 7 viser, at udbredelsen af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger under ét er på mere end 40 pct. i 36 kommuner.
Kortlægningen pr. medio 2004 omfatter knap 85.000 bolignet-tilslutninger via de såkaldte bolignet i boligforeninger og kollegier, hvoraf hovedparten er beliggende i hovedstadsområdet, Århus, Odense og Aalborg.
Kort 7: Samlet udbredelse – ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger – (pct. af husstande og virksomheder) – medio 2004
Inddragelsen af bolignet-tilslutninger i kortlægningen indebærer, at den samlede udbredelse stiger til mere end 40 pct. i et større antal kommuner i hovedstadsområdet. Dette som følge af, at der er etableret bolignet i et relativt stort antal boligforeninger og/eller kollegier i disse kommuner. Kommunerne omfatter Herlev, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Høje-Taastrup og København.
Bilag 3 indeholder en kommuneopdelt oversigt over den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger for medio 2004.
Oversigten viser, at inddragelsen af data vedr. udbredelse af bolignet-tilslutninger i forbindelse med beregning af den samlede udbredelse har stor indflydelse på kommunernes indbyrdes rangering.
Brøndby kommune gør sig mest bemærket i kortlægningen, idet kommunens rangering ændres fra nr. 223 (20,4 pct. – Bilag 2) til nr. 3 (54,8 pct.). Brøndby kommune er blandt andet kendetegnet ved, at en forholdsvis stor andel af kommunens borgere bor i etageejendomme. I mange af disse etageejendomme er der etableret bolignet, hvor et større antal husstande deles om en fælles internetforbindelse. Dette gælder fx Brøndby Bredbåndsnet, der omfatter 5.300 lejligheder fordelt på 13 boligforeninger.
For Glostrup, Hvidovre, Ballerup, Albertslund og København er der også tale om ganske store ændringer. Københavns rangering ændres fra nr. 131 i Bilag 2 (27,2 pct.) til nr. 34 (41,1 pct.).
I figur 9 vises den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger opgjort på amtsniveau, medio 2004.
Figur 9: Samlet udbredelse – ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger – opgjort på amtsniveau, medio 2004
Figuren viser, at en stor andel af det samlede antal bolignet-tilslutninger i kortlægningen relaterer sig til kommuner i Københavns Amt samt Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger er på 43 pct. i Københavns Amt (35 pct. eksklusiv bolignet-tilslutninger) og 40 pct. i København og Frederiksberg under ét (27 pct. eksklusiv bolignet-tilslutninger).
IT- og Telestyrelsens årlige kortlægning af hurtige adgangsveje har fra 2002 – og frem til i dag – givet en årlig status på tilgængelighed og udbredelse af bredbånd. Kortlægningen har omfattet ADSL, kabelmodem og FWA, da det er disse typer af adgangsveje, som har haft (og fortsat har) den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i 2004 er suppleret med data vedr. bolignet-tilslutninger. Navnlig den høje tilgængelighed af ADSL og kabelmodem på landsplan har været stærkt medvirkende til den voldsomme vækst i udbredelsen af bredbåndsforbindelser de seneste år.
Udviklingen har været baseret på forskellige teleudbyderes løbende udrulning af bredbåndsinfrastruktur. Udrulningen tog for alvor fart i løbet af 2001, med afsæt i de større byområder i Danmark, og har siden resulteret i en landsomfattende tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur.
IT- og Telestyrelsen er bekendt med, at der rundt omkring i landet er fremkommet et stigende antal regionale og lokale bredbåndsinitiativer, der supplerer og udbygger den eksisterende bredbåndsinfrastruktur. Formålet med disse initiativer er at sikre øget adgang til bredbåndsinfrastruktur for virksomheder og borgere, herunder i de mere tyndt befolkede egne af landet.
I forbindelse med kortlægningen har IT- og Telestyrelsen foretaget en beskrivelse af regionale og lokale initiativer for på denne måde at tegne et mere fuldstændigt billede af den samlede bredbåndsaktivitet i Danmark.
Samtidig med den løbende udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark er der etableret en række regionale it-partnerskaber.
De regionale it-partnerskaber er baseret på samarbejde mellem amter, kommuner, erhvervsråd og erhvervsorganisationer mv., og er alle beliggende i det jysk-fynske område. De har primært til formål at udarbejde langsigtede strategi- og udviklingsplaner på it-infrastrukturområdet på regionsniveau.
De regionale it-partnerskaber dækker hver især regioner, der blandt andet er kendetegnet ved at have mange landkommuner, hvor afstande mellem lokalsamfundene og de centralt placerede telefoncentraler i områderne ofte er stor.
Disse afstande betyder, at længden af telefonledningerne mellem de centralt placerede telefoncentraler og lokalsamfundene kan være så lang, at der alene kan tilbydes ADSL med lavere hastigheder, eller i værste fald, at der ikke er adgang til ADSL. Da kabel-tv net og fællesantenneanlæg primært er tilgængeligt i de tættere befolkede områder, er husstande og virksomheder i sådanne områder typisk afskåret fra kabelbaserede bredbåndsløsninger (ADSL og kabelmodem)[2]. FWA er tilgængeligt i store dele af landet og tilbydes blandt andet på lokationer i landområder, hvor der ikke er muligt at få en ADSL-forbindelse[3]. Etableringen af en FWA-forbindelse kræver dog, at der skal være frit udsyn mellem forbindelsens endepunkter, dvs. der må ikke være træer, bygninger, bakker eller lignende, der forstyrret udsynet.
Samlet set indebærer dette, at der kan være lokalområder i disse regioner, hvor kommuner, virksomheder og borgere ser et behov for at supplere den eksisterende bredbåndsinfrastruktur, med henblik på, at opnå yderligere dækning og/eller højere båndbredde.
Fælles for de regionale it-partnerskaber er, at de alle opererer med strategi- og køreplaner for etablering af fiberbaseret bredbåndsinfrastruktur, der på sigt skal kunne udstrækkes ud til et stort antal distributionspunkter, hvorfra der kan etableres et mere finmasket net af optiske fibre og/eller trådløse dæknings-øer som kan dække virksomheder og husstande i de enkelte lokalsamfund.
De regionale it-partnerskaber peger i fællesskab på, at den økonomiske forudsætning for, at der kan skabes økonomi i dækning af de mindre lokalsamfund og yderområder, er, at der sker en koordineret etablering (nedgravning) af fiberinfrastruktur. Koordineringen går ud på, at der som minimum lægges tomme plastikrør eller optiske fibre, hver gang der graves af teleudbydere, elforsyningsselskaber, fjernvarmeselskaber mv., hvorved prisen for hele nettet kan begrænses. En sådan koordinering nødvendiggør et nærmere samarbejde mellem offentlige og private organisationer mv.
Etableringen af de regionale it-partnerskaber skyldes navnlig en række anbefalinger i en strategirapport, der blev lanceret af det jysk-fynske erhvervssamarbejde – www.jylland-fyn.dk – i 2001[4].
