Kapitel 2   Kortlægning medio 2004

2.1 Tilgængelighed af hurtige adgangsveje

Inden for det seneste år er der sket en yderligere udbygning af den danske bredbåndsinfrastruktur. Udviklingen er navnlig karakteriseret ved, at der er sket en fortsat opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg på landsplan, således at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner.

2.1.1 Antal forskellige adgangsveje pr. kommune

Kort 1 viser, at der i hovedparten af landets kommuner er flere alternative adgangsveje i form af ADSL, kabelmodem eller FWA. Således er alle tre typer adgangsveje til stede i 145 kommuner (54 pct.). I 90 kommuner (33 pct.) er der to typer adgangsveje til stede og i de resterende 36 kommuner (13 pct.) er ADSL den eneste tilgængelige adgangsvej.

Kort 1: ADSL, kabelmodem og FWA, antal adgangsveje pr. kommune – medio 2004

Datagrundlaget bag kortlægningen pr. medio 2004 viser, at der er mindst fire konkurrerende ADSL-udbydere til stede i næsten alle kommuner.

Udviklingen over det seneste år er karakteriseret ved, at der er sket en fortsat opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg på landsplan, således at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner (se afsnit 2.1.3).

Kortet er en ”grovkornet” illustration af udviklingen på kommuneniveau.  Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje.

Figur 2 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden i løbet af de seneste tre år.

Figur 2: Antal adgangsveje pr. kommune, medio 2002 – medio 2004

Figuren viser, at der i perioden medio 2002 til medio 2004 er sket en betydelig stigning i antallet af kommuner, hvor alle tre typer adgangsveje er til stede.

2.1.2 ADSL-tilgængelighed

Kort 2 er baseret på oplysninger fra TDC. Kortet viser selskabets realisering af udbygningsplan for ADSL. 

Kort 2: ADSL-tilgængelighed (pct. husstande og virksomheder) – medio 2004  

Siden medio 2002 har 95 pct. af husstandene og virksomhederne haft adgang til ADSL – set over hele landet. TDC har udvidet ADSL-dækningen til 96 pct. pr. 1. oktober 2004 og har forpligtet sig til at udvide dækningen til 98 pct. pr. 1. oktober 2005.

Kortet viser, at tilgængeligheden af ADSL overvejende er lavest i landkommuner, hvor afstanden mellem husstande og de centralt placerede telefoncentraler ofte er relativ høj.

Rækkevidden af ADSL er i dag op til ca. 5 km. Inden for de seneste år er der fremkommet nye internationale standarder på ADSL-området, navnlig i form af 2. generations udstyr: ADSL2 og ADSL2+ (se kapitel 5). De nye generationer af ADSL-udstyr vil blandt andet give mulighed for højere hastigheder og/eller længere rækkevidde. IT- og Telestyrelsen er ikke bekendt med, at ADSL-udbyderne i Danmark endnu har taget det nye 2. generations udstyr i anvendelse.  

2.1.3 Kabelmodem-tilgængelighed

I de senere år har der været en landsomfattende aktivitet med at udbygge (opgradere) kabel-tv net og fællesantenneanlæg med såkaldte ”returveje”. Udbygningen muliggør, at signaler kan transporteres begge veje i nettet. Dette er nødvendigt for at kunne anvende kabel-tv net og fællesantenneanlæg til internet. Kabelmodem er den enhed, der gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af TV- og radiosignaler.

Kort 3 viser, at tilgængeligheden af kabelmodem pr. medio 2004 generelt er højest i større bykommuner, der dog kun i begrænset omfang omfatter kommuner i hovedstadsområdet.  I et større antal kommuner er tilgængeligheden af kabelmodem på niveau med ADSL.

Kort 3: Kabelmodem tilgængelighed (pct. husstande) – medio 2004 

Tilgængeligheden af kabelmodemtjenester i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er generelt set fortsat relativ lav i forhold til mange andre dele af landet. Dette på trods af, at mere end halvdelen af husstandene i de fleste kommuner i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er tilsluttet et kabel-tv net eller fællesantenneanlæg (Kortlægning 2001). Kortlægningen viser dog, at tilgængeligheden af kabelmodemtjenester er steget en del i mange af regionens kommuner inden for det seneste år, navnlig som følge af TDC’s udbygning af selskabets kabel-tv net i denne region med en returvej.      

Figur 3 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden af kabelmodem i løbet af de seneste tre år.

Figur 3: Kabelmodem-tilgængelighed, medio 2002 – medio 2004

Figuren viser, at antallet af kommuner i kortlægningen, der ikke er ”repræsenteret” med kabelmodemtjenester, er faldet fra 153 kommuner i 2002 til 66 kommuner i 2004. Kabelmodemtjenester udbydes således i 76 pct. af kommunerne i 2004 mod 44 pct. af kommunerne i 2002.   

