Til bund | Publikationens forside

Grøn it i din virksomhed

ideer og inspiration til en grønnere profil

Dette idé- og videnskatalog indeholder eksempler fra danske virksomheder samt gode råd og konkrete forslag til, hvordan din virksomhed kan medvirke til at fremme en energieffektiv og miljørigtig brug af it.

Målgruppen for kataloget er virksomheder, store såvel som små og mellemstore, i brancher hvor anvendelsen af it spiller eller kunne spille en væsentlig rolle i dagligdagen.

Kataloget henvender sig til it-chefer og it-ansvarlige, topledelse og øvrige ledere med interesse og ansvar for it-anvendelsen samt andre med interesse for grøn it.

Indholdsfortegnelse:

Forord

Indledning

• Indhold
• Baggrund
• Læsevejledning

Hvad er grøn it?

Hvorfor grøn it?

Eksempler på og erfaringer med grøn it

• Tænk grøn it strategisk
• Gør it-indkøb grønne
• Reducér energiforbrug i serverrum
• Skab grøn medarbejderadfærd
• Tag hånd om brugt og udtjent it-udstyr
• Brug ny kommunikationsteknologi
• Styr energiforbruget intelligent
• Brug it mere og grønnere

Kolofon
Hele publikationen i PDF

IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Danmark

Tlf: 3545 0000
Fax: 3545 0010
itst@itst.dk

Forord

I takt med de øgede klimaudfordringer i Danmark og omverdenen er der brug for at mindske energiforbruget og CO2-udledningen i samfundet. Virksomhederne i Danmark har et stort potentiale til at bidrage til den nødvendige reduktion ved hjælp af grøn it.

Derfor glæder det mig at kunne præsentere ”Grøn it i din virksomhed - ideer og inspiration til en grønnere profil”. Kataloget er blevet til i et samarbejde med DANSK IT og IT-Branchen.

Kataloget indeholder gode råd og forslag til, hvordan virksomheder kan gøre deres brug af it grønnere og hvordan it kan anvendes til at mindske energiforbruget og CO2-udledningen på andre områder. I en række cases fra virksomheder der arbejder målrettet med at begrænse miljø- og klimabelastningen fra deres produktion, er der god inspiration at hente. I disse cases beskrives hvorfor og hvordan grøn it anvendes, i håb om at andre virksomheder også vil udnytte potentialet i grøn it.

Kataloget om grøn it til virksomheder er en udmøntning af et af initiativerne i Videnskabsministeriets handlingsplan for grøn it fra april 2008.

I de fleste tilfælde vil der være penge at spare ved at anvende miljøforbedrende it-løsninger. En stærk privat satsning på grøn it bidrager til, at vi kan høste de miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske gevinster, som er forbundet med brugen af grøn it.

Jeg håber, at mange danske virksomheder vil finde inspiration i kataloget og derefter tage de første skridt på vejen mod en grønnere teknologisk fremtid.

God læselyst.

Helge Sander
Minister for videnskab, teknologi og udvikling

Maj 2009

Indledning

Indhold

Dette idé- og videnskatalog indeholder eksempler fra danske virksomheder samt gode råd og konkrete forslag til, hvordan din virksomhed kan medvirke til at fremme en energieffektiv og miljørigtig brug af it.

Målgruppen for kataloget er virksomheder, store såvel som små og mellemstore, i brancher hvor anvendelsen af it spiller eller kunne spille en væsentlig rolle i dagligdagen.

Kataloget henvender sig til it-chefer og it-ansvarlige, topledelse og øvrige ledere med interesse og ansvar for it-anvendelsen samt andre med interesse for grøn it.

Baggrund

Kataloget tager afsæt i Videnskabsministeriets ”Handlingsplan for grøn it i Danmark” og er en konkretisering af handlingsplanens indsatsområde: ”Virksomhedernes it-anvendelse skal være grønnere”.

Kataloget er udarbejdet i samarbejde med IT-Branchen og DANSK IT og er et eksempel på en fælles indsats hos det offentlige og erhvervslivet i forhold til grøn it.

Læsevejledning

Kataloget består af to dele:

Første del introducerer grøn it og redegør for, hvorfor danske virksomheder bør have grøn it på dagsordenen.

Andel del indeholder eksempler fra danske virksomheder inden for otte forskellige grønne indsatsområder samt inspiration og gode råd til, hvordan grønne it-initiativer kan igangsættes. Nogle af eksemplerne er et udtryk for bedste praksis, mens andre eksempler anviser mere konkrete tiltag og gode råd, som hurtigt kan gennemføres.

Virksomheder er ikke ens, og selvom visse problemstillinger er relevante for alle, vil det være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke konkrete tiltag der vil være meningsfulde at gennemføre.

Hvad er grøn it?

Grøn it kan defineres som forskningen i og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) på en effektiv og miljørigtig måde.

På globalt plan stammer cirka to procent af den samlede udledning af CO2 fra brugen af it-udstyr. Samtidig indeholder it nøglen til at kunne reducere de resterende 98 procent af CO2-udledningen gennem reduktioner i energiforbruget.

Grøn it handler derfor på den ene side om at være bevidst om de miljøbelastninger, som er en følge af anvendelsen af it, og om arbejdet med at reducere disse. På den anden side handler grøn it også om, hvordan it kan anvendes til at reducere miljøbelastningen ved virksomhedens øvrige aktiviteter, for eksempel gennem reduktion af behovet for transport og gennem intelligent styring af energiforbruget.

Ud over at være energiforbrugende indeholder it-udstyr ofte kemikalier, som kan være skadelige for både helbred og miljø, ligesom produktionen af udstyret ofte foregår i processer, som lægger pres på miljøet. Derudover udskiftes it-udstyr jævnligt, og mængden af udtjent it-udstyr, som skal håndteres, er derfor stor. Det er derfor vigtigt at bestræbe sig på at minimere miljøbelastningerne i hele it-udstyrets livscyklus.

