E-læring, kompetenceudvikling og resultater
- Vi har potentialet – nu realiserer vi det

Evnen til løbende at kunne omstille sig, udvikle sig og leve op til nye krav er en afgørende forudsætning for, at vi kan bibeholde det høje velfærdsniveau i Danmark. Det er en stor opgave løbende at udvikle de nødvendige kompetencer, hvis Danmark fortsat skal kunne klare sig i den globale konkurrence. En opgave, som kun kan løftes, hvis såvel private virksomheder som offentlige institutioner og den enkelte påtager sig et ansvar for at bidrage.

Med IKT-rådet og Globaliseringsrådets arbejde, arbejdet med sikring af kvaliteten i den offentlige sektor, Trepartsudvalgets udredninger samt Innovation Danmark er der allerede igangsat en række initiativer, som tilsammen og på forskellige niveauer skal bidrage til, at vi kan løfte opgaven.

Denne strategi skal medvirke til at supplere og understøtte blandt andet disse initiativer ved at sætte fokus på de muligheder, teknologien giver os for at understøtte læring og kompetenceudvikling.

Kært barn har mange navne

Gennem tiden er der anvendt mange begreber om læring, som understøttes af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). IKT-støttet læring, teknologistøttet undervisning, computerbaseret træning (CBT), fjernundervisning, blended learning og mobil læring er blot nogle af de begreber, som er anvendt og, i forskelligt omfang, stadig anvendes.

I denne strategi anvendes begrebet e-læring for alle former for IKT-støttet læring.

Målet med strategien er dels at øge anvendelsen og kvaliteten af e-læring med henblik på at styrke kompetenceudviklingen bredt, dels at gøre Danmark til et foregangsland, også inden for e-læring.

Det skal ske gennem en systematisk udforskning og udnyttelse af teknologiens mange muligheder for at støtte læringsformål og ved at arbejde for at fjerne de barrierer, der hindrer udbredelsen af e-læring.

Tidligere høstede erfaringer er værdifulde

Der er allerede gennem flere år investeret i at fremme anvendelsen af e-læring, såvel inden som uden for det formelle uddannelsessystem i Danmark.

Den hidtidige e-læringsindsats har i vidt omfang fokuseret på at tilvejebringe teknologi og infrastruktur samt at støtte pilotprojekter med henblik på at afprøve e-læring i forskellige sammenhænge. Pilotprojekterne har givet værdifulde erfaringer, blandt andet med e-læring via mobile enheder, podcast og inddragelse af web 2.0 teknologier som for eksempel weblogs.

Men den hidtidige indsats viser også, at pilotprojekterne ofte er drevet af ildsjæle, og at de ikke udbredes til hele virksomheden eller institutionen, når støtteperioden udløber. Et ledelsesmæssigt og strategisk fokus er altafgørende for, at e-læring forankres og anvendes som strategisk redskab til at nå de overordnede mål og understøtte virksomhedernes og institutionernes værdier.

Det er disse erfaringer, der nu bruges som afsæt for at gennemføre en helhedsorienteret og strategisk forankret indsats for at udbrede anvendelsen af e-læring. Pilotprojekterne er vigtige med henblik på at opbygge erfaringer, men de kan ikke alene sikre en strategisk og ledelsesmæssig forankring af e-læring, da de som oftest er drevet af ildsjæle.

Vi bygger på et solidt fundament

Initiativerne i denne strategi bygger på det solide fundament, der i forvejen er skabt gennem en række målrettede indsatser for at udbrede adgangen til informations- og kommunikationsteknologi, udvikle digitale tjenester i den offentlige forvaltning og styrke det offentliges digitale kommunikation med borgerne.

Virksomhedernes adgang til internet og andelen af ansatte, som bruger pc og internet.

Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it, 2006.

Danmark er med helt i front, når det gælder udbredelsen af bredbånd, mobiltelefoner og internetadgang. Fra regeringens side arbejdes der til stadighed for at sikre borgerne og virksomhederne adgang til den bedste teknologi og til at få udviklet deres færdigheder, så de kan udnytte teknologiens mange muligheder.

Teknologi i familierne, 2006. Procentsatsen angiver, hvor stor en andel af danske husstande, der har teknologien.

Kilde: Danmarks Statistik, Varige forbrugsgoder, 2006.

Danmark er et af de lande i verden, der har flest pc’er i hjemmene, og der er rigtig mange borgere, der jævnligt bruger internettet. Endnu flere har mobiltelefon, en del har mp3 afspillere, og digitalt tv er på vej mod større udbredelse. Denne høje udbredelse af teknologi giver en unik forudsætning for at anvende e-læring.

I uddannelsessektoren er der også rigtig gode forudsætninger for at anvende e-læring. Danmark er et af de førende lande, når det gælder adgang til internettet og til computere i grundskolen.

Danmark har således allerede et solidt fundament for at anvende e-læring bredt i samfundet. Det fundament vil vi bruge som afsæt for at styrke kompetenceudviklingen i Danmark.

Det uudnyttede potentiale skal realiseres

E-læring er endnu ikke et naturligt valg på lige fod med andre former for kompetenceudvikling som for eksempel tilstedeværelsesundervisning eller sidemandsoplæring. Hverken for beslutningstagerne i virksomheder og uddannelsesinstitutioner, for underviserne eller for den enkelte, som skal lære.

