E-læring skal være et naturligt tilbud til private virksomheder og deres medarbejdere

• De private virksomheder har den teknologiske infrastruktur på plads

• Der er store forskelle på medarbejdernes adgang til IKT, deres IKT-færdigheder og uddannelsesniveau

• Kun en femtedel af de danske virksomheder anvender e-læring

Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører blandt andet, at der bliver større efterspørgsel efter medarbejdere med højt kompetenceniveau og specialkompetencer.

Selv hvis flere unge gennemfører en ungdoms- og videregående uddannelse kan efterspørgslen ikke imødekommes. Der er behov for, at alle uddanner sig hele livet.

Langt de fleste danskere har da også en positiv holdning til det at uddanne sig gennem hele livet, og ikke mindst har både de og arbejdsgiverne en erkendelse af, at det er nødvendigt.

Men det er ikke altid, der er tid til eller mulighed for at deltage i kompetenceudvikling, der svarer til behovene. Såvel i befolkningen som blandt virksomhederne er der en efterspørgsel efter mere fleksible former for videre- og efteruddannelse.

E-læring tilvejebringer blandt meget andet den efterspurgte fleksibilitet. Medarbejderne kan uddannes, når der er pauser i produktionen, lige op til lanceringen af et nyt produkt, i forbindelse med ændringer af arbejdsopgaver, organisationsændringer, ibrugtagning af it-systemer, sammenlægninger, etc.

Men e-læring er endnu ikke et naturligt valg i mange danske virksomheder. Kun hver femte virksomhed anvender e-læring, og en stor andel af dem har kun få års erfaring.

Medarbejderne har meget forskellige forudsætninger for at deltage i kompetenceudvikling og e-læring.

En stor gruppe af medarbejdere har ikke de IKT-færdigheder, der er nødvendige for at deltage i e-læring. Nogle medarbejdere er heller ikke motiverede for at deltage i videre- og efteruddannelse generelt, og nogen mangler helt basale færdigheder som det at kunne læse og skrive. Erfaringen fra AMU-systemet er, at e-læring i forvejen ofte anvendes til at støtte deltagere, som har mangelfyldte basale færdigheder.

Med hensyn til udviklingen af dele af befolkningens grundlæggende IKT-færdigheder er Videnskabsministeriet på vej med en handlingsplan herfor.

I forhold til de, der mangler helt basale færdigheder, og som ikke er motiverede for at deltage i traditionel kompetenceudvikling kan e-læring med fordel anvendes som supplement til de eksisterende aktiviteter.

For eksempel kan muligheden for at formidle med lyd, billeder og video støtte og motivere de, der har svært ved at læse og skrive. Endvidere gør e-læring det muligt for deltagerne at lære uden at udstille sine egne svagheder og for at lære i eget tempo. Trepartsudvalgets rapport udpeger blandt læsning, skrivning og regning som områder, hvorpå det kan overvejes at udvikle et attraktivt og effektivt undervisningsprogram.

I forhold til de højtuddannede på arbejdsmarkedet igangsættes videre- og efteruddannelsesinitiativer på området for videregående uddannelse.

Videnskabsministeriets initiativer skal dels medvirke til at styrke virksomhedernes muligheder for selv at gå i gang med at anvende e-læring, dels medvirke til en højere grad af overensstemmelse mellem virksomhedernes behov for fleksibel efter- og videreuddannelse og uddannelsesinstitutionernes udbud heraf.

Gennemførelsen af initiativerne vil ske i et tæt samarbejde med Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter, så det sikres, at initiativerne modsvarer reelle behov og får den fornødne gennemslagskraft.