Dette katalog behandler både indsatsområder, der adresserer it-udstyrets direkte miljøbelastning (anvendelse), og indsatsområder, der adresserer øvrige miljøbelastende aktiviteter (produktudvikling, produktion, anskaffelse og håndtering af udtjent it-udstyr). Kataloget indeholder desuden forslag til tiltag rettet mod medarbejderne samt forslag til, hvordan arbejdet med grøn it forankres strategisk i din virksomhed.

Endelig indeholder kataloget forslag til hvordan it kan anvendes til at reducere energiforbruget på andre områder.

Otte indsatsområder inden for grøn it.

Hvorfor grøn it?

Hvorfor skal virksomheder overhovedet interessere sig for grøn it?

• Virksomheder påtager sig i stadig højere grad et ansvar for sociale og samfundsmæssige forhold, her-under også miljøforhold. En stadig voksende del af virksomheders CSR^[1] -tiltag omhandler netop miljømæssige forhold, blandt andet som følge af et øget fokus på debatten om globale miljøudfordringer. En gennemarbejdet og velkommunikeret CSR-strategi i forhold til grøn it og miljøudfordringer generelt markerer både internt i virksomheden og over for omverdenen, at ansvaret for klimaet og miljøet tages alvorligt.
• En tydelig markering, af at grøn it tages alvorligt, kan styrke virksomheders image og brand. Image og brand er i dag et væsentligt konkurrenceparameter i forhold til afsætning af produkter og ydelser og i forhold til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere.
• Det vil være muligt at hente gode økonomiske resultater gennem grønne it-indsatser. Ofte er strømforbruget til servere, klienter, decentralt udstyr og køling ikke blandt de første emner, der fokuseres på, når der skal spares. De høje danske energiafgifter gør det dog særligt interessant at stræbe efter reduktioner i energiforbruget. Prisen på energi forventes på længere sigt at stige, både som følge af øget global efterspørgsel og som følge af politiske krav om at nedbringe CO2-udledningen. I virksomheder – store som små – som ikke tidligere har fokuseret på grøn it, vil der ofte kunne hentes store økonomiske gevinster ved en relativt lille indsats.
• En strategisk tilgang til grøn it kan være en løftestang til at realisere digitale potentialer. Mange it-chefer og it-ansvarlige i danske virksomheder oplever, at der er uudnyttede potentialer ved øget og mere intelligent it-anvendelse. En af udfordringerne er, at it ofte ikke levnes megen plads på topledelsens travle dagsorden. It-chefen og dennes organisation kan udnytte det store fokus, der er på miljø og klima, til at gøre opmærksom på perspektiverne i øget digitalisering af processer og arbejdsgange.

¹ Corporate Social Responsibility er betegnelsen for virksomheders samfundsmæssige ansvarlighed.

² Gartner (2007): Gartner Symposium/Itxpo “Green IT – A New Industry Shockwave”

³ 1tonmindre.dk

⁴ Toxic chemicals in computers Exposed. Greenpeace-undersøgelse udført i 2006. Suzette Jackson, 2006.

⁵ Årlig Energistatistik, Energistatistik 2007.

⁶ Elektronikpanelets pjece: Tænk på miljøet når du køber elektronik. Udarbejdet af Agenda 21 Center i Frederikssund. December 2005.

⁷ 1tonmindre.dk

Eksempler på og erfaringer med grøn it

I dette kapitel gennemgås idé- og videnskatalogets otte konkrete indsatsområder. Herunder gives eksempler og erfaringer fra virksomheder, som har gennemført tiltag inden for grøn it. Eksemplerne og erfaringerne dækker dels tiltag, som retter sig snævert imod miljøbelastningen ved anvendelsen af it, og dels tiltag, som fokuserer på at udnytte it til at mindske energiforbruget i virksomheders øvrige aktiviteter.

It-området er komplekst og går i høj grad på tværs af virksomheders organisation og aktivitetsområder. Tiltag inden for grøn it spænder derfor både over tekniske tiltag i regi af it-professionelle og organisatoriske tiltag, som også øvrige ledere og medarbejdere bør være en aktiv del af.

De otte indsatsområder:

1. Tænk grøn it strategisk Eksempler og erfaringer:

• Case 1: Forretningsorienteret klimastrategi med grøn it i COWI
• Case 2: Strategisk fokus på energiforbrug i samarbejde med leverandør hos Ambu A/S.

2. Gør it-indkøb grønne

Eksempler og erfaringer:

• Case 3: Indførelse af strømbesparende tynde klienter med lang levetid på DTU
• Case 4: Grønt pc-indkøb hele vejen rundt hos DONG Energy.

3. Reducer energiforbrug i serverrum

Eksempler og erfaringer:

• Case 5: Serverkonsolidering og fokuseret køling hos Danmarks Apotekerforening
• Case 6: Data Lifecycle Management i Nordea Markets
• Case 7: Nyt serverrum med frikøling og genbrug af opvarmet luft hos JN Data.

4. Skab grøn medarbejderadfærd

Eksempler og erfaringer:

• Case 8: Temauge om grøn it i IBM Danmark
• Case 9: Oplysning om miljømæssige omkostninger ved print og kopi hos IKEA Danmark.

5. Tag hånd om brugt og udtjent it-udstyr

6. Brug ny kommunikationsteknologi

Eksempler og erfaringer:

• Case 10: Unified Communication i Jyske Bank
• Case 11: Videokonferencer som den foretrukne mødeform i TrygVesta
• Case 12: Hjemmearbejdsplads med nyttige samarbejdsredskaber hos Cisco.

7. Styr energiforbruget intelligent

Eksempler og erfaringer:

• Case 13: Optimering af opstartsprocedurer på arbejdsstationer i Post Danmark
• Case 14: Intelligent energistyring i værkstedshaller hos Lastas A/S
• Case 15: Intelligent styring af energiforbruget i en af NW Gruppens bygninger
• Case 16: Ny printløsning hos Nykredit.

8. Brug it mere og grønnere

Eksempler og erfaringer:

• Case 17: Interaktive online-kataloger hos Umates
• Case 18: Bedre ruteplanlægning med GIS-system hos University College Sjælland
• Case 19: Digitalisering af kundekorrespondancer i Danske Bank.

