Kapitel 1   Indledning og sammenfatning

1.1 Indledning

En alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur er en grundlæggende forudsætning for befolk­ningens og virksomhedernes mulighed for at gøre brug af ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Indførelse og brug af moderne IKT i alle samfundets forgrenin­ger skal bidrage til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, modernisere den offentlige sek­tor og kvalificere danskerne til fremtidens vidensamfund.

Bredbåndsforbindelser øger transmissionshastigheden mellem computere, mobiltelefoner og andet digitalt udstyr væsentligt i forhold til de traditionelle internetforbindelser via pc-modem eller ISDN. Dette betyder øget kvalitet i internetadgangen, internet bliver mere brugervenligt og lettere tilgængeligt for forbrugerne, og det bliver muligt at anvende en større vifte af multimedieapplikationer. 

Der er fortsat fuld fart på udrulningen af bredbånd i Danmark. Antallet af bredbåndsforbindelser har i oktober 2004 rundet én million og er godt vej til at blive hvermands eje.

Bredbånd er ved at være en ligeså naturlig del af en husholdnings- og virksomhedsinstallation som el, vand og varme. Og der er mange fordele herved. Med bredbånd forbedres muligheden for fx at arbejde hjemmefra betydeligt, ligesom det bliver nemmere at kommunikere med offentlige myndigheder, betale regninger hjemmefra og handle på nettet samt indhente oplysninger og underholdningstilbud. Kort sagt kan bredbånd bidrage til at skabe større fleksibilitet, frihed og valgfrihed for den enkelte dansker i hverdagen. Endvidere er en landsdækkende adgang til bredbånd  afgørende for virksomheders adgang til det globale marked og den voksende digitale økonomi, hvilket er en væsentlig forudsætning for vækst og udvikling i dansk erhvervsliv. 

1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning

IT- og Telestyrelsen har med denne publikation gennemført en kortlægning pr. medio 2004 af tilgængelighed og udbredelse af bredbånd, illustreret ved en række Danmarkskort. Ved bredbånd forstås internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s mod brugeren, dvs. hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN[1].

Datagrundlaget bag kortlægningen er indhentet fra de relevante udbydere af teleinfrastruktur og tjenester.

Den anvendte kortlægningsmetode giver en forholdsvis ”grovkornet” illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder inden for kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. En nærmere beskrivelse af metode- og datagrundlaget bag kortlægningen fremgår af Bilag 1.

IT- og Telestyrelsens kortlægning pr. medio 2004 omhandler som de tidligere kortlægninger ADSL, kabelmodem og FWA, da det fortsat er disse typer bredbåndsteknologier, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i år omfatter dog også den stigende udbredelse af bredbåndsforbindelser via de såkaldte bolignet, hvor husstande i boligforeninger og kollegier (etageejendomme) deler en fælles internetforbindelse, primært i form af en optisk fiber eller FWA.  

Andre typer bredbåndsadgangsveje vinder også frem. Dette gælder fx WLAN (trådløst net). Internetudbydere bygger i disse år et stort antal såkaldte hotspots baseret på WLAN-teknologien. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, tankstationer og offentlige pladser. 3G mobildatatjenester er i dag primært tilgængeligt i de større byområder, og i oktober 2004 er det fortsat kun én af de udpegede 3G-udbydere (selskabet 3), der har lanceret et kommercielt udbud af 3G-tjenester. Alle 3G-udbyderne er forpligtet til dække 30 pct. af befolkningen med deres 3G-mobilnet ved udgangen af 2004 og 80 pct. ved udgangen af 2008.  Endelig er en række energiselskaber begyndt at tilbyde optiske fiberforbindelser til husstande og virksomheder i geografisk afgrænsede områder. 

1.3 Sammenfatning

Figur 1 viser antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark for perioden medio 2002 – medio 2004. 

Figur 1: Antal bredbåndsforbindelser, medio 2002 – medio 2004 

Figuren er baseret på følgende datagrundlag.

Tabel 1: ADSL- og kabelmodemforbindelse samt bolignet-tilslutninger, medio 2002 – 2004

 
Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik, 1. halvår 2004 samt datagrundlaget bag IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark – medio 2004.