I strategirapporten anbefales det, at regionerne via fælles planlægning af bredbåndsinfrastrukturen kan sikre, at der ikke på sigt vil ske en relativ forringelse af konkurrencevilkårene for de virksomheder, der er lokaliseret i områder af det jysk-fynske område, herunder de mere tyndt befolkede områder. Rapporten foreslår, at planlægningen vil kunne katalyseres ved offentlig-private partnerskaber, som amter og kommuner skal tage initiativ til på regionalt og lokalt niveau. Partnerskaberne har følgende to sigtepunkter, nemlig at
Bilag 4 indeholder en oplistning af de regionale it-partnerskaber, der har lanceret en strategiplan inden for de seneste par år.
I løbet af de seneste år er der tillige fremkommet et større antal mere eller mindre konkrete bredbåndsinitiativer på lokal og regional plan.
Initiativerne sigter på at etablere en bredbåndsinfrastruktur, der på forskellig vis supplerer og udbygger den eksisterende bredbåndsinfrastruktur for at opnå en endnu større dækning og højere båndbredde. Formålet bag mange af initiativerne er at understøtte en bæredygtig erhvervsudvikling i lokalsamfundene ved bl.a. at fastholde og tiltrække virksomheder og borgere.
Initiativerne befinder sig på forskellige ”udviklingstrin”. En del af initiativerne befinder sig på et planlægningsstadie eller i en opstartsfase. Andre initiativer er mere eller mindre gennemført.
Bilag 4 indeholder en kortfattet beskrivelse af de lokale og regionale bredbåndsinitiativer, som IT- og Telestyrelsen på nuværende tidspunkt har kendskab til. Der er således ikke tale om en udtømmende oplistning af samtlige initiativer i Danmark. Oversigten over de forskellige initiativer er baseret på oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra de respektive initiativtagere. Beskrivelsen udgør et supplement til kortlægningen. IT- og Telestyrelsen ønsker på denne måde at tegne et mere fuldstændigt billede af den samlede bredbåndsaktivitet i Danmark.
Bilag 4 indeholder også en beskrivelse af TDC’s CityMAN projekt, der omfatter en landsomfattende udrulning af fiberoptisk bredbåndsinfrastruktur i de kommende år. Initiativet blev lanceret i 2003 og retter sig primært mod erhvervskunder, herunder kommuner og amter.
ADSL og kabelmodem er fortsat de mest tilgængelige og udbredte former for bredbåndsadgang i verden.
Der findes i dag godt 120 mio. bredbåndsforbindelser på verdensplan, hvoraf DSL (primært i form af ADSL) udgør 60 pct. og kabelmodem 32 pct.[5]. Den resterende andel af bredbåndsforbindelserne dækker overvejende over bolignet-tilslutninger i etageejendomme, hvor husstande via et internt lokalnet deler en fælles bredbåndsforbindelse, primært i form af en optisk fiberforbindelse.
Figur 10: Tilgængelighed af ADSL (pct. husstande og virksomheder), OECD Top 20 –ultimo 2003
Kilde: OECD, marts 2004
Figur 10 viser, at Danmark og Schweiz ved udgangen af 2003 havde den næsthøjeste tilgængelighed af ADSL på verdensplan med 95 pct. af befolkningen. Kun Belgien har en højere ADSL-tilgængelighed med 98 pct. ved udgangen af 2003. Tilgængeligheden af ADSL i Danmark er pr. 1. oktober 2004 steget til 96 pct. på landsplan og TDC har forpligtet sig til at øge dækningen til 98 pct. senest i oktober 2005.
Figur 11: Tilgængelighed af kabelmodem og kabel-tv net (pct. af husstande), OECD Top 20 – ultimo 2003
Kilde: OECD, marts 2004
Danmark var blandt den bedste halvdel af de OECD-lande, der havde den højeste tilgængelighed af kabelmodem ved udgangen af 2003 (røde søjler). Der sker fortsat en opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg i Danmark. Pr. medio 2004 er antallet af husstande med adgang til kabelmodem således steget til 60 pct.
Schweiz, Holland, USA, Belgien og Canada havde ved udgangen af 2003 en markant højere tilgængelighed af kabelmodem end de øvrige OECD-lande – målt i forhold til antal husstande. Dette skyldes blandt andet, at kabel-tv nettet i disse lande omfatter næsten alle husstande (blå søjler). I Belgien har alle husstande adgang til kabel-tv net. I Danmark havde ca. 75 pct. af alle husstande adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg ultimo 2003.
Figur 12: Udbredelse af bredbåndsforbindelser (pr. 100 indbyggere) – Top 15, juni 2004
Kilde: www.point-topic.com - World Broadband Statistics Q2 2004, september 2004
Figur 12 illustrerer den samlede udbredelse af bredbånd i de højest rangerede lande i verden – målt som antal bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere. De blå rækker omfatter DSL-udbredelsen (primært ADSL) i de respektive lande. De røde rækker omfatter andre typer bredbåndsforbindelser, fx kabelmodemforbindelser eller bolignet-tilslutninger.
Figuren viser, at Danmark er blandt de førende lande i verden med hensyn til udbredelse af bredbånd. I juni 2004 havde Danmark med godt 17 forbindelser pr. 100 indbyggere den tredje højeste udbredelse af bredbåndsforbindelser på verdensplan.
Sydkorea og Hong Kong havde i juni 2004 fortsat en markant højere udbredelse af bredbånd end alle andre lande.
Kapitlet indeholder en beskrivelse af de teknologier, der i dag anvendes eller er på vej til at blive anvendt som bredbåndsadgangsvej til internet. Der fokuseres på en række teknologiske udviklingstendenser som er knyttet til de respektive adgangsveje.
Den teknologiske udvikling betyder blandt andet, at der kan forventes en endnu bedre udnyttelse af den eksisterende bredbåndsinfrastruktur, fx i form af længere rækkevidde og større båndbredde, baseret på teleudbydernes anvendelse af nye generationer af udstyr.
Teknologierne er opdelt i følgende kategorier:
xDSL teknologier er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed.
ADSL er den mest udbredte variant af xDSL-teknologien og udbydes i dag med hastigheder op til 8 Mbit/s.
Der foregår en stadig udvikling af teknologien. Udviklingen af ADSL har ført til en hel familie af nye ADSL standarder: ADSL2, ADSL2+ og RE-ADSL2 (Reach Extended).
Med ADSL udstyr af disse nye typer er den maksimalt opnåelige datahastighed på linier kortere end ca. 1½ km forøget fra 8 Mbit/s til 11 Mbit og på endnu kortere strækninger med ADSL2+ op til 24 Mbit/s (i retning mod kunden). Med RE-ADSL2 kan der leveres ADSL til kunder, der tidligere ikke kunne nås. Rækkevidden er øget med mere end 20% pct.
Med VDSL (Very-high-speed Digital Subscriber Line) kan der opnås hastigheder på 50 Mbit/s på afstande kortere end 300 meter.