Hvert indsatsområde indledes i det følgende med en kort introduktion. Herefter følger konkrete eksempler inden for indsatsområdet, opbygget efter formen:

• Indsatsen
• Grønne effekter
• Forretningsmæssige effekter
• Erfaringer fra virksomheden.

Hvert indsatsområde afsluttes med en række råd til konkrete handlinger.

Tænk grøn it strategisk

Arbejdet med grøn it kan med fordel integreres i det øvrige it-strategiske og forretningsstrategiske arbejde. Initiativer og indsatser inden for grøn it vil som oftest kunne bidrage til at opnå andre strategiske mål, for eksempel omkostningseffektivitet, realisering af digitale potentialer, fleksibilitet, sikkerhed og arbejdsmiljø.

Case 1: Forretningsorienteret klimastrategi med grøn it i COWI

Indsatsen
Rådgiverfirmaet COWI, der beskæftiger cirka 2500 ansatte, har miljø og klima som et vigtigt forretningsområde. COWI har udarbejdet en helhedsorienteret klimastrategi med et mål om at reducere klimapåvirkningen fra egne aktiviteter. Grøn it er hos COWI indtænkt som en del af de overordnede forretningsmål.

Den strategiske tilgang inkluderer grønne it-tiltag på mange niveauer, for eksempel:
Virtualisering af servere,
Web-/videokonferencer og unified communications, integration af forskellige kommunikationsteknologier som chat, video, e-mail, telefon, SMS etc., hvor brugeren har nem adgang til den mest hensigtsmæssige kontaktform,
Indkøb af strømsvage it-produkter,
Optimering af transport,
Dobbeltsidet print,
Medarbejdernes adfærd i virksomheden,
Idékonkurrencer om grøn it og klimavenlig adfærd.

Grønne effekter

• Bredt forretnings- og medarbejdermæssigt fokus på it’s dobbeltrolle som ”skurk” og ”helt” i for-hold til miljø og klima.

Forretningsmæssige effekter

• Forankring af miljøværdier hos medarbejderne, herunder fokus på sammenhængen til de forretningsmæssige muligheder.
• Mange grønne it-historier til medarbejderne, som kan bruge dem i mødet med kunder og omverden.

Erfaringer fra COWI

• Der er synergier i den strategiske samtænkning af alle de miljø- og klimarettede aktiviteter, som virksomheden foretager.
• Inddrag medarbejderne så meget som muligt i arbejdet med grøn it for at sikre forankringen.
• Vær varsom med at presse medarbejderne til noget – kommunikér professionelt og lad de gode  argumenter arbejde.

Case 2: Strategisk fokus på energiforbrug i samarbejde med leverandør hos Ambu A/S

Indsatsen

• Medicovirksomheden Ambu A/S, som beskæftiger cirka 350 medarbejdere, fokuserer strategisk på at reducere energiforbruget og har indført en bredt funderet grøn it-politik. I samarbejde med en it-leverandør har Ambu gennemgået it-infrastrukturen fra A-Z og iværksat konkrete indsatser baseret på kortlægningen. Samtidig er der gjort en indsats for at identificere områder i forretningen, hvor implementering af it-løsninger kan gøre en miljømæssig forskel. De konkrete indsatser inkluderer blandt andet serverkonsolidering, nye printløsninger og videokonferencefaciliteter til
  80.000 kroner per lokation.

Grønne effekter

• Reduceret CO2-udledning som følge af mindre strømforbrug og reduceret persontransport i forbindelse med møder.
• Mindre papirforbrug gennem optimeret brug af print.

Forretningsmæssige effekter

• Serverkonsolidering sparer cirka 80.000 kroner årligt.
• Ledermøder via video reducerer tidsforbruget med op til 80 procent.
• 25 procent besparelse på printrelaterede omkostninger.

Erfaringer fra Ambu

• Brug leverandører og samarbejdspartnere til at bistå med ideer og relevant viden.
• Sæt grøn it højt på dagsordenen, der er store besparelser at hente.

⁸ Forrester Research (2009): Predictions 2009: Recession Still Provides A Favorable Climate For Green IT

⁹ www.klimakompasset.dk/#/168593/ (En rundspørge foretaget af tidsskriftet Ingeniøren)

¹⁰ www.klimakompasset.dk/#/168697/ (Gf KNOP (2006)

Gør it-indkøb grønne

Det måske vigtigste tiltag i forhold til grøn it er den fremadrettede indretning af processerne for indkøb af it-udstyr, herunder udnyttelsen af den viden og de kompetencer, som it-leverandørerne repræsenterer, udnyttes bedst muligt.

Stat, kommuner og regioner er forpligtet til at indkøbe energieffektive produkter efter Elsparefondens indkøbsvejledning.

Flere it-leverandører arbejder for at tilvejebringe og synliggøre oplysningerne om produkterne for eksempel i forhold til udvikling, produktion, indpakning, transport, drift og bortskaffelse/genanvendelse. Oplysningerne er relevante for at kunne træffe gode, helhedsorienterede indkøbsvalg under hensyntagen til hele udstyrets livscyklus. Der er altså gode forudsætninger for at stille og diskutere miljømæssige krav i bred forstand, når der forhandles med leverandører af it-udstyr. Ved en livscyklusvurdering af it-udstyr er strømforbrug blot én af mange faktorer, som bør overvejes. Andre faktorer er en miljørigtig produktudviklings- og produktionsproces for it-udstyret, en optimeret logistikproces frem til it-udstyret lander på brugsstedet samt information om totalmiljøbelastningen ved it-udstyret, inklusiv forhold vedrørende håndtering af udtjent udstyr.

Case 3: Indførelse af strømbesparende tynde klienter med lang levetid på DTU

Indsatsen
Danmarks Tekniske Universitet har indkøbt tynde klienter til brug for deres godt 21.000 brugere (studerende og medarbejdere). En tynd klient er en netværkscomputer med mindre processorkraft og mindre eller slet ingen harddisk. Implementeringen af de tynde klienter har krævet en stor indsats i for-hold til at omlægge netværksinfrastruktur og serverkomponenter.

