| |

De videregående uddannelser skal udnytte e-læring til at nå pædagogiske og strategiske mål
- Infrastrukturen er på plads
- De studerende har et højt niveau af IKT-færdigheder
- Der et er stort uudnyttet potentiale for e-læring på de videregående uddannelsesinstitutioner
Et af regeringens mål er, at andelen af personer med en længerevarende uddannelse øges. Det er et helt nødvendigt bidrag til sikring af velfærdssamfundet. Efterspørgslen kan ikke alene imødekommes af de ungdomsårgange, der i fremtiden vælger en videregående uddannelse. Derfor er det nødvendigt at skabe nye, fleksible muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse senere i livet.
|
Videncenter for e-læring
Videncentret har som opgave at undersøge, dokumentere, udvikle og sprede viden på e-læringsområdet. Desuden igangsættes projekter, der sigter mod at nyttiggøre denne viden. På baggrund af den videnbase, der opbygges har videncentret som et væsentligt formål at iværksætte kompetenceudvikling af undervisere i e-læringspædagogik og –didaktik. (Se mere på http://www.evidennet.dk/)
|
De beskæftigede, der i forvejen har en videregående uddannelse, har også løbende behov for at kunne opkvalificere sig inden for deres fag. Udbuddet af sådanne typer af videre- og efteruddannelse vil kunne styrkes gennem en strategisk satsning på e-læring fra de videregående uddannelsesinstitutioners side. Samtidig vil en øget anvendelse af e-læring kunne medvirke til at styrke institutionernes markedsposition, såvel nationalt som internationalt.
|
Stanford University i USA har i en årrække arbejdet strategisk med e-læring i udbuddet af fuldtids- og deltidsstudier på det tekniske område. I 2006 udbød universitetet 450 online forløb til deltagere i hele verden. Deres succes tilskrives blandt andet, at:
· Satsningen bygger på en strategi, som er i overensstemmelse med institutionens øvrige værdier og mål
· E-læring ikke erstatter, men supplerer institutionens øvrige aktiviteter
· De bedste lærerkræfter er udvalgt til at deltage og bliver belønnet med henblik på at skabe innovative løsninger
· Deltagerne kan få adgang til forløbene 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen
· Der er et stort udbud af sammenhængende forløb, som tilsammen kan udgøre en universitetsgrad
· Der er en høj grad af fleksibilitet i forhold til, hvornår de enkelte forløb kan påbegyndes og afsluttes
· Forløbene har en tæt relation til deltagernes praktiske hverdag
· Der anvendes engagerende metoder som for eksempel simuleringer, spil og fælles virtuelle fora for deltagerne.
|
Også på fuldtidsstudierne giver det god mening at anvende e-læring. Via videokonferencer kan underviserne gennemføre forelæsninger på tværs af geografisk placerede institutioner. Forelæsninger kan filmes og anvendes af studerende til repetition, og vanskeligt stof kan illustreres via billeder, film og lyd, ligesom de studerende har mulighed for at mødes og samarbejde virtuelt, når det passer dem bedst.
|
Forskningsnettet
Forskningsnettet betjener ca. 110 institutioner. Det udgør den teknologiske infrastruktur for en række forskningsinstitutioner, men tilbyder også en række andre tjenester.
Blandt andet formidles der via Forskningsnettets hjemmeside information om e-læring.
Forskningsnettet er også partner i projektet EduMedia, hvis formål det er at etablere et åbent, søgbart videoarkiv. Arkivet skal både give adgang til materiale fra danske kultur- og mediearkiver samt gøre det muligt for brugerne selv at distribuere egenproduceret videomateriale. (Se mere på http://www.forsknings nettet.dk)
|
En række af de nødvendige forudsætninger for at inddrage IKT i undervisningen er allerede på plads. De videregående uddannelsesinstitutioner har en veludbygget teknologisk infrastruktur, og de studerende har et højt niveau af IKT-færdigheder.
|
På Det Biovidenskabelige Fakultet på KU (det tidligere KVL) har man udarbejdet en politik med henblik på at øge anvendelsen af e-læring. Der er gode erfaringer med at bruge en internationalt kendt model for e-læring, udviklet af Gilly Salmon fra University of Leicester i England.
Modellen bygger på to grundelementer, hvoraf det ene er, at underviseren har ansvaret for at igangsætte og moderere diskussioner.
Det andet er, at der indgår aktiviteter, for hvilke der er formuleret læringsmål og deadlines, som de studerende skal gennemføre. Der er positive erfaringer med at bruge modellen. Der har været stor aktivitet blandt de studerende, og deres samarbejde i cyberspace har givet dem en fornemmelse af at høre til på et hold og have studiekammerater, selv om de ikke mødes fysisk i et lokale. De studerende var først skeptiske, men er nu meget glade for modellen.
(Kilde: KVL Det levende universitet, nr. 5, februar, 2006)
|
Undervisningsministeriet har iværksat en kortlægning af brugen af IKT i undervisningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser. Kortlægningen skal hjælpe med at identificere fremtidige indsatsområder og initiativer for e-læring i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
De videregående uddannelsesinstitutioner arbejder allerede med at inddrage IKT i undervisningen, og på Undervisningsministeriets område har institutionerne allerede høstet mange erfaringer med e-læring, både i fuldtidsuddannelserne og i voksen- og efteruddannelserne.
De 16-29-åriges IKT-færdigheder.

Kilde: Teknologisk Institut, Borgernes IKT-færdigheder i Danmark 2007.