Moderne ADSL kredse (komponent der indgår i ADSL-udstyr) kan understøtte alle ADSL standarder, og Texas Instruments, der fremstiller ADSL kredse har annonceret planer om at designe såkaldte Uni-DSL kredse. Uni-DSL vil udover at skulle understøtte alle ADSL versioner også kunne understøtte flere versioner af VDSL og UDSL (Ultra High Speed DSL), der vil give mulighed for hastigheder på op til 200 Mbit/s. Texas Instrument forventer at kunne levere Uni-DSL kredse i større mængder fra 2006.
Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes i dag med hastigheder op til 4 Mbit/s.
DOCSIS specifikationerne for kabel-tv modemer, der f.eks. benyttes af TDC og Stofa, giver i de nyeste versioner blandt meget andet mulighed for en høj upstream hastighed (30,72 Mbit/s), prioritering af forskellige typer data og kryptering af data. Hermed er der skabt mulighed for at understøtte IP-telefoni sikkert og med høj kvalitet. I USA forventer man, at 2005 bliver året, hvor IP-telefoni over kabel-tv net for alvor vil blive udbredt. En lignende udvikling vil kunne ske i Europa.
Optiske fibre har traditionelt primært indgået i teleudbydernes nationale transmissionsnet (backbone nettet). Transmissionsnettet binder de forskellige landsdele sammen og sammenkobler datatrafikken i Danmark med omverdenen. Access-forbindelser baseret på optiske fibre har i en del år primært været aktuelt for større virksomheder, boligforeninger og fællesantenneanlæg mv.
Optiske fibre giver i dag mulighed for at opnå transmissionshastigheder fra typisk 100 Mbit/s til over 2 Gbit/s – på afstande op til 25 kilometer. Udviklingen af aktive komponenter til fiberoptiske net går meget hurtigt, og da netop disse komponenter er begrænsende for den maksimale hastighed, kan man forvente en kraftig stigning i den maksimale hastighed i de kommende år – også på eksisterende fibernet.
Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af ledningsnettet samtidigt nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og private husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fibre til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 2-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s.
WLAN (trådløst net). Internetudbydere bygger i disse år et stor antal såkaldte hotspots, der baserer sig på WLAN-teknologien.
Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til ca. 2 Mbit/s.
Figur 13: Hotspots i Danmark, oktober 2004
Kilde: www.openwifi.dk
Figur 13 viser et Danmarkskort, der indeholder i alt 670 hotspots pr. oktober 2004.
For at levere en attraktiv hotspot-tjeneste skal følgende forhold have en fornuftig løsning:
Udstyret skal fungere fabrikantuafhængigt: Fabrikanterne har sluttet sig sammen i en forening, WiFi Alliance, hvor de kontrollerer, at udstyr kan arbejde sammen. Det attesteres ved et WiFi mærke. Det skal være muligt at roame omtrent som i mobilnettene. Udbyderne af hotspots er ved at lave aftaler indbyrdes, som gør det muligt at få adgang til internettet hos flere udbydere.
Der skal være sikkerhed mod aflytning og misbrug.[6]
FWA (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd.
I 3,5 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere.
Rækkevidden for FWA er op til ca. 13 km. i det lave frekvensbånd. I det høje frekvensbånd er rækkevidden op til ca. 10 km.
Udstyrsprisen for FWA er fortsat relativ høj sammenlignet med andre typer access-teknologier. Dette skyldes blandt andet, at FWA-nettene er baseret på proprietære løsninger, dvs. at de forskellige komponenter i nettet leveres af én bestemt leverandør (basisstation, abonnentudstyr mv.).
WiMAX (’Worldwide Interoperability for Microwave Access Forum’) er en sammenslutning af virksomheder, der ønsker at fremme anvendelsen af radioudstyr, der er baseret på den amerikanske specifikation IEEE 802.16.
Der er tale om en specifikation for ”Metropolitan Area Networks, MAN”, der anvender FWA. Den store betydning af den nye specifikation er, at udstyret bliver mere gennemstandardiseret. Dette betyder, at der nu er mulighed for, at en operatør vil kunne indkøbe sit udstyr fra flere fabrikanter. Det vil således kunne lade sig gøre, at indkøbe ”basisstationen” fra en fabrikant, og abonnentudstyr fra en anden fabrikant. Det vil også kunne lade sig gøre rent teknisk, at en abonnent også vil kunne brug sit udstyr efter en flytning fra en operatør til en anden. Hvis man lever op til standarden, skulle der således være kompatibilitet mellem de forskellige fabrikanters udstyr.
Den nye standard vil således kunne åbne op for en større konkurrence på udstyrsmarkedet. Dette vil på sigt kunne føre til lavere priser for udstyret.
De eksisterende WiMAX specifikationer understøtter ikke mobilitet på samme måde som fx GSM-net. Den amerikanske standardiseringsorganisation IEEE arbejder med en ny specifikation, der vil udvide 802.16 til også at omfatte mobile anvendelser.
Mobile adgangsveje. Det er teknisk muligt med GPRS i et GSM-net at levere datatjenester på op til 177 kbit/s ved samtidig af anvendelse af 8 timeslots og et ret kompliceret kodningsskema, men det udbydes ikke. Det skyldes næppe, at teknologien er vanskelig at udvikle, men manglende interesse på markedet. Der udbydes som maksimum 40-50 kbit/s ved anvendelse af op til 4 timeslots og et relativt enkelt kodningsskema. Selvom det er muligt at føre en GSM-samtale fra et bestemt sted, er det dog ikke sikkert, at der kan opnås høj datahastighed med GPRS fra dette sted.
Også i UMTS, hvor det under meget gunstige forhold er teoretisk muligt at overføre op mod 2 Mbit/s, er der udvidelser på vej, der skal gøre det muligt at opnå hastigheder på 10,8 Mbit/s. Denne nye teknik i UMTS vil blive kaldt ”High Speed Data Packet Access” (HSPDA), og UMTS-net baseret på denne teknologi vil blive kaldt 3.5G net. Ligesom for GSM bliver det nødvendigt med flere antennepositioner end nødvendigt for 3G-net, hvis der skal understøttes HSPDA generelt.
Power Line Communication (internetforbindelser via el-ledninger). Det går stadig langsomt med udbredelsen af Power Line Communication (PLC).
EU kommissionen har i 2004 i forbindelse med det sjette rammeprogram startet et projekt kaldet OPERA til fremme af PLC. Der er afsat 9 millioner euro til støtte. Målet er blandt andet at fremme standardiseringen. Desuden er EU kommissionen kommet med et udkast til en anbefaling omkring PLC. Anbefalingen tager udgangspunkt i rammedirektivet (for regulering af elektronisk kommunikation) og prøver med specifik reference til PLC at få medlemslandene til at fremme mulighederne for at drive alternative teleselskaber. Desuden søger anbefalingen at klargøre reglerne for PLC i forhold til EMC Direktivet.
I Danmark vil anbefalingen ikke have nogen indflydelse, da indholdet af rammedirektivet i forvejen er implementeret. Den danske lovgivning lægger heller ikke hindringer i vejen for PLC. Alligevel er der kun få aktive forsøg, og der er ikke anlæg i egentlig kommerciel drift. Det skyldes forskellige forhold, fx at ADSL allerede har fået stor udbredelse, og en økonomisk forsvarlig løsning med PLC kræver, at en stor del af el-kunderne forbundet til samme transformer tilslutter sig (kritisk masse). PLC-udstyr er samtidigt forholdsvis dyrt og vil med hensyn til transmissionshastighed i mange tilfælde være de konkurrerende teknologier underlegen.