Grønne effekter

• Markant reduceret strømforbrug – de tynde klienter bruger kun 5 watt frem for 30-50 watt eller mere, som er normalen for bærbare og stationære pc’er.
• Reduktion af miljøbelastning fra produktionen af it-udstyr som følge af sjældnere udskiftning.

Forretningsmæssige effekter

• De tynde klienter er billigere i anskaffelse og har en længere levetid end normale computere.
• Nemmere og billigere softwarevedligholdelse som følge af centralisering.
• Mindre risiko for datatab, da data ikke gemmes lokalt.
• Bedre ergonomi for brugerne i forhold til tidligere udbredt brug af bærbare pc’er uden ekstern skærm/tastatur.

Erfaringer fra DTU

• Tynde klienter kræver nytænkning i it-afdelingen, både i forhold til teknisk setup og i forhold til centralisering af arbejdsprocesser.
• Virksomheder, hvor der stilles faste arbejdsstationer til rådighed for mange skiftende brugere, bør overveje tynde klienter.

Case 4: Grønt pc-indkøb hele vejen rundt hos DONG Energy

Indsatsen
Energileverandøren DONG Energy beskæftiger cirka 5.600 ansatte. DONG har udskiftet alle medarbejderes pc’er med grønnere modeller som led i virksomhedens klimamål om at nedsætte CO2-udledningen med ét ton per medarbejder. To tredjedele af medarbejdernes pc’er er blevet erstattet med bærbare pc’er, mens den sidste tredjedel er blevet erstattet med strømbesparende arbejdsstationer. Kriterierne for valg af de nye pc’er har ikke udelukkende været et lavt strømforbrug. Ved indkøb af de nye pc’er har det endvidere været et krav, at pc’erne skulle være fremstillet energieffektivt og med så lille en miljøbelastning som muligt. Desuden har leverandøren skullet kunne sikre en forsvarlig miljømæssig håndtering af de udtjente pc’er.

Grønne effekter

• De nye pc’er bruger tilsammen 300.000 kWh mindre per år, svarende til en reduktion i CO2-udledningen på cirka 170 tons.

Forretningsmæssige effekter.

• Forlængelse af den gennemsnitlige levetid for pc’er fra tre til fire år.

Erfaringer fra DONG

• Kvantitativ dokumentation af effekterne er vigtig, når den ”grønne” investering skal sælges til ledelsen.
• Stil miljømæssige krav, der dækker hele it-udstyrets livscyklus.

¹¹ www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/produkter/it-og-kontorudstyr/tynd-klient

¹² www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/til-dig-som-er/it-ansvarlig1

¹³ www.it-borger.dk/forbrug/gron-it/gode-rad-om-gron-it

¹⁴ Ifølge DONG Energ

Reducér energiforbrug i serverrum

I gennemsnit går cirka halvdelen af det it-afledte energiforbrug i en virksomhed til at holde servere og backendudstyr kørende og passende nedkølet. Har man ikke tidligere fokuseret på mulighederne for at spare energi på serversiden, vil der ofte være relativt lettjente gevinster at hente her.

Virtualisering og konsolidering af servere er blandt de mest oplagte værktøjer at tage i anvendelse, hvis det ikke allerede er sket. Ved virtualisering anvendes software, som tillader, at flere servere kan køre på den samme fysiske maskine, som dermed udnyttes mere optimalt.

Case 5: Serverkonsolidering og fokuseret køling hos Danmarks Apotekerforening

Indsatsen
Brancheorganisationen Danmarks Apotekerforening, som beskæftiger cirka 100 ansatte, har konsolideret deres servere og it-infrastruktur for at gøre op med stigende datamængder og ”én server per applikation”-tilgangen. 30 fysiske servere er ved hjælp af virtualiseringssoftware blevet konsolideret til blot tre blade-servere. Der er samtidig blevet bygget en ny, energioptimeret maskinstue med blandt andet målrettet køling af rack-skabe.

Grønne effekter

• Reduktion i strømforbrug til servere og køling på 48 procent. Dette svarer til, at der spares cirka 60 ton CO2 om året^[18].

Forretningsmæssige effekter

• Direkte besparelser på cirka 100.000 kroner per år.
• Reduceret tids- og konsulentforbrug til vedligehold af servere.

Erfaringer fra Danmarks Apotekerforening

• Søg information hos andre, der har gennemført servervirtualisering. Det er nemt at finde information om effekter vedrørende omkostninger til at underbygge en god business case.
• Servervirtualisering kan reducere omfanget af ”brandslukning” på grund af de meget færre fysiske enheder.

Case 6: Data Lifecycle Management i Nordea Markets

Indsatsen
Nordea har cirka 8.500 ansatte. I Nordea Markets har man imødegået udfordringen i stadig stigende datamængder ved at implementere en datahåndteringsmodel ved navn Data Lifecycle Management. Virksomheden har gennemgået sine data og dataproducerende applikationer og har fastlagt politikker for opbevaring af forskellige data, baseret på deres anvendelse, alder og applikationstilknytning med videre.

Opbevaringspolitikkerne er ved hjælp af et tredjepartsprodukt indlagt på tabelniveau i en Oracle-database. Alle tabeller i databasen er nu placeret i en af fem prioriteringskategorier, med forskellige krav til tilgængelighed og sikkerhed og tilsvarende it-mæssig håndtering. De hurtigste og oftest replikerede diske reserveres til vigtige eller ofte anvendte data, mens store mængder mindre vigtige eller mindre anvendte data flyttes til langsommere og billigere storage-løsninger, alt afhængig af den tildelte priori-teringskategori.

Grønne effekter

• Cirka 17 terabyte mindre data at håndtere og tilsvarende reduceret behov for computerkraft, svarende til mindst 10 tons CO2-udledning per år.

Forretningsmæssige effekter

• Markant forbedret performance på primære applikationer.
• Forbedret it-sikkerhed og markant hurtigere genoprettelse ved nedbrud.
• Nemmere at redegøre for datahåndtering, for eksempel i forbindelse med lovkrav.
• Større forudsigelighed vedrørende udvikling i datamængder forbedrer investeringsplanlægningen.