Af datagrundlaget for kortlægningen fremgår det, at antallet af husstande med adgang til kabelmodemtjenester via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg er steget fra 750.000 i 2002 til 1,46 mio. i 2004 – dvs. næsten en fordobling på to år.

Figur 4 illustrerer udviklingen på landsplan. 

Figur 4: Kabelmodem-tilgængelighed på landsplan (i pct.), medio 2002 – 2004

Figuren viser, at andelen af husstande med adgang til kabelmodemtjenester er steget fra 30 pct. i 2002 til 60 pct. i 2004 (gule søjler). 

I modsætning til ADSL, der baserer sig på de traditionelle telefonledninger, og som stort set er tilgængeligt alle steder i landet, udbydes kabelmodem hovedsagligt i de tættere befolkede byområder, hvor kabel-tv net og/eller fællesantenneanlæg er etableret.

En tilgængelighed af kabelmodem på landsplan svarende til ADSL må anses for meget lidt sandsynligt på grund af prisen for yderligere udbygning (nedgravning) af kabelnet til også at omfatte de mere tyndt befolkede områder. Den ”potentielle” udvikling for tilgængelighed af kabelmodem på landsplan bør derfor ses i sammenhæng med det samlede antal husstande, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg.

IT- og Telestyrelsen anslår, at ca. 1,8 mio. husstande har adgang til kabel-tv net eller et fællesantenneanlæg (’homes passed’). Heraf har 1,46 mio. husstande i 2004 adgang til opgraderet kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, og dermed kabelmodemtjenester – svarende til godt 80 pct. mod 42 pct. i 2002 (grønne søjler).    

2.2 Udbredelse af bredbånd

2.2.1 Udbredelse af ADSL

Kort 4 viser, at kommunerne beliggende i hovedstadsområdet og i Nordsjælland fortsat er blandt de kommuner i Danmark med den højeste udbredelse af ADSL. Inden for det seneste år er en række kommuner på Sydsjælland og i Jylland dog kommet op på det samme niveau.

Kort 4: Udbredelse af ADSL (pct. husstande og virksomheder) – medio 2004

Der kan være flere årsager til, at udbredelsen af ADSL er særlig høj i hovedstadsområdet og Nordsjælland, fx

• at tilgængeligheden af kabelmodemtjenester via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg i denne region i flere år har været markant lavere end andre dele af landet. Husstandene i denne region har derfor været ”afskåret” fra at kunne vælge kabelmodem som alternativ til ADSL.

• at antallet af hjemmearbejdspladser med arbejdsgiverbetalte dataforbindelser antages generelt at være højere i regionen, som følge af det store antal større virksomheder og offentlige institutioner i hovedstadsområdet. Den stigende pendling mellem regionens yderområder (inklusive Roskilde Amt) og københavnsområdet antages at have indflydelse herpå.

Figur 5 illustrerer udviklingen af ADSL udbredelsen i løbet af de seneste tre år.

Figur 5: ADSL-udbredelse, medio 2002 – medio 2004

Figuren viser, at udbredelsen af ADSL er steget markant i hovedparten af kommunerne. I 2002 var udbredelsen af ADSL – målt i forhold til antal husstande og virksomheder – under 15 pct. i 256 kommuner (94 pct.). Medio 2004 var udbredelsen på mindst 15 pct. i 220 kommuner (81 pct.). I 50 kommuner (18 pct.) var udbredelsen steget til mindst 25 pct. 

Udviklingen afspejles også i IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik. Pr. medio 2002 blev der indberettet 234.000 ADSL-abonnementer. Antallet var medio 2004 steget til 562.000 – svarende til en stigning på 140 pct. på to år.

2.2.2 Kabelmodem-udbredelse

Kort 5 viser, at udbredelsen af kabelmodem generelt er højest i Jylland, på Fyn og i Sydvestsjælland. Udbredelsen er højest i Skanderborg, Esbjerg og Ishøj, hvor mere end 40 pct. af husstandene er forsynet med kabelmodem.

Kort 5: Kabelmodem-udbredelse (pct. af husstande) – medio 2004

I et større antal kommuner er der flere kabelmodemforbindelser end ADSL-forbindelser. Dette er fx tilfældet i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Horsens, Vejle, Næstved og Ishøj. Der er overvejende tale om kommuner, hvor der er etableret meget store fællesantenneanlæg, og hvor tilgængeligheden af kabelmodem i sagens natur er meget høj (Kort 3).

Figur 6 illustrerer udviklingen i udbredelsen af kabelmodem i løbet af de seneste tre år.

Figur 6: Kabelmodem-udbredelse, medio 2002 – medio 2004

Figuren viser blandt andet, at antallet af kommuner, hvor mere end 15 pct. af husstandene anvender en kabelmodemtjeneste er steget fra 20 kommuner medio 2002 til 57 kommuner medio 2004. 