Metodegrundlag
IT- og Telestyrelsens kortlægning medio 2004 omhandler som de tidligere kortlægninger ADSL, kabelmodem og FWA, da det fortsat er disse typer bredbåndteknologier, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i år omfatter dog også den stigende udbredelse af bredbåndsforbindelser via de såkaldte bolignet, hvor husstande i boligforeninger og kollegier (etageejendomme) deler en fælles internetforbindelse, primært i form af en optisk fiber eller FWA.
IT- og Telestyrelsen har i denne kortlægning anvendt samme kortlægningsmetode som tidligere år, baseret på kommuneinddelte data. Herved er der tilvejebragt et sammenligningsgrundlag mellem de forskellige kortlægningsrunder.
Kortlægningen illustrerer på forskellig vis tilgængelighed (dækning) og udbredelse af de forskellige typer hurtige adgangsveje.
FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHz-båndet udbydes der hastigheder fra 512 kbit/s op til ca. 8 Mbit/s, dvs. hastigheder, der ligger på niveau med ADSL og kabelmodem. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder og kun i begrænset omfang private husstande.
I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere.
Kortlægningen af FWA omfatter alene FWA i 3,5 GHz-båndet
Kortlægningen omfatter tilgængelighed, men ikke udbredelse af FWA. Udbredelsen af FWA er fortsat begrænset til nogle få tusinde forbindelser. FWA anvendes dog i stigende omfang til at forsyne boligforeninger med en internetforbindelse, hvor et større antal husstande via et internt lokalnet deler den fælles internetforbindelse (bolignet).
Kort 1: ADSL, kabelmodem og FWA – antal adgangsveje pr. kommune
Kortet viser antallet af forskellige typer adgangsveje pr. kommune – i form af ADSL, kabelmodem og FWA. Kortet er en ”grovkornet” illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. De primære årsager til manglende dækning i den del af en kommune er:
- ADSL: Længden af kobberkablet fra telefoncentralen til kunden er for stor. Rækkevidden af ADSL er i dag op til ca. 5 km. fra centralerne. Husstande og virksomheder, der er beliggende ud over denne rækkevidde vil ofte ikke have adgang til ADSL. Dette fænomen gør sig mest gældende i de mere tyndt befolkede landkommuner med forholdsvis store afstande mellem landsbysamfund og de centralt placerede telefoncentraler i kommunen.
- Kabelmodem: Kabelmodem-tjenester leveres via kabel-tv net og fællesantenneanlæg udbygget med såkaldte ”returveje”. Kabel-tv net og fællesantenneanlæg er hovedsagligt etableret (nedgravet) i de tættere befolkede områder.
- FWA: Kun de kommuner, hvor der er opstillet antenner til FWA, er medtaget. Det er vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang en given antenneposition dækker en eller flere kommuner, ligesom det ikke er givet, at hele kommunen har adgang til FWA-tjenester. Etableringen af en FWA-forbindelse kræver, at der er frit udsyn mellem endepunkterne på forbindelsen, dvs. der må ikke være træer, bygninger eller lignende, der forstyrrer udsynet.
Kort 2: ADSL – tilgængelighed (dækning)
Kortet er baseret på oplysninger fra TDC og er opgjort i forhold til antal fastnetkunder pr. kommune. I kortlægningsøjemed anvendes terminologien ”husstande og virksomheder” i stedet for fastnetkunder.
TDC’s oplysninger er baseret på selskabets realisering af udbygningsplan for ADSL pr. 1. juli 2002. Siden medio 2002 har 95 pct. af husstandene og virksomhederne haft adgang til ADSL – set over hele landet. TDC har udvidet ADSL-dækningen til 96 pct. pr. 1. oktober 2004 og har forpligtet sig til at udvide dækningen til 98 pct. pr. 1. oktober 2005.
På grund af manglende præcise ledningsdata opgjort pr. kommune er der knyttet en vis usikkerhed til den beregnede dækningsgrad i den enkelte kommune. Kortet kan derfor primært anvendes til illustration af den landsomfattende dækning og den overordnede fordeling mellem regioner og typer af kommuner.
En række af de mindste øer på kortet er markeret som havende adgang til ADSL, hvor der rent faktisk ikke er adgang til ADSL på øen. Der er overvejende tale om øer, hvor der ikke er etableret telefoncentraler og fastnetforbindelser. På grund af disse øers tilhørsforhold til en ”fastlandskommune” har det ved udarbejdelsen af kortet ikke været teknisk muligt at udskille disse øer i kortlægningen.
Kort 3: ADSL – udbredelse
Udbredelsen af ADSL er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal ADSL-forbindelser i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder med 1-99 ansatte. Virksomheder med 100 ansatte eller mere anvender typisk ikke ADSL, men et fast kredsløb, FWA eller en optisk fiberforbindelse til datatransmission.
Datagrundlaget vedr. antal husstande og virksomheder pr. kommune er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistik – Statistikbanken (ultimo 2002).
Der er knyttet en statistisk usikkerhed omkring beregningen af udbredelsen på kommuneniveau, idet ADSL-udbyderne i et vist omfang har anvendt forskellige opgørelsesmetoder. Nogle udbydere har alene kunnet levere data på postnummerniveau. For et begrænset antal postnumre gælder det, at de dækker flere kommuner. I disse tilfælde har det været nødvendigt at fordele antallet af ADSL-forbindelser indenfor ét postnummer ud på flere kommuner, baseret på kommunernes forholdsmæssige størrelse (opgjort som antal husstande og virksomheder).
Kort 4: Kabelmodem – tilgængelighed
Tilgængeligheden af kabelmodem er beregnet ved i hver kommune at sætte antal husstande i kommunen med adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg udbygget med returvej til datakommunikation i forhold til det samlede antal husstande. Tilgængeligheden er alene opgjort i forhold til husstande, da det langt overvejende er husstande, der anvender kabelmodem som adgangsvej til internet.
Der er knyttet en statistisk usikkerhed til beregningen af tilgængelighed på kommuneniveau, idet kabelmodem-udbyderne i begrænset omfang har anvendt et forskellige opgørelsesmetoder (se bemærkningerne til Kort 3).
Kort 5: Kabelmodem – udbredelse
Udbredelsen af kabelmodem er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal kabelmodemforbindelser i forhold til det samlede antal husstande. Tilgængeligheden er alene opgjort i forhold til husstande, da det langt overvejende er husstande, der anvender kabelmodem som adgangsvej til internet.
Der er knyttet en statistisk usikkerhed til beregningen af udbredelse på kommuneniveau, idet kabelmodem-udbyderne i begrænset omfang har anvendt et forskellige opgørelsesmetoder (se bemærkningerne til Kort 3).
Kort 6: ADSL og kabelmodem – samlet udbredelse
Den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemabonnementer i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder.