Men på en række områder skal der gøres mere for at realisere det strategiske og pædagogiske potentiale, som en højere anvendelse af IKT-støttet læring, kan medvirke til at realisere. Der er derfor behov for at sætte fokus på at:
- Skabe et ledelsesmæssigt, strategisk, forretningsmæssigt og pædagogisk fokus på IKT-støttet læring, herunder e-læring som middel til forbedring af forretningsgrundlaget og kvaliteten i undervisningen
- Inspirere og motivere andre undervisere end ildsjælene til at anvende IKT- støttet læring, herunder e-læring med henblik på at forankre denne form for undervisning bredt i institutionerne
- Skabe incitamentsstrukturer, der kan medvirke til at udvikle undervisernes generelle IKT-færdigheder
- Honorere pædagogisk udvikling på lige fod med forskningsresultater
- Skabe incitament for samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne med henblik på at høste stordriftsfordele i udviklingen af løsninger til gennemførelse af IKT-støttet læring.
De planlagte initiativer skal sikre et strategisk fokus på, og øge anvendelsen af, IKT-støttet læring, herunder e-læring på de videregående uddannelsesinstitutioner. Initiativerne supplerer de enkelte uddannelsesinstitutioners egne initiativer.
|
Mål – de videregående uddannelser
|
|
· At øge viden om anvendelsen og kvaliteten af IKT-støttet læring, herunder e-læring
· At styrke anvendelsen og kvaliteten af IKT-støttet læring, herunder e-læring på fuldtidsstudierne
· At styrke anvendelsen og kvaliteten af IKT-støttet læring, herunder e-læring i udbuddet af videre- og efteruddannelse
· At styrke den strategiske anvendelse af IKT-støttet læring, herunder e-læring, blandt andet til samarbejde mellem danske og udenlandske universiteter
|
|
Initiativer – videregående uddannelser under Videnskabsministeriet
|
|
Digitaliseringsstrategier på universiteterne
Universiteterne bør opstille digitaliseringsstrategier, indeholdende blandt andet mål for øget anvendelse af IKT-støttet læring, herunder e-læring. Ministeriet vil tage initiativer på området.
Støtte til udvikling af eller omstilling til IKT-støttede læringsforløb, herunder e-læring
For eksempel:
· Eliteuddannelser eller uddannelser på tværs af institutioner og landegrænser
· Forskningsbaseret efter- og videreuddannelse med henblik på at målrette tilbud til erhvervslivet.
IKT-pædagogiske kompetenceprofiler for underviserne på de videregående uddannelser
Styrkelse af undervisernes IKT-pædagogiske kompetencer og en model for efteruddannelse.
Konference om IKT-støttet læring, herunder e-læring på de videregående uddannelsesinstitutioner
Der er behov for at skabe ledelsesmæssigt fokus på de strategiske muligheder med IKT-støttet læring, herunder e-læring samt synlighed og udveksling af erfaringer i forhold til såvel den strategiske som den pædagogiske anvendelse af IKT-støttet læring, herunder e-læring.
|
|
Initiativer – videregående uddannelser under Undervisningsministeriet
|
|
Videncenter i e-læring
Undervisningsministeriet har støttet etableringen af et videncenter i e-læring, der blandt andet skal realisere visionen om livslang læring gennem større produktivitet, øget fleksibilitet og højere kvalitet ved anvendelse af e-læring i uddannelsessystemet.
Kortlægning af integrationen af IKT i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne
Undervisningsministeriet har bedt videncentret i e-læring om at kortlægge brugen af IT i undervisningen på de videregående uddannelser, bl.a. med henblik på at finde de ’gode eksempler’, der kan være til inspiration for andre institutioner og fremtidige initiativer på området. Kortlægningen vil munde ud i en konference og e-læring målrettet de erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner.
IKT skal understøtte praktik
Regeringens globaliseringsstrategi sætter mål for bedre praktik i de erhvervsrettede videregående uddannelser. IKT skal understøtte en styrket sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikopholdet gennem nye metoder og bedre dialog mellem den studerende, praktikvejleder og undervisere.
IKT i læreruddannelsen
Kravet om integration af IKT i læreruddannelsens undervisning vil med den nye lov om læreruddannelsen blive fastholdt, og gennem dialog og drøftelser med læreruddannelsens interessenter vil behovet for yderligere initiativer blive overvejet. Krav om IKT indgår i indholdsbeskrivelserne for hvert af læreruddannelsens fag. Der vil blive udsendt en vejledning til læreruddannelsesinstitutionerne om IKT i undervisningen.
Alle lærerstuderende får i dag (og siden 1999) tilbudt kurset ”Skole-IT” med vægt på it i undervisningen og opbygning af basisfærdigheder.
Styrkelse af undervisernes IKT-kompetencer
Underviserne på seminarierne får i dag tilbudt en ”Seminarie-IT”-uddannelse. På de øvrige områder skal det også sikres, at undervisernes IKT-kompetencer er tilstrækkelige til understøtte mål for e-læring i uddannelserne.
Mere viden om kvalitet og effekter af e-læring
Der er behov for at øge viden om kvalitet og effekter af e-læring. Bedre viden om effekter vil sikre en mere målrettet anvendelse af e-læring og styrke institutionernes arbejde med e-læring som en del af deres strategiske, forretningsmæssige og pædagogiske mål.
|
Initiativerne gennemføres i et bredt samarbejde.
Til sidens top
Denne side er kapitel 3 af 7 til publikationen "National strategi for IKT-støttet læring".
© Videnskabsministeriet 2007
|
|