Figuren viser dog samtidig, at der er ”potentiale” for yderligere vækst i udbredelsen af kabelmodem i et stort antal kommuner. I 72 pct. af de kommuner, hvor kabelmodem er tilgængeligt, er udbredelsen af kabelmodem fortsat under 15 pct. – målt i forhold til antal husstande. Dette på trods af, at mere end hver anden husstand i 53 pct. af de kommuner, hvor kabelmodem er tilgængeligt, har adgang til kabelmodemtjenester (figur 3).

2.2.3 Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem

Kort 6 viser, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er mindst 25 pct. i knap 60 pct. af kommunerne (160 kommuner) – målt i forhold til antal husstande og virksomheder. I 10 pct. af alle kommuner – overvejende bykommuner – er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på 40 pct. eller mere.

I tre kommuner – Skanderborg, Ishøj og Hals – er den samlede udbredelse på mere end 50 pct., hvilket navnlig kan tilskrives en markant udbredelse af kabelmodem blandt de private husstande i disse kommuner.

Kort 6: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem (pct. husstande og virksomheder) – medio 2004

Kortlægningen viser desuden, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet indenfor de seneste to år. Både i bykommunerne og i landkommunerne anvendes ADSL og kabelmodem i stigende grad. Figur 7 illustrerer udviklingen indenfor de seneste tre år.

Figur 7: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem, medio 2002 – medio 2004

Figuren viser, at den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem i 219 kommuner var på under 15 pct. medio 2002 – svarende til 80 pct. af alle kommuner. To år senere – medio 2004 – er det kun 7 kommuner, hvor udbredelsen er på mindre end 15 pct. I 160 kommuner er udbredelsen steget til mere end 25 pct., svarende til 60 pct. af alle landets kommuner.

Bilag 2 indeholder en kommuneopdelt oversigt over den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem for 2001 – 2004.

I figur 8 er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem opgjort på amtsniveau. Københavns kommune og Frederiksberg kommune er i figuren lagt sammen til en ”region”. Tallene er fremkommet ved i hvert amt at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemabonnementer i amtet i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder i amtet.

Figur 8: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem, opgjort på amtsniveau, medio 2004

Figuren viser, at der er store regionale forskelle. I Ribe Amt er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på knap 40 pct. – målt i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder i amtet. I Bornholms Regionskommune er udbredelsen på 18 pct.

2.2.4 Samlet udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger

Kort 7 viser, at udbredelsen af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger under ét er på mere end 40 pct. i 36 kommuner.

Kortlægningen pr. medio 2004 omfatter knap 85.000 bolignet-tilslutninger via de såkaldte bolignet i boligforeninger og kollegier, hvoraf hovedparten er beliggende i hovedstadsområdet, Århus, Odense og Aalborg. 

Kort 7: Samlet udbredelse – ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger – (pct. af husstande og virksomheder) – medio 2004

Inddragelsen af bolignet-tilslutninger i kortlægningen indebærer, at den samlede udbredelse stiger til mere end 40 pct. i et større antal kommuner i hovedstadsområdet. Dette som følge af, at der er etableret bolignet i et relativt stort antal boligforeninger og/eller kollegier i disse kommuner. Kommunerne omfatter Herlev, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Høje-Taastrup og København.

Bilag 3 indeholder en kommuneopdelt oversigt over den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger for medio 2004.

Oversigten viser, at inddragelsen af data vedr. udbredelse af  bolignet-tilslutninger i forbindelse med beregning af den samlede udbredelse har stor indflydelse på kommunernes indbyrdes rangering.

Brøndby kommune gør sig mest bemærket i kortlægningen, idet kommunens rangering ændres fra nr. 223 (20,4 pct. – Bilag 2) til nr. 3 (54,8 pct.). Brøndby kommune er blandt andet kendetegnet ved, at en forholdsvis stor andel af kommunens borgere bor i etageejendomme. I mange af disse etageejendomme er der etableret bolignet, hvor et større antal husstande deles om en fælles internetforbindelse. Dette gælder fx Brøndby Bredbåndsnet, der omfatter 5.300 lejligheder fordelt på 13 boligforeninger.

For Glostrup, Hvidovre, Ballerup, Albertslund og København er der også tale om ganske store ændringer. Københavns rangering ændres fra nr. 131 i Bilag 2 (27,2 pct.) til nr. 34 (41,1 pct.).  

I figur 9 vises den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger opgjort på amtsniveau, medio 2004. 

Figur 9: Samlet udbredelse – ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger – opgjort på amtsniveau, medio 2004

 Figuren viser, at en stor andel af det samlede antal bolignet-tilslutninger i kortlægningen relaterer sig til kommuner i Københavns Amt samt Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger er på 43 pct. i Københavns Amt (35 pct. eksklusiv bolignet-tilslutninger) og 40 pct. i København og Frederiksberg under ét (27 pct. eksklusiv bolignet-tilslutninger).