Erfaringer fra Nordea Markets

• Få styr på virksomhedens data. Fordelene ved at kunne prioritere i de store datamængder er mange.
• Den it-tekniske indsats er kompleks og potentielt omfattende, men udbyttet er permanente forbed-ringer, både kvantitativt og kvalitativt.

Case 7: Nyt serverrum med frikøling og genbrug af opvarmet luft hos JN Data

Indsatsen
It-serviceleverandøren JN Data beskæftiger cirka 240 ansatte. Virksomheden har som følge af en voksende serverpark etableret en ny maskinstue med nyt fysisk layout. Der er anvendt målrettet køling i racks, og frikøling (med kold luft udefra) er anvendt i størst muligt omfang. Frikøling kan dække hele kølebehovet i mindst en tredjedel af året. Alle kabler er i afmålte længder, så unødvendige kabler ikke er i vejen for kølingen. Yderligere genanvendes den varme luft fra serverparken til bygningsopvarmning.

Grønne effekter

• Markant forbedring af køleøkonomi som følge af færre strømkrævende kølekomponenter. Cirka 2.400.000 kWh forventes sparet i 2009, svarende til mere end 1.000 ton CO2

Forretningsmæssige effekter

• Sammen med serverkonsolidering bidrager den nye maskinstue med strømbesparelser i størrelsesordenen 1 million kroner per år.
• Pladsbesparelser samt bedre indeklima og arbejdsmiljø i serverrummet.

Erfaringer fra JN Data

• Saml et hold af eksperter fra forskellige afdelinger internt i organisationen, som kan brainstorme, diskutere og drive grøn it frem i virksomheden.
• Indgå samarbejder med eksterne leverandører, som kan inspirere og guide virksomheden.

Et eksempel på de udendørs placerede dele af et frikøleanlæg hos It- og Telestyrelsen, København.

¹⁵ www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/produkter/it-og-kontorudstyr/servere/hvordan-kan-i-spare

¹⁶ www.computerworld.dk/art/45755/du-kan-score-kassen-paa-at-slukke-dine-servere

¹⁷ www.rambollmanagement.com

¹⁸ Beregningsforudsætninger: Energitilsynets elprisstatistik for januar 2009 www.energitilsynet.dk/prisstatistik/elektricitet/statistikefter-januar-2007/elprisstatistik-januar-2009/ og Generel deklaration for el - Øst, 2008.
www.energinet.dk/NR/rdonlyres/8B22173C-BB43-478C-88A2-42D45F4B0468/0/Genereldeklaration2008.pdf. Der er anslået en gennemsnitlig elpris på 75 øre/kWh (elpris for små virksomheder uden moms og afgifter) og anvendt en emission på 451 gr. CO2/kW

Skab grøn medarbejderadfærd

Grønnere medarbejderadfærd drejer sig om, hvordan man kan arbejde med kultur- og holdningsbearbejdelse blandt medarbejderne og skabe en kultur, hvor miljøhensyn prioriteres højt. Medarbejdernes adfærd er blandt de mest betydende faktorer i forhold til at minimere miljøbelastningen ved anvendelse af it.

Størstedelen af virksomheders it-udstyr i form af pc’er og øvrigt decentralt it-udstyr er placeret hos de enkelte medarbejdere i virksomheden, og det er her, ændrede vaner og adfærdsmønstre kan gøre en forskel. Det samme gælder strømforbrugende produktionsudstyr i almindelighed, som ofte står tændt, når det ikke anvendes.

Case 8: Temauge om grøn it i IBM Danmark

Indsatsen
IBM Danmark beskæftiger cirka 7.400 ansatte. I bestræbelserne på at reducere CO2-udledningen har IBM Danmark afholdt en temauge om grøn it med fokus på dagligdagsaktiviteter. Temaugen var 100 procent virtuel og foregik via chat, blogs og videoklip på intranettet, hvor ledere og medarbejdere havde mulighed for at udveksle holdninger og ideer til virksomhedens miljømæssige aktiviteter. Temaugen satte blandt andet fokus på adfærden på jobbet og i hjemmet, på miljøvenlig transport, på miljømæssige fordele ved hjemmearbejdspladser samt på nye grønne kundeløsninger.

Grønne effekter

• Ændringer i medarbejderadfærd med hensyn til strømforbrug og transport som følge af øget vidensniveau.

Forretningsmæssige effekter

• Stor medarbejderinteresse for kundeprojekter, hvor grøn it er et element. Dette gælder for eksempel deltagelse i et dansk el-bilsprojekt, intelligent energi-projekter med energiselskaberne og grønne datacenterprojekter.
• Medarbejderne er blevet bedre rustet til at diskutere miljø og grøn it med kunder.
• Profilering af IBM over for nuværende og fremtidige medarbejdere.

Erfaringer fra IBM Danmark

• Lav konkrete adfærdsrettede tiltag rettet mod grøn it.
• Tilvejebring præcis viden om, hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker miljøet, og om hvordan virksomhedens løsninger kan medvirke til forøget energieffektivitet en lang række steder i samfundet. Kommuniker dette internt og eksternt. 
• Opstil mål for indsatsen, og bland kvantitative reduktionsmål med kvalitative mål som for eksempel medarbejderens vidensniveau vedrørende grøn it.

Case 9: Oplysning om miljømæssige omkostninger ved print og kopi hos IKEA Danmark

Indsatsen
IKEA Danmark, som beskæftiger cirka 1.400 ansatte, har ved alle printere og kopimaskiner opsat plakater, som illustrerer de miljømæssige omkostninger ved kopiering og print og opfordrer til kun at printe/kopiere, hvad der er absolut nødvendigt.

Grønne effekter

• Målbare reduktioner i papir- og tonerforbrug.

Forretningsmæssige effekter

• Øget vidensniveau blandt medarbejderne.
• Bidrager til IKEAs strategiske målsætninger om at tilstræbe miljøvenlighed i alle virksomhedens aktiviteter.

Erfaringer fra IKEA

• Små indsatser med minimal investering kan give målbare effekter.
• Man kan nemt øge medarbejdernes vidensniveau om miljøbelastninger.