Kort 7: ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger – samlet udbredelse
Den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemabonnementer samt bolignet-tilslutninger i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder.
For hvert kort er der anvendt forskellige farvenuancer, der repræsenterer forskellige værdier for henholdsvis tilgængelighed og udbredelse. Kategoriseringen af værdierne er indsat i kortenes øverste venstre hjørne. Værdierne i parentes angiver antallet af kommuner i de forskellige kategorier.
Datagrundlaget bag kortlægningen er overvejende baseret på oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra relevante udbydere i august 2004. Tabel 2 nedenfor indeholder en oplistning af bidragyderne fordelt på de forskellige typer adgangsveje.
Tabel 2: Datagrundlag bag kortlægning 2004 – bidragydere
|
ADSL (1) | |
|
TDC |
|
|
Cybercity |
|
|
Tiscali |
|
|
Tele2 |
|
|
Kabelmodem (2) | |
|
TDC, herunder Dansk Kabel TV |
|
|
Telia Stofa |
|
|
Arrownet |
|
|
Nordit |
|
|
Kjærgaard |
|
|
Glentevejs Antennelaug * |
|
|
Kalundborg Antennelaug * |
|
|
NAL-net * |
|
|
Tune Kabelnet * |
|
|
Vejen Antenneforening * |
|
|
Norby Net * |
|
|
GVD Antenneforening * |
|
|
FWA (3) | |
|
Sonofon |
|
|
Danske Telecom |
|
|
Bolignet-tilslutninger i boligforeninger og kollegier (4) | |
|
Dansk Bredbånd |
|
|
Arrownet |
|
|
ComX |
|
|
Powerline Communication |
|
|
Broadcom Bolignet |
|
|
Group Networks |
|
|
jay.net |
|
|
Cirque Bredbånd |
|
|
Telelet |
|
|
Phonenet |
|
|
Digginet |
|
|
Bolig.net |
|
|
Indienet |
|
|
Vesterbro ADSL |
|
|
Fascom |
|
|
Parknet, Ydre Nørrebro IT-Laug ** |
|
|
A/B Jægers Lokalnet ** |
|
|
Dalgas Have Net ** |
|
|
Skydebanen.net ** |
|
|
Bolignet Århus (paraply-organisation, der omfatter mere end 30 kollegier samt enkelte større boligselskaber i Århus |
|
|
Kollegiekontorer i København, Odense, Århus, Aalborg m.fl. | |
(1) Datagrundlaget for udbredelse af ADSL pr. medio 2004 omfatter alene de fire største udbydere på markedet. Ifølge IT- og Telestyrelsens seneste halvårsstatistik (september 2004) havde disse selskaber ved udgangen af juni 2004 tilsammen en markedsandel på godt 98 pct. af det samlede antal ADSL-abonnementer i Danmark. Halvårsstatistikken omfatter datagrundlag for ADSL-abonnementer for i alt 25 teleudbydere[7].
(2) Datagrundlaget for tilgængelighed og udbredelse af kabelmodem pr. medio 2004 omfatter data fra i alt 5 kommercielle udbydere samt 7 ”uafhængige” fællesantenneanlæg (*). Et fællestræk for de 7 såkaldte ”uafhængige” fællesantenneanlæg er, at antennelaugene bag fællesantenneanlæggene selv forestår kunderelationen med hensyn til udstyr, tilslutning, drift, betaling mv. mere eller mindre ”uafhængigt” af internetudbyderen, der leverer internetforbindelsen mellem fællesantenneanlægget og det globale internet. Disse fællesantenneanlæg indgår ikke i IT- og Telestyrelsens seneste halvårsstatistik. TDC har indberettet data for henholdsvis TDC Kabel TV (kabel-tv net) og Dansk Kabel TV, der er et selvstændigt aktieselskab i TDC-koncernen. Dansk Kabel TV servicerer fællesantenneanlæg med kabelmodemtjenester. De øvrige kommercielle udbydere servicerer ligeledes fællesantenneanlæg med kabelmodemtjenester. Disse selskaber indgår i IT- og Telestyrelsens seneste halvårsstatistik for 1. halvår 2004.
(3) Datagrundlag for tilgængelighed af FWA omfatter data fra to udbydere, der hver leverer FWA-tjenester i 3,5 GHz-båndet. Udbydernes data bygger på selskabernes antennepositioner i 3,5 GHz-båndet.
(4) Datagrundlag for udbredelse af bolignet-tilslutninger omfatter data fra i alt 15 teleudbydere, der servicerer boligforeninger med fællesløsninger. IT- og Telestyrelsen er bekendt med, at der også findes andre teleudbydere på markedet, der leverer fællesløsninger til boligforeninger mv.[8] IT- og Telestyrelsen skønner, at de 15 anvendte teleudbydere tilsammen står for en væsentlig andel af det samlede antal bolignet-tilslutninger.
TDC har i begyndelsen af 2004 lanceret fællesløsninger til større boligforeninger – TDC Bolignet (boligforeninger der omfatter mere end 200 husstande). Løsningen bygger på fiberforbindelser frem til boligforeningens centrale udstyr. TDC er pt. i dialog med en række boligforeninger om at tilbyde fællesløsninger, men selskabet har endnu ikke færdigetableret bolignet.
De stjernemarkerede rækker i tabellen (**) omfatter ”selvstændige” bolignet. Disse bolignet opererer på et ”non-profit” grundlag og dækker hver især over et samarbejde mellem et større antal boligforeninger. Bolignettene varetager selv kunderelationen med hensyn til udstyr, tilslutning, drift, betaling mv. mere eller mindre ”uafhængigt” af den kommercielle internetudbyder.
Dette bilag indeholder datagrundlaget for IT- og Telestyrelsens årlige kortlægning af den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på kommuneniveau, for perioden medio 2001 – medio 2004. Udbredelsen er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemabonnementer i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder. Kommunerne er rangeret pr. medio 2004.
Dette bilag indeholder datagrundlaget for IT- og Telestyrelsens kortlægning af den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger på kommuneniveau for medio 2004. De kommuner, hvorfra der er indhentet oplysninger om bolignet-tilslutninger via bolignet i boligforeninger og kollegier, er fremhævet med fed skrift. Udbredelsen er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemabonnementer samt bolignet-tilslutninger i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder. Kommunerne er rangeret pr. medio 2004.
