| |
Børn og unge skal motiveres til at anvende e-læring tidligt i livet
- E-læring er ikke en naturligt integreret del af børn og unges skoledag
- Gode erfaringer med e-læring tidligt i livet kan medvirke til at styrke motivationen for deltagelse senere hen
- Innovativ brug af IKT kan styrke pædagogikken og fagligheden.
Børn og unge i Danmark er blandt de mest digitaliserede i verden. De er helt fortrolige med at bruge mobiltelefoner, og de spiller, surfer, og kommunikerer og samarbejder med hinanden på internettet.
På trods af, at Danmark er det land i EU, der ligger nummer et med hensyn til at integrere IKT i undervisningen, så er det fortsat sådan, at børn og unges brug af IKT er større i fritiden. Det skyldes især, at lærerne fortsat er usikre på at integrere IKT i undervisningen på trods af, at den største del af lærerne har gennemført en IT-pædagogisk uddannelse.
Men den motivation, børn og unge naturligt har for at bruge, lege og lære med teknologien, kan udnyttes meget bedre til læringsformål, end den gør i dag. Teknologien kan medvirke til at styrke kreativiteten og evnen til at producere og formidle.
|
Birgitte Holm Sørensen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet: Børnene bruger computeren meget mere uden for skolen end på skolen - og de lærer i høj grad at bruge den af hinanden. I det hele taget sker der en omfattende forberedelse uden for skole- og lektietid blandt børnene for overhovedet at leve i videnssamfundet. Denne parallelle, uformelle læring i det virtuelle rum der sker, er meget vigtig for børnene,« siger hun. Vi får nogle børn, som er egnet til at leve i videnssamfundet, de arbejder selvstændigt og er ikke afhængige af at sidde i rum med de andre. Online-kulturen forbereder børnene til at indgå i moderne, internationale virksomheder - hvor man kommunikerer på kryds og tværs af kulturer og geografiske grænser. (Kilde: Berlingske Tidendes netavis 17. oktober 2004)
|
De teknologiske forudsætninger for at anvende e-læring er til stede, særligt i grund- og ungdomsuddannelserne. Undervisningsministeriet arbejder da også til stadighed for at udbrede anvendelsen af e-læring på disse niveauer.
|
Den hollandske professor Wim Veen betegner børn og unge Homo Zappiens. Det gør han, fordi de i langt højere grad end Homo Sapiens er i stand til at løse mange opgaver ad gangen og lynhurtigt at sortere store mængder af information.
Ifølge Wim Veen bør vi i langt højere grad inddrage de evner, børnene har i undervisningen. Børnene er vant til at hente hjælp på internettet og hos hinanden, samtidig med at de arbejder med at løse forskellige opgaver. (Se mere på http://www.homozappiens.nl)
|
I det afsluttede projekt IT, medier og folkeskolen (ITMF) blev der investeret 340 mio. kr., blandt andet i projekter, udvikling af lærernes kompetencer og i forskning. I det aktuelle It i folkeskolen (ITIF) er der afsat 495 mio., som blandt andet går til indkøb af pc’er til 3. klasserne, interaktive whiteboards, Learning Management Systemer (LMS) til alle folkeskoler, udvikling af digitale læremidler samt en kraftig udbygning af indholdet på den nationale e-læringsplatform; EMUen.
Krav om integration af IKT i fagene er skrevet ind i alle uddannelsesbestemmelser både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. Danmark er det land i verden, som er mest liberal med hensyn til at tillade eleverne at bruge IKT ved prøveaflæggelse. Og i ungdomsuddannelserne er brug af IKT i dag velintegreret. Stort set alle elever har pc – enten deres egen eller én, de har fået stillet til rådighed af institutionen, og brugen af Learning Management Systemer (LMS) er udbredt.
|
Junior PC-kørekort
Halvdelen af landets skoler har tilmeldt sig skoleudviklingsprojektet Junior PC-kørekortet, der trækker elevernes it- og mediekompetencer ud af læseplanen. Derved bliver de tydeligere for såvel elever som lærere og forældre.
(Se mere på http://www.junior-pc-koerekort.dk/)
|
På folkeskoleområdet er der i 2005 og 2006 samlet indkøbt knap 100.000 moderne undervisningscomputere. De fleste af dem er bærbare, og i 3. og 4. klasse er der nu i gennemsnit kun 2 elever til at dele hver computer.
|
Ifølge Bill Gates har lærerne svært ved at følge med eleverne, som allerede bruger forskellige spillesystemer derhjemme. ”Når eleverne kommer ind i klasseværelset og det foregår på en tavle, har lærerne svært ved at leve op til dét niveau af drama og rigdom” siger Bill Gates.