¹⁹ Forrester Research (2008): More Energy Is Consumed Outside Of The Data Center

Tag hånd om brugt og udtjent it-udstyr

Håndtering af brugt og udtjent it-udstyr er en udfordring alle virksomheder har. En livscyklustilgang inkluderer naturligvis også, hvad der sker med udstyret, når det har forladt virksomheden. Brugt udstyr kan med fordel genbruges, mens udtjent udstyr i overensstemmelse med lovgivningen skal skrottes miljømæssigt forsvarligt.

Udtjent it-udstyr udgør en miljørisiko, hvis det ikke håndteres korrekt, da det indeholder en lang række farlige stoffer. Desuden udgør udtjent it-udstyr en vigtig kilde til råmaterialer via genanvendelse, da mange indholdsstoffer er dyrere og mere miljøbelastende at producere fra bunden, end hvis de genanvendes.

Der gælder særlige regler om håndtering af elektronikaffald, såsom udtjent it-udstyr. Med udgangspunkt i EU’s WEEE^[23]-direktiv er der indført producentansvar i Danmark. Det vil sige, at producenter og importører af it-udstyr skal tilbagetage det udtjente udstyr og sikre miljømæssig korrekt affaldsbehandling. De kan enten selv sørge for indsamling og behandling af affaldet eller overlade deres forpligtelser til kollektive ordninger, som tager sig af de praktiske opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen.

Reglerne fremgår af bekendtgørelsen om håndtering af elektrisk og elektronisk affald (Elskrotbekendt -gørelsen). Bekendtgørelsen sigter mod, at elektronikaffald ikke ender i forbrændingsanlæggene, at de miljøfarlige dele tages ud og håndteres særskilt, samt at ressourcerne i affaldet genanvendes mest muligt.

Afleveres det udtjente it-udstyr ikke til en leverandør, skal man selv sørge for at dække omkostningerne til affaldshåndteringen. Det betyder, at man selv skal aflevere det udtjente it-udstyr til en godkendt oparbejdningsvirksomhed, som lever op til behandlingskravene i Elskrotbekendtgørelsen.

²⁰ www.weee-system.dk

²¹ Agenda 21 Center: ”Tænk på miljøet når du køber elektronik”, Det Økologiske Råd: ”Fra elektronik til e-affald – om eksport af farligt affald”

²² www.itst.dk/filer/Publikationer/Handlingsplan-for-groen-it-i-Danmark/index.htm

²³ Waste electrical and electronic equipmen

Brug ny kommunikationsteknologi

Nye kommunikationsteknologier indeholder store miljømæssige potentialer, som kan indfries, ved at disse bliver stillet til rådighed for medarbejderne.

Den hurtige teknologiske udvikling inden for digitale kommunikationsteknologier gør, at afholdelse af videomøder ikke længere kun er forbeholdt store virksomheder. Den teknologiske udvikling betyder desuden, at den virtuelle mødeform i dag er et attraktivt alternativ til traditionelle ansigt-til-ansigt-møder.

De miljømæssige gevinster ved øget brug af visuelle og virtuelle digitale kommunikationsteknologier er betydelige og består i mindre transport mellem møder og dermed mindre CO2-udledning. Samtidig er der mange penge at spare som følge af mere effektive møder, færre transportudgifter og reduktion af tabt arbejdsfortjeneste under transporten.

Betegnelsen unified communication benyttes om it-løsninger og tilgange, som integrerer forskellige kommunikationsteknologier (elektroniske møde- og samarbejdsværktøjer, chat, video, e-mail, telefon, SMS etc.) og giver brugeren nem adgang til at vælge den mest hensigtsmæssige kontaktform.

Case 10: Unified communication i Jyske Bank

Indsatsen
Jyske Bank, som beskæftiger cirka 4.100 ansatte, har gennem flere år arbejdet med at forbedre og integrere medarbejdernes mulighed for digital kommunikation. Medarbejderne kan fra deres pc se, om en given kollega er tilgængelig (presence-funktion), og vælge mellem kontakt per IP-telefon, e-mail, chat, SMS eller video. Webkonferencer mellem flere kolleger og video via webkamera kan etableres på få sekunder. Alle mødelokaler er udstyret med fladskærm og pc-klient med webkamera, således at brugerne oplever samme løsning i mødelokaler og på egen pc.

Grønne effekter

• Reduceret CO2-udledning som følge af mindre persontransport.

Forretningsmæssige effekter

• Reduceret rejsetid og rejseomkostninger.
• Nem inddragelse af faglige kompetencer fra andre lokationer, for eksempel ved krævende kundemøder.
• Nem servicering af udenlandske lokationer fra Danmark (for eksempel it-support).
• Effektivitet, da man altid kan se, hvilke kolleger der er tilgængelige, og vælge den rette kontaktkanal, uanset hvor kollegaen befinder sig.
• På lang sigt kan samarbejdsrelationer på tværs af lokationer forbedres, og der kan åbnes imod kunder og samarbejdspartnere.

Erfaringer fra Jyske Bank

• Få udarbejdet en business case. Der er rigtig mange gode løsninger på markedet, både i den dyre og den billige ende.
• Netværksinfrastrukturen skal kunne håndtere unified communication, især hvis man åbner for lettilgængelige videokonferencer i organisationen.
• Husk at kombinere med uddannelsesindsatser og oplysning – ”hvilke kanaler til hvilke typer kommunikation”.

Case 12: Hjemmearbejdsplads med nyttige samarbejdsredskaber hos Cisco

Indsatsen
Cisco beskæftiger i Danmark knap 100 medarbejdere og på verdensplan godt 63.000 medarbejdere. Cisco har gennem en længere årrække tilbudt alle medarbejderne hjemmearbejdspladser, og brugen af hjemmearbejdspladser er i dag en integreret del af virksomhedskulturen. Ud over en bærbar computer, mulighed for eksternt tastatur og mus samt en internetforbindelse stiller Cisco en række nyttige samarbejdsredskaber til rådighed for medarbejderne, herunder:

• Unified communication-værktøjer, for eksempel instant messenger-service og virtuelle møderum, hvor man kan dele og arbejde på fælles dokumenter.
• Mulighed for at koble sig på telepresence-møder via eget webkamera.
• Mulighed for IP-telefoner.