Regionale it-partnerskaber
En række af de regionale it-partnerskaber i Danmark har de senere år lanceret regionale strategiplaner for etablering af en fiberbaseret bredbåndsinfrastruktur. Det gælder blandt andet:
Foreningen arbejder derudover for en koordineret udbygning af IT-infrastruktur i det jysk-fynsk område
En beskrivelse af regionale og lokale bredbåndsinitiativer
|
Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm | |
|
NVE FTH Bredbånd
|
Energiselskabet NVE indledte i december 2002 et kommercielt udbud af optiske fibre til husstande og virksomheder. Selskabet har p.t. ca. 1.500 husstandstilslutninger. Udrulningen af optiske fibre sker i takt med NVE’s kabellægning af luftledninger i selskabets forsyningsområde (Nordvestsjælland). Kabellægningen startede i 2002 og forventes afsluttet ved udgangen af 2006. NVE har planer om at tilbyde optiske fibre overalt inden for regionen. Indtil videre er det overvejende el-kunder i byområder med et tilstrækkeligt antal interesserede kunder, der har fået tilbudt optiske fibre. NVE har på det seneste, på forsøgsbasis, suppleret med trådløse bredbåndsforbindelser, indtil de optiske fibre bliver tilgængelige for en større andel af husstandene. NVE leverer selv indholdstjenester, herunder internet-tilslutninger med hastigheder på 2 Mbit/s og 10 Mbit/s. |
|
SEAS |
Det sydsjællandske energiselskab SEAS påbegyndte i 2003 et samarbejde med Præstø Kommune og Dansk Bredbånd om udrulning af optiske fibre i Præstø by. Udrulningen omfatter hele Præstø by. P.t. er ca. 30 pct. af husstandene og virksomhederne tilkoblet nettet. SEAS ejer og driver nettet, Dansk Bredbånd leverer indholdstjenester, herunder internet-tilslutninger med en hastighed på 10 Mbit/s. SEAS har ikke udmeldt planer om at lægge optiske fibre ud til husstande og virksomheder i andre byområder på Sydsjælland. |
|
NVE-SEAS |
SEAS og NVE er i september 2004 blevet fusioneret. Der foreligger endnu ikke oplysninger om det nye selskabs fremtidige aktivitet på bredbåndsområdet. www.seas-nve.dk |
|
NESA Fibernet
|
NESA lancerede i august 2004 et kommercielt udbud af optiske fibre til husstande, virksomheder og institutioner mv. inden for selskabets forsyningsområde. Lanceringen har fra starten omfattet ca. 2.000 husstande i udvalgte områder. Husstandene har fra september kunne tilkobles nettet via en optisk fiberforbindelse. NESA’s udrulningsplan omfatter på sigt mere end 200.000 husstande, virksomheder m.v. El-kunder vil få tilbudt optiske fibre i takt med selskabets kabellægning af luftledningerne. Kabellægningen, der blev besluttet efter decemberstormen i 1999, vil omfatte alle 43 kommuner i NESA’s forsyningsområde over en 10-årig periode. I forbindelse med kabellægningen af luftledningerne bliver der samtidig nedlagt tomme rør, hvorefter fibre kan ”blæses” ud til den enkelte husstand uden yderligere graveforanstaltninger. NESA Fibernet etableres som et operatør-neutralt net, der giver åben adgang til alle interesserede tjenesteudbydere. NESA ejer og driver nettet, men er ikke selv tjenesteudbyder. Selskabet har p.t. indgået aftaler med fem tjenesteudbydere, der bl.a. tilbyder internet-tilslutninger med hastigheder fra 1 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. |
|
LF-Fibernet (Lolland-Falster)
|
Syv kommuner på Lolland-Falster har i april 2004 indgået en aftale med IBM Danmark om at etablere et fiberbaseret datanetværk. Netværket skal leveres i samarbejde med SEAS og Dansk Bredbånd. I første fase etableres en fiberbaseret infrastruktur mellem kommunernes rådhuse og til og fra internet. Dernæst påtænker parterne bag projektet at udstrække datanetværket til også at kunne omfatte virksomheder mv. i by- og landområder. Det nye netværk skal være med til at gøre det mere attraktivt for virksomheder og borgere at flytte til kommuner på Lolland-Falster. |
|
Bornholms Regionskommune
|
Etablering af et optisk fibernet til rådhuse og institutioner i Bornholms Regionskommune. Projektet skal gennemføres indenfor en 3-årig periode og vil omfatte de tidligere rådhuse samt ca. 50 institutioner, der vurderes at have behov for en fiberkapacitet op til 1.000 Mbit/s. Internetforbindelser til de ca. 80 øvrige institutioner på Bornholm udbygges med SHDSL-forbindelser, baseret på de eksisterende telefonledninger. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt parterne bag projektet påtænker på længere sigt at udstrække datanetværket til også at omfatte virksomheder mv. |
|
Fyn | |
|
Energi Fyn Bredbåndsnet
|
Energi Fyn har i august 2004 annonceret en samarbejdsaftale med GlobalConnect om opbygning af et fiberbaseret tele- og datanet på Fyn, kaldet FON – Fyns Optiske Net. Parterne bag FON forventer, at hovedparten af Fyn får adgang til det fiberbaserede bredbåndsnet indenfor 3-5 år ved tæt samarbejde med andre udbydere. FON’s første hovedstrækninger vil være etableret ved udgangen af 2004 og parterne forventer, at infrastrukturen vil være fuldt udbygget medio 2005. FON etableres som et operatør-neutralt net, der vil give åben adgang til alle tjenesteudbydere. Initiativet skal bidrage til, at Fyn bliver et kraftcenter for ny teknologi og de medfølgende ekspansionsmuligheder. Energi Fyn gennemfører i samarbejde med Dansk Bredbånd et demonstrations- og pilot projekt i Båring, hvor såvel private husstande som erhvervskunder tilbydes en optisk fiber med en hastighed på 10 Mbit/s. Erfaringer fra pilotprojektet i Båring vil danne grundlag for planlægning af den videre udbygning af bredbånd på Fyn. |
|
NEF Fonden
|
NEF Fonden er moderselskabet i NEF-koncernen, som leverer strøm til godt 14.000 kunder på Nordøstfyn. NEF har i december 2003 indledt et samarbejde med Dansk Bredbånd om at levere fiberforbindelser til private husstande i Mesinge by (Kerteminde Kommune). Kabellægningen i Mesinge er snart afsluttet og indtil videre har ca. 35 husstande fået en optisk fiberforbindelse. Projektet skal give NEF Fonden et beslutningsgrundlag for at etablere optiske fibre på Nordøstfyn. I givet fald er det hensigten at kunne tilbyde optiske fibre til alle kunder inden udgangen af 2008. |