Private virksomheder og offentlige institutioners svar på, i hvor høj grad de arbejder med e-læring i deres HR-strategi eller medarbejder-/lederudvikling.

Kilde: Rambøll Management, IT i Praksis^â, 2006.

Det skal en fremadrettet strategi for e-læring være med til at sikre. E-læring kan og skal i nær fremtid blive et naturligt valg for flere, hvad enten det gælder efter- og videreuddannelse eller grund-, ungdoms- og videregående uddannelser.

Befolkningens brug af internet til kurser og uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet, 2006.

Fordelene er til at få øje på

E-læring er et stærkt middel til at styrke indsatsen for at udvikle nye kompetencer:

• Flere kan uddannes når, og hvor de har behov, fordi e-læring er fleksibelt og uafhængigt af tid og sted

• Muligheden for, at flere kan deltage i kompetenceudvikling, øges. Det gælder også for de, der har særlige behov

• Ved lancering af et nyt produkt eller ibrugtagning af nye it-systemer er det en fordel, hvis alle kan uddannes umiddelbart før lanceringen eller ibrugtagningen. Med e-læring er dette i højere grad muligt, da man ikke er begrænset af for få undervisere eller kursuslokaler

• Den enkelte har mulighed for at lære i sit eget tempo og gentage efter behov, også lang tid efter kursusdeltagelsen

• Samspillet mellem flere virkemidler som video, animation, tekst, lyd, grafik, spil og øvelser gør det muligt at stimulere mange sanser og dermed styrke læringen

• Teknologien giver mulighed for at styrke refleksion og læring ved, at den enkelte kan kommunikere direkte med underviseren og de øvrige deltagere

• Uddannelsesinstitutionerne kan anvende e-læring strategisk til at nå flere deltagere.

Der skal ikke ukritisk sættes strøm til lærebogen og katederundervisningen

Det er vigtigt, at man ikke ukritisk sætter strøm til lærebogen og katederundervisningen. E-læring skal anvendes innovativt, så der udvikles nyskabende og spændende undervisningsforløb, der reelt opleves som et godt – eller bedre – alternativ og supplement til de mere kendte og traditionelle undervisningsformer.

Og der skal tænkes utraditionelt i forhold til de sammenhænge, e-læring kan indgå i. Man skal ikke lade sig begrænse af de traditionelle forestillinger om fjernundervisning eller computerbaseret træning (CBT), hvor den lærende sidder isoleret foran skærmen og afslutter læringsforløbet med en test.

Der er rige muligheder for at udvikle kompetencer ved at kombinere e-læring, tilstedeværelsesundervisning, sidemandsoplæring og andre former. De muligheder skal udnyttes.

Udfordringerne skal håndteres konstruktivt

Der er mange årsager til, at e-læring endnu ikke er et naturligt valg for mange. Erfaringerne viser, at der er en række psykologiske, organisatoriske og institutionelle udfordringer forbundet med at øge anvendelsen af e-læring. Dem vil Videnskabsministeriet i samarbejde med andre aktører arbejde aktivt for at håndtere på den mest konstruktive måde.

Nogle af udfordringerne er ret håndgribelige, som for eksempel det, at deltagerne ikke har de fornødne IKT-færdigheder, eller at de ikke har adgang til teknologi. Andre er mere uhåndgribelige, som for eksempel det, at ledere og undervisere ikke har reelle forestillinger om, hvad e-læring kan anvendes til. De forskellige typer af udfordringer skal naturligvis håndteres forskelligt.

Interne og eksterne barrierer for at få et godt udbytte af e-læring. Svarene er givet af virksomheder, der i forvejen anvender e-læring.

Kilde: IFKA, E-learning Monitor 2006, 2006.

E-læring skal være et naturligt valg for alle

Det er vigtigt, at man helt fra barnsben bliver fortrolig med og motiveret for at bruge teknologien som middel til at udvikle nye kompetencer. Derved skabes grobunden for, at man senere i livet selv tager initiativ hertil.

Men alle har selvsagt ikke haft mulighed for at bruge e-læring fra barnsben. Unge og voksne skal derfor også vænnes til, at e-læring er et godt supplement eller alternativ til andre former for kompetenceudvikling.

Derfor omfatter strategien flere målgrupper, så det fra starten sikres, at motivationen og muligheden for at deltage i e-læring styrkes, uanset hvor man befinder sig i sit liv.

Realiseringen af strategiens mål er helt afhængig af et konstruktivt samarbejde med en række interessenter. Forud for offentliggørelsen af strategien er der allerede indgået forpligtende samarbejder, og arbejdet med at sikre bred opbakning til og forankring af strategien vil naturligvis fortsætte.

Initiativerne i strategien igangsættes løbende i perioden fra 2007 til 2009. Hvert initiativ uddybes i en indsatsplan med beskrivelser af mål, indhold, aktiviteter, målgruppe, tidsplan, samarbejdspartnere og økonomisk ramme.

Ved udgangen af 2009 evalueres indsatsen med henblik på at vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere strategiske tiltag.