Grønne effekter

• Transporten til og fra arbejde reduceres som følge af hjemmearbejdspladserne, hvilket reducerer CO2-udledningen.

Forretningsmæssige effekter

• Mulighed for at reducere antallet af faste arbejdspladser og dermed pladsbehovet for virksomheden.
• Mere fleksibilitet til at planlægge egne arbejdsopgaver, hvilket skaber tilfredse medarbejdere.

Erfaringer fra Cisco

• Ledelsen skal stole på, at medarbejderne kan forvalte den frihed og fleksibilitet, som udbredt brug af hjemmearbejdspladser giver.

²⁴ Forrester Research (2009): The ROI Of Telepresence. A Total Economic Impact™ Analysis Uncovers Major Value Of Virtual Presence

²⁵ Global Action plan 2007: An inefficient Truth, s.

Styr energiforbruget intelligent

Intelligent styring af energiforbrug kan bidrage til kraftige reduceringer af både omkostninger og miljøbelastning.

Grønne it-løsninger forbindes ofte med strømbesparelser i serverrummet. Mulighederne for at styre og optimere det øvrige energiforbrug rummer imidlertid et betydeligt potentiale. Tilgængeligheden af teknologi og løsninger til intelligent energistyring er kraftigt stigende, og intelligent bygningsstyring kræver ikke nødvendigvis store investeringer. Intelligent styring og optimering af energiforbruget er vigtigt både i for-hold til decentralt it-udstyr og i forhold til bygninger og produktionsudstyr.

Case 13: Optimering af opstartsprocedurer på arbejdsstationer hos Post Danmark

Indsatsen
I Post Danmark er der over 21.000 ansatte. Mange af virksomhedens medarbejdere oplevede tidligere, at log-on-proceduren på arbejdsstationerne var meget langsom, hvorfor medarbejderne ofte ikke loggede af, når de gik hjem fra arbejde, men arbejdsstationen være tændt natten over. Ved en opdatering blev kort log-on-tid derfor et designkriterium, og de mobile brugerprofiler (roamingprofiler), som afstedkom stor netværkstrafik i forbindelse med log-on, blev erstattet af en hurtigere og mere effektiv løsning. Opgraderingen blev kombineret med en målrettet informationskampagne om de forbedrede log-on-tider.

Grønne effekter

• Den hurtige log-on og log-off betyder, at der nu i langt højere grad lukkes ned for arbejdsstationerne, når de ikke er i brug, med reduceret strømforbrug til følge.

Forretningsmæssige effekter

• Centralisering af datalagring som følge af færre mobile brugerprofiler (roamingprofiler).

Erfaringer fra Post Danmark

• Vær bevidst om sammenhængen mellem arbejdsstationers opsætning og medarbejderadfærden.
• Afdæk og udnyt udstyrets indbyggede muligheder for energioptimering.

Case 14: Intelligent energistyring i værkstedshaller hos Lastas A/S

Indsatsen
Lastvogns-virksomheden Lastas A/S benytter en stor mængde energi til opvarmning og belysning af værkstedshaller. Lastas har indført intelligent styring af lys og varme i værkstedshallerne baseret på sensorer og en central it-løsning. Lys og varme reguleres således automatisk, både i forhold til tiden på døgnet og i forhold til udetemperatur og det naturlige lysindfald. Løsningen understøttes yderligere af, at varmekilder automatisk slukkes, når porte åbnes for trafik, så varmetabet minimeres. Den samlede investering beløber sig til 250.000 kroner og har en tilbagebetalingstid på 1,5 år.

Grønne effekter

• Markant reduceret energiforbrug i værkstedshallerne

Forretningsmæssige effekter

• Årlig besparelse på udgifter til el og varme på cirka 180.000 kroner.
• Medarbejdere skal ikke tænke over at tænde og slukke for lys og varme, da alt er fuldautomatisk.

Erfaringer fra Lastas A/S

• Intelligente løsninger til energistyring er ofte en både overkommelig og meget god investering.

Case 15: Intelligent styring af energiforbruget i en af NW Gruppens bygninger

Indsatsen
Tele- og datakommunikationsvirksomheden beskæftiger cirka 23 medarbejdere. I forbindelse med byggeri af nyt domicil indtænkte NW Gruppen intelligent styring af lys og ventilation. I det nye domicil reguleres belysningen automatisk, afhængigt af det naturlige lysniveau. Sensorer sørger også for, at lyset slukkes, hvor der ikke er medarbejdere til stede. Ventilationen reguleres automatisk baseret på timere og sensorinput, som også inkluderer temperaturen på indsugningsluften udefra.

Et nyt tiltag i virksomheden er automatisk afbrydelse af standby-strøm til kontorpladser (lys, it-udstyr medvidere.), når en medarbejder logger af IP-telefonen.

Grønne effekter

• El-besparelserne er opgjort i samarbejde med et energiselskab og udgør for belysnings- og ventilationsområdet henholdsvis 60 og 80 procent sammenlignet med normale lys- og ventilationsanlæg.
• Standby strøm – besparelserne afhænger af det udstyr, der forbruger standby-strøm. NW Gruppen har arbejdspladser, der bruger 40 Watt. Ved dette forbrug udgør besparelsen årligt cirka 40.000 kr. ved 100 medarbejdere.

Forretningsmæssige effekter

• Direkte besparelser på belysning, ventilation og standby-strøm.

Erfaringer fra NW Gruppen

• Ved nybyggeri er investeringen overkommelig og tilbagebetalingstiden kort.
• Den tekniske kompleksitet er ikke voldsom.
• Lys og ventilation er ”lavthængende frugter” inden for intelligente bygningsinstallationer.

Case 16: Ny printløsning hos Nykredit

Indsatsen
Nykredit, der beskæftiger cirka 3.600 medarbejdere, har konsolideret 1.000 decentrale printere til en tredjedel så mange multifunktionsprintere.  En central printserver-løsning sikrer en ”follow me”-funk-tionalitet, hvor medarbejderne blot trykker ”udskriv” og herefter kan hente udskriften ved hvilken som helst printer ved at identificere sig med adgangskort.