|
Sydfyns Intranet (Sydfyns Elforsyning)
|
Sydfyns Intranet blev stiftet i januar 2004 med det formål at levere billig bredbånd og telefoni til selskabets el-kunder ved brug af elforsyningsnettet. Selskabet har etableret en fiberbaseret infrastruktur i Svendborg og forventer i løbet af kort tid at udbygge infrastrukturen, således at den kommer til at omfatte hele selskabets forsyningsområde. Sydfyns Intranet har planer om at tilbyde bredbåndsforbindelser til husstande mv., baseret på forskellige tekniske løsninger, der omfatter såvel trådløse forbindelser, bredbåndstjenester via de eksisterende telefonledninger som optiske fibre. I Svendborg by forventer Sydfyns Intranet at kunne tilbyde optiske fibre til husstande mv. Dette vil ske gradvist, i takt med den forhåndsinteresse, der er i de enkelte gader. Selskabet har desuden igangsat en installationstest med PLC, dvs. internet-tilslutninger via el-ledningerne. Sydfyns Intranet ønsker med initiativerne at styrke lokalsamfundene i regionen og medvirke til at tiltrække virksomheder og borgere til området for at skabe grobund for udvikling af arbejdspladser. |
|
Jylland | |
|
HEF Bredbånd |
HEF, Himmerlands Elforsyning, har i juni 2004 lanceret et projekt om at udrulle optiske fibre til omkring 100 husstande i Arden (syd for Aalborg). Planen er, at optiske fibre/tomme rør skal graves ned, hvorefter der skal føres optiske fibre ind til de husstande, som ønsker at være med i projektet. HEF har planer om at etablere et regionalt fordelingsnet, der i løbet af de kommende år skal kunne omfatte offentlige institutioner, virksomheder og husstande i Himmerland. Projektet i Arden er et demonstrationsprojekt, som skal vise i praksis, hvilke tjenester og muligheder bredbåndsforbindelsen giver. |
|
Midt-Vest Bredbånd |
Midt-Vest Bredbånd er et initiativ, der blev lanceret i begyndelsen af 2004 af 12 forsyningsselskaber i Midt- og Vestjylland. Selskaberne bag bredbåndsprojektet ønsker at kunne tilbyde optiske fibre til alle husstande og virksomheder inden for deres respektive forsyningsområder. Projektet er fastsat til at løbe over en 7-årig periode. Det fiberbaserede netværk vil først blive parat for 26 såkaldte nøglepunkter, der overvejende vil være beliggende i byområder. På sigt er det visionen, at alle husstande og virksomheder i regionen skal kunne tilbydes en optisk fiberforbindelse. Projektet skal være med til at skabe nye arbejdspladser og fremme bosætningen i regionen. |
|
Ringkøbing Amt og kommuner i amtet – WorldWideWestjylland |
Kommuner i Amtet, Ringkøbing Amt samt bestyrelsen for WorldWideWestjylland har afholdt indledende drøftelser om udarbejdelse af en projektplan for udbredelse af optiske fibre i Vestjylland. Parterne vil tage nærmere stilling hertil i efteråret 2004. Der er endnu ikke udarbejdet en udrulningsplan. Der er dog fremsat ønske om at kunne tilbyde optiske fibre til virksomheder, institutioner mv. Parterne har indhentet tilbud fra TDC og afventer tilbud fra Midt-Vest Bredbånd. |
|
Energi Viborg |
Energi Viborg har i 2004 præsenteret et idéforslag på selskabets seneste generalforsamling, der bl.a. omfatter muligheden for at tilbyde optiske fibre til selskabets erhvervskunder i Viborg. Det er Energi Viborgs langsigtede mål at drive og vedligeholde et fiberbaseret bredbåndsnet i hele Viborg kommune. Der foreligger endnu ikke en konkret udrulningsplan. På kortere sigt er målet, at dække primært Viborg byområde og tilbyde optiske fibre til offentlige institutioner, virksomheder, boligforeninger og private husstande. |
|
EnergiMidt |
EnergiMidt har i 2004 igangsat en projektbeskrivelse af mulighederne for at etablere et bredbåndsnet inden for selskabets forsyningsområde, primært baseret på optiske fibre. |
|
Nørhald kommunes bredbåndsnet |
Nørhald Kommune etablerede i 2001-2003 et bredbåndsnet i kommunen i samme tidsperiode, som Århus Amt anlagde og udviklede amtets sygehusnet med fiberforbindelser mellem sygehusene. Kommunens bredbåndsinfrastruktur er en integreret del af amtets bredbåndsnet og baserer sig på de eksisterende telefonledninger. Datatransmission frem til telefoncentralerne og imellem disse sker via fiberforbindelser. Fra telefoncentralerne benyttes det eksisterende telenet, hvortil der udbydes SHDSL-forbindelser til virksomheder og husstande med symmetriske hastigheder fra 512 kbit/s op til 2,3 Mbit/s. Driften er udliciteret i koncession til ELRO, der forestår opkobling, administration mm. til borgere og erhvervsvirksomheder. Nørhald er en typisk landkommune med forholdsvis store afstande mellem 33 mindre landsbysamfund til de fem centralt placerede telefoncentraler i kommunen. Kommunen har valgt SHDSL-opkoblinger frem for ADSL, da SHDSL har længere rækkevidde og større hastighed. Netværket dækker 95 pct. af kommunens areal. ELRO har et igangværende pilotforsøg i Nørhald kommune med PLC. |
|
Djurslands.net
|
Djurslandsnet er en ”paraplyforening”, som dækker alle 8 kommuner på Djursland – overvejende landkommuner med en relativt lille befolkningstæthed. Foreningen blev stiftet i 2001 bl.a. som en konsekvens af, at borgere, virksomheder og kommuner i regionen fandt den eksisterende bredbåndsdækning – primært i form af ADSL – for utilstrækkelig. Djurslands.net er baseret på en 15-årig lejeaftale med Århus Amt om leje af fiberkapacitet i Århus Amts fiberstrækninger på Djursland. Fiberkapaciteten ”udstrækkes” til lokalsamfundene via radiokæder, hvorefter husstande og virksomheder i de enkelte lokalsamfund opnår bredbåndsadgang via trådløse ”dæknings-øer”. Djurslands.net er baseret på frivilligt arbejde fra mere end 200 borgere fra de forskellige lokalsamfund på Djursland.