(Kilde: ComputerWorld den 1. februar 2007)
|
Så mange timer anvendte eleverne selv it i de adspurgte læreres undervisning den foregående uge.
Kilde: Rambøll Management, E-learning Nordic, 2006.
Regeringen lægger i programmet It i folkeskolen (ITIF) vægt på, at flere børn og unge får mulighed for at anvende e-læring. For det første fordi der er meget, der tyder på, at anvendelsen af IKT også styrker fagligheden. For det andet fordi det kan medvirke til at styrke deres generelle IKT-færdigheder, og for det tredje fordi der er indikationer på, at e-læring kan styrke børn og unges motivation for at lære hele livet. I en lang række projekter om e-læring er der gjort rigtig mange og gode erfaringer, som tyder på dette. Men der er endnu kun gennemført meget få systematiske undersøgelser, der dokumenterer effekten af e-læring på såvel motivation som faglighed.
|
E-learning Nordic 2006 viser, at eleverne;
· Deltager mere aktivt og er mere opmærksomme, når der anvendes it
· Løser opgaverne mere kreativt, når der anvendes it
· Arbejder mere i overensstemmelse med deres egne læringsstile, når der anvendes it, og at it for lærerne anses for at være et værdifuldt værktøj til at differentiere undervisning og læring.
(Kilde: Rambøll Management, E-learning Nordic 2006, 2006)
|
Videnskabsministeriet har netop med 13 mio. støttet et forskningsprojekt, som i løbet af de kommende 4 år skal eksperimentere med og dokumentere, hvordan børns fascination af computerspil kan kombineres med lysten til at lære.
|
Tre danske folkeskoler har gennem to år brugt interaktive whiteboards i undervisningen. Anskaffelsen var finansieret af Undervisningsministeriet som et led i programmet It i folkeskolen.
Interaktive whiteboards har stor betydning for vores undervisning. Sådan lyder meldingen fra flere lærere, der har brugt tavlerne i længere tid.
Tavlerne giver lærerne flere pædagogiske muligheder, ændrer deres forberedelse, ja man kan som lærer ligefrem komme ind i en positiv spiral med nye muligheder og mindre afhængighed af traditionelle læremidler, nye måder at tænke undervisning på og bedre vilkår for at inspirere eleverne. Sådan lyder meldingen fra en lærer efter to år med de elektroniske tavler.
(Se mere på http://iwb.emu.dk)
|
Initiativerne i den nationale strategi for e-læring supplerer de igangværende og skal medvirke til afprøve nye former for e-læring. De skal medvirke til at styrke alle børn og unges mulighed for at deltage i e-læring i fritiden. Initiativerne gennemføres, så de konstruktivt og innovativt tager udgangspunkt i de medievaner, børn og unge har i fritiden med henblik på at styrke deres faglighed og motivere dem til at lære mere. Børnene og de unge vil få adgang til e-læringsmaterialerne via de kanaler, de i forvejen bruger hertil, for eksempel EMUen – Danmarks Undervisningsportal.
|
Mål – børn og unge
|
|
· At medvirke til at styrke interessen for og lysten til at lære inden for fagområder som naturvidenskab, sprog og IKT
· At afprøve børn og unges medievaner fra fritiden til læringsformål.
|
|
Initiativer – børn og unge
|
|
Udvikling af universer, hvor børn og unge kan lære i fritiden
Børn og unge inddrages i udviklingen af de universer, der udvikles. Det sker med henblik på at afdække, hvad der skal til for at motivere dem. Forskellene i piger og drenges præferencer inddrages.
|
Initiativerne gennemføres i et samarbejde med blandt andet Undervisningsministeriet, børnene og de unge selv samt udbydere af universer, der i forvejen anvendes af børn og unge i stort omfang.
|
Det pædagogiske IT-kørekort
50.000 lærere på tværs af uddannelsesområder har taget det pædagogiske IT-kørekort. De har deltaget i efteruddannelsesforløb, hvor e-læring kombineres med lokalt teamsamarbejde med kolleger. På den måde har alle kursister gennemført et forløb om pædagogisk anvendelse af IKT, som er tæt relateret til skolens hverdag. Lærerne har undervejs kommunikeret elektronisk med holdets vejleder og haft adgang til undervisningsressourcer via internettet. Evalueringerne af kursernes effekt viser, at lærerne nu i højere grad bruger computeren både som personligt redskab, i undervisningen og til kommunikation med kolleger. Men de føler sig stadig ikke trygge nok til at bruge IKT mere intensivt sammen med eleverne og de studerende. (Se mere om de forskellige pædagogiske IT-kørekort på http://www.emu.dk)
|
Til sidens top
Denne side er kapitel 2 af 7 til publikationen "National strategi for IKT-støttet læring".
© Videnskabsministeriet 2007
|
|