Grønne effekter

Reduceret strømforbrug fra færre og nyere maskiner med tidssvarende standby-funktionalitet. > Mindre forbrug af tonere som følge af større enheder.

Forretningsmæssige effekter

• Forbedret arbejdsmiljø (støj og luft) som følge af udfasning af kontorprintere.
• Besparelser på indkøb og forbedrede arbejdsgange gennem centralisering af printerindkøb.

Erfaringer fra Nykredit

• Teknologien er moden og meget stabil.
• Pas på svartiderne og opsæt netværket rigtigt – selv meget kort ventetid ved printeren skaber utilfredshed.
• Sælg løsningen til medarbejderne på de mange funktioner i de nye maskiner - og på miljøbudskabet.

²⁶ www.elsparefonden.dk/forbruger/saadan-sparer-du/guide/guide-computer

²⁷ www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/vaerktoejer-og-beregnere/spareindstillinger/spar-paa-kontoret

²⁸ www.elsparefonden.dk/presse/presseservice/fakta-og-noegletal-om-elforbru

Brug it mere og grønnere

Digitalisering af arbejdsprocesser er blandt de vigtigste virkemidler, når relationerne til omverdenen skal udvikles. Meget af den opmærksomhed, som rettes mod grøn it, er ofte mod umiddelbare og konkrete indsatser, hvor potentialerne er nemme at identificere. Mindre opmærksomhed rettes på de grønne elementer i en generel digitalisering af processer og arbejdsgange. Her er der ofte gode muligheder for at forbedre både den miljømæssige og den økonomiske bundlinje mærkbart.

Danmark er i den globale front i forhold til virksomheds- og samfundsmæssig udnyttelse af it, men der er stadig store miljømæssige og økonomiske potentialer i øget digitalisering af arbejdsgange og -processer.

Case 18: Bedre ruteplanlægning med GIS-system hos University College Sjælland

Indsatsen
University College Sjælland har cirka 750 medarbejdere. Professionshøjskolen har gennemført en GIS-baseret (Geographic Information System) ruteplanlægningsanalyse til optimering af udbringning af materialer til uddannelsesinstitutioner på Sjælland. GIS-ruteplanlægning giver et geografisk overblik over transportbehovet og muliggør optimal rute- og logistikplanlægning. Analysen har kostet cirka
35.000 kroner.

Grønne effekter
Gennemsnitlig ugentlig kørsel kan reduceres med 25 procent eller 1125 kilometer med mindre CO2-forbrug til følge. Det svarer til, at CO2-udledningen reduceres med cirka 184 kg om ugen - eller knap 10 ton om året^[31].

Forretningsmæssige effekter
GIS-løsningen kan bidrage til, at antallet af distributionscentre kan reduceres, eller centrene kan omplaceres. Dette kan medføre flere grønne effekter via centraliseringsgevinster.

Erfaringer fra University College Sjælland
Selvom transporten varetages af en ekstern leverandører, kan man godt stille krav om optimering.

Case 19: Digitalisering af kundekorrespondancer i Danske Bank

Indsatsen
Danske Bank beskæftiger cirka 5.600 medarbejdere og udsender hvert år mange millioner breve. Banken har igennem en årrække arbejdet målrettet på at digitalisere den kundevendte kommunikation som for eksempel kontoudskrifter og betalingsmeddelelser mest muligt. Over to tredjedele af bankens kundekorrespondance til netbank-kunder håndteres i dag digitalt via PDF-filer, som sendes til kundernes e-Boks eller digitale arkiv i netbanken. Banken har netop påbegyndt en digitalisering af salgsdokumenter og markedsføringsmateriale.

Grønne effekter

• Over 30 millioner årlige fysiske breve er blevet erstattet af digitale breve med deraf følgende reduktioner i papirforbrug og transportbehov.

Forretningsmæssige effekter

• Den helt overvejende del af kunderne oplever de digitale dokumenter som en serviceforbedring.
• Digitaliseringen indgår som en vigtig del i bankens Corporate Responsibility-program.
• Det bliver meget nemmere og billigere at sende serviceinformationer til kunderne.

Erfaringer fra Danske Bank

• Langt de fleste kunder er klar til elektronisk kommunikation, og mange vil foretrække det frem for traditionel papirpost.

²⁹ IT i praksis® - Rambøll Management Consulting og DANSK IT

³⁰ IT i praksis® - Rambøll Management Consulting og DANSK IT

³¹ Beregningsforudsætninger: Udvikling i nye danske personbilers CO2-udledning og energiforbrug - årgang 2005 (Færdselsstyrelsen). Til beregningen er anvendt data for gennemsnit for personbiler (diesel og benzin); 164 g CO2/kilometer.

Kolofon

Titel:
Grøn it i din virksomhed

Undertitel
ideer og inspiration til en grønnere profil

Resumé:
Dette idé- og videnskatalog indeholder eksempler fra danske virksomheder samt gode råd og konkrete forslag til, hvordan din virksomhed kan medvirke til at fremme en energieffektiv og miljørigtig brug af it.

Målgruppen for kataloget er virksomheder, store såvel som små og mellemstore, i brancher hvor anvendelsen af it spiller eller kunne spille en væsentlig rolle i dagligdagen.

Kataloget henvender sig til it-chefer og it-ansvarlige, topledelse og øvrige ledere med interesse og ansvar for it-anvendelsen samt andre med interesse for grøn it.

Udgiver:
IT- og Telestyrelsen

Ansvarlig institution:
IT- og Telestyrelsen

Forfatter:
IT- og Telestyrelsen

Andre bidragydere:
Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)

Sprog:
Dansk

ISBN nr:
978-87-92311-85-6

Digital ISBN nr.:
978-87-92311-86-3

Version:
1.0

Versionsdato:
2009-05-18

Publikationsstandard nr.:
2.0

Dataformater:
htm, jpg, gif, pdf, css

Udgiverkategori:
statslig

Copyright:
IT- og Telestyrelsen

Til sidens top | Publikationens forside

Denne side er hele publikationen med grafik til publikationen "Grøn it i din virksomhed"
Version nr. 1.0 af 18-05-2009

© IT- og Telestyrelsen 2009