Djurslands.net har p.t. 126 såkaldte antenneknudepunkter fordelt ud over hele Djursland. Tilsammen leverer disse antenner bredbåndsadgang til et stigende antal lokalsamfund på Djursland. Mere end 1.700 husstande har i dag en trådløs bredbåndsadgang via Djurslands.net. |
|
Energi Danmark NRGi |
NRGi er et forbrugerejet energiselskab, der distribuerer el til cirka 140.000 kunder i Århus, på Djursland, Mols, Samsø, Tunø og Anholt. Selskabet har igangsat en undersøgelse af mulighederne for at levere bredbåndsløsninger til el-kunder, herunder løsninger baseret på optiske fibre og via el-ledninger (PLC). |
|
Århus Kommune – Århusnettet |
Århus Kommune gennemførte i 2002/2003 en projektkonkurrence om etablering af en fiberbaseret teleinfrastruktur, der skal omfatte hele kommunen. I oktober 2003 indgik Århus Kommune en aftale med Netdesign om opgaveløsningen. Aftalen indebærer, at NetDesign etablerer og ejer det fysiske netværk og driver netværket, og at infrastrukturen etableres i løbet af 2004. I etableringsfasen skal ca. 130 af de vigtigste kommunale lokaliteter – administrationskontorer, biblioteker, skoler, ældrecentre m.v. være tilsluttet Århusnettet via optiske fibre senest ved udgangen af 2004. Ca. 1.400 lokaliteter (institutioner/hjemmearbejdspladser) skal via de eksisterende telefonledninger tilkobles Århusnettet med SHDSL-forbindelser (2,3 Mbit/s). TDC-centralerne sammenkobles med den nye fiberinfrastruktur. Århusnettet skal etableres som et operatør-neutralt netværk, der skal give tjenesteudbydere mulighed for at tilbyde egne bredbåndstjenester til husstande og virksomheder via det fiberbaserede net. I først fase koncentreres indsatsen om at få Århus Kommunes institutioner i fuld drift. Ved udgangen af 2004 vil der blive åbnet for udbud af tjenester til virksomheder, boligforeninger, private husstande mv. |
|
Energi Randers Kommunikation |
Energi Randers har i 2004 udarbejdet en strategisk forretningsplan for udbud af bredbåndsforbindelser til el-kunder i Randers og Hobro baseret på optiske fibre, FWA og PLC. Energi Randers ønsker at eje og drive nettet. Selskabet har endnu ikke udmeldt en konkret udrulningsplan. |
|
Sydvest Energi |
Sydvest Energi indledte i 2003 et samarbejde med Dansk Bredbånd om at tilbyde fiberforbindelser til husstande og virksomheder i dele af Sønderjylland. Agerskov by og Blåbjerg kommune er valgt som pilotprojekter. I Agerskov by er Sydvest Energi i gang med at grave fibre ned, og målet er at have kablet tilmeldte husstande indenfor et år. Sydvest Energi indgik i maj 2004 en partnerskabsaftale med fire midtsønderjyske kommuner og Dansk Bredbånd om etablering af et regionalt fibernet. Målet er at kunne tilbyde fiberforbindelser til alle husstande, virksomheder og offentlige institutioner i de fire kommuner inden udgangen af 2007. Sydvest Energi har et veludbygget elforsynings- og kommunikationsnet, og de fire kommuner har i august 2004 afsluttet etableringen af en fiberring på ca. 80 km., som giver en kraftig forbindelse mellem rådhuse, institutioner samt en række byer i Midtsønderjylland. Tilsammen giver kommunernes og Sydvest Energis net et grundlag for en kommende udbygning af nettet ud til alle husstande og virksomheder i området. |
|
Energi Danmark ESS |
Energi Danmark ESS har i september 2004 annonceret, at selskabet vil nedgrave 60 km. fiberkabel i Sønderjylland, hvorefter de første husstande og virksomheder i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg skal kobles på nettet inden seks måneder. Nettet etableres i samarbejde med Updata Danmark. Fiberkablerne graves ned for at forbinde de fire telefoncentraler, som dækker Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Internetforbindelser går fra de fire telefoncentraler ud til brugerne via de eksisterende telefonledninger. Der vil blive udbudt SHDSL-forbindelser med hastigheder op til 9,2 Mbit/s. |
TDC’s CityMAN projekt – landsomfattende udrulning af fiberoptisk bredbåndsinfrastruktur
TDC annoncerede i december 2003, at selskabet fra begyndelsen af 2004 vil indlede en massiv udbygning af fiberoptiske kabler i alle større byer i Danmark. Planen omfatter omkring 100 byområder i Danmark. Initiativet retter sig primært mod erhvervskunder, herunder kommuner og amter. Med initiativet vil TDC samtidig komme tættere på større boligområder. TDC vil tage kontakt til boligforeninger med henblik på at tilbyde optiske fibre. Udrulningsplanen er ensbetydende med, at TDC skal nedgrave flere tusinde km. optiske fibre i de kommende år.
TDC indgik allerede i 2003 en aftale med Fyns Amt, Odense og Svendborg kommuner om udbredelse af CityMAN på Fyn.
Aftalen bygger bl.a. på en hensigtserklæring om udbygning med optiske fibre i hele regionen. Hensigtserklæringen indebærer, at TDC på sigt skal kunne tilbyde optiske fibre til virksomheder, institutioner m.fl. i samtlige kommuner på Fyn, og at der skal tilbydes en standardiseret maksimumpris i regionen uafhængig af fysisk lokalisering.
Hensigtserklæringens konsekvenser for Fyn er bl.a.
TDC’s CityMan aktiviteter på Fyn omfatter nedgravning af i alt 430 km. optiske fibre. Pr. medio 2004 skulle 250 kommunale og amtskommunale institutioner været forsynet med optiske fibre.
Kilde: TDC
TDC er i dialog med et større antal kommuner landet over om etablering af CityMAN.
TDC’s CityMAN projekt er nærmere beskrevet på selskabets hjemmeside: www.erhverv.tdc.dk. Oplysninger om TDC’s CityMAN aktiviteter på Fyn kan hentes på www.odense.dk/praesentationer.
[1] EU-kommissionen anvender denne hastighedsgrænse i forbindelse med statistikindsamling mv. OECD anvender en tilsvarende grænse. Minimumsgrænsen for bredbånd er ikke fastsat i forhold til én bestemt access-teknologi, men alene til transmissionshastigheden – uanset om den opnås gennem eksisterende telefonledninger, kabel-tv net, trådløse teknologier eller optiske fibre. IT- og Telestyrelsen har tidligere opereret med en teknisk definition på bredbånd svarende til en transmissionshastighed mod brugeren på over 2 Mbit/s. I visse andre lande anvendes andre definitioner, fx i USA, hvor bredbånd (’broadband’) defineres som en ’all-ways on’ tjeneste med en hastighed på minimum 200 kbit/s i mindst én retning.
[2] TDC’s forsyningspligt omfatter bl.a. levering af faste kredsløb på 2 Mbit/s. Det betyder, at alle og enhver har adgang til at få et fast kredsløb på 2 Mbit/s på præcis samme betingelser, uanset hvor i landet forbindelsen skal etableres. Prisen for etablering af et fast kredsløb er dog afhængig af afstanden til nærmeste central. Etablering af faste kredsløb i de mere tyndt befolkede landområder er derfor en forholdsvis bekostelig løsning. Prisniveauet for leje af faste kredsløb har dog hidtil ikke appelleret til private forbrugere. Kunderne er primært større erhvervsvirksomheder.
[3] Oplysninger om eksisterende og planlagte FWA-antennepositioner kan hentes via IT- og Telestyrelsens mastedatabase: www.mastedatabasen.dk
[4] “Bredbånd til hele Danmark – Regionale it-partnerskaber”, marts 2001.
[5] Kilde: www.point-topic.com - World Broadband Statistics Q2 2004, september 2004
[6] Der har indenfor de seneste år været stigende fokus på sikkerhedsaspekter i forbindelse med anvendelse af trådløse net. I 2003 kom den første løsning på problemet med den usikre kryptering (Wired Equivalant Privacy, WEP). WiFi Alliance gjorde dele af et udkast til en ny sikkerhedsstandard (IEEE 802.11i) til en de-facto standard under navnet WPA: WiFi Protected Access. WPA giver en god sikkerhed og er fremadkompatibel med den nu vedtagne IEEE 802.11i. IT- og Telestyrelsen udgav i 2003 en pjece om sikkerhed i trådløse netværk: http://www.itst.dk/image.asp?page=image&objno=129156074
[7] IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik: http://www.itst.dk/wimpdoc.asp?page=tema&objno=95024114
[8] Datagrundlaget omfatter ikke bredbåndsforbindelser via bolignet i etageejendomme baseret på et fællesantenneanlæg. Husstande, der deler en fælles internetforbindelse via et fællesantenneanlæg (coax kabling), er omfattet af kortlægningen af kabelmodem.