Anm. ADSL udbydes i dag med hastigheder fra 256 kbit/s og op til 8 Mbit/s mod brugeren. Kabelmodem tilbydes med hastigheder fra 64 kbit/s og op til 4 Mbit/s mod brugeren. For bolignet-tilslutninger i boligforeninger og kollegier er hastigheden for den enkelte husstand bestemt af dels kapaciteten i den fælles internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed fra 256-512 kbit/s og op til 2-10 Mbit/s.

Figuren viser, at antallet af ADSL- og kabelmodemforbindelser er steget kraftigt fra medio 2002 til medio 2004, samlet set fra 362.000 i 2002 til 875.000 i 2004 – svarende til en stigning på godt 140 pct.  

Samlet set er antallet af bredbåndsforbindelser (inklusive bolignet-tilslutninger) steget fra 362.000 medio 2002 til 913.000 medio 2004. Det svarer til 33 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmark medio 2004 mod 13 pct. medio 2002.

Ved kortlægningen medio 2004 kan særligt bemærkes følgende:

• Der er indenfor det seneste år sket en fortsat udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark. I mere end halvdelen af samtlige kommuner er både ADSL, kabelmodem og FWA til stede. Udviklingen skyldes, at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner som følge af den fortsatte opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg  

• ADSL er tilgængeligt i alle kommuner.  96 pct. af samtlige husstande og virksomheder har nu adgang til ADSL – set over hele landet.

• 60 pct. af samtlige husstande har nu adgang til kabelmodemtjenester via opgraderede kabel-tv net eller fællesantenneanlæg – mod 47 pct. i 2003. 80 pct. af de danske husstande, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, har i dag adgang til kabelmodemtjenester – mod 64 pct. i 2003. 

• Kommunerne beliggende i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er fortsat blandt de kommuner i Danmark med den højeste udbredelse af ADSL. En række kommuner på Sydsjælland og i Jylland er dog indenfor det seneste år kommet op på det samme niveau. Samlet set var udbredelsen medio 2004 på mindst 15 pct. i godt 80 pct. af kommunerne. I 18 pct. af kommunerne er udbredelsen steget til mindst 25 pct. 

• I et større antal kommuner er kabelmodem mere udbredt end ADSL. Dette er fx tilfældet i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Horsens, Vejle, Næstved og Ishøj. Udbredelsen er højest i Skanderborg, Esbjerg og Ishøj, hvor mere end 40 pct. af husstandene er forsynet med kabelmodem.

• Udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet inden for det seneste år. Både i byerne og i landkommunerne anvendes bredbåndsforbindelser i stigende grad.

• På ét år er andelen af kommuner med en samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem på mindst 25 pct. steget fra 18 pct. til knap 60 pct. I 10 pct. af kommunerne – overvejende bykommuner – er den samlede udbredelse nu oppe på 40 pct. eller mere.   

• Der er en stigende anvendelse af bredbånd baseret på bolignet-tilslutninger i boligforeninger og kollegier.

• Der er rundt omkring i landet fremkommet et stigende antal lokale og regionale bredbåndsinitiativer, der supplerer og udbygger den eksisterende bredbåndsinfrastruktur. Formålet med disse initiativer er at sikre øget adgang til bredbåndsinfrastruktur for virksomheder og borgere, herunder i de mere tyndt befolkede egne af landet. 

• Sammenlignet med andre lande har Danmark en høj tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur på landsplan. Danmark og Schweiz havde ved udgangen af 2003 den næsthøjeste tilgængelighed af ADSL på verdensplan med 95 pct. Kun Belgien har en højere tilgængelighed med 98 pct. Tilgængeligheden af ADSL er i Danmark steget til 96 pct. i oktober 2004 og vil yderligere stige til 98 pct. om ét år.

• Danmark har den tredje højeste udbredelse af bredbånd i verden kun overgået af Sydkorea og Hong Kong.

• Den teknologiske udvikling inden for bredbåndsteknologier betyder, at der i de kommende år kan forventes en endnu bedre udnyttelse af den eksisterende bredbåndsinfrastruktur, fx i form af længere rækkevidde og større båndbredde. Det gælder bl.a. udviklingen af nye generationer af ADSL-udstyr.