Bolignet – fælles internetforbindelser

Indledning

Kortlægningen i kapitel 3 omfatter ADSL, kabelmodem og FWA. Disse typer af hurtige adgangsveje til internettet betragtes i kapitlet overvejende som individuelle adgangsveje, der forbinder den enkelte husstand mv. til internettet, baseret på et individuelt abonnementsforhold hos en teleudbyder.

Imidlertid er der et stigende antal husstande i boligforeninger og kollegier, der deler en fælles internetforbindelse via et internt lokalnet. Via den fælles internetforbindelse og lokalnettet får den enkelte husstand en hurtig internetforbindelse, hvor transmissionshastigheden typisk er, fra det der svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 2-10 Mbit/s (symmetrisk).

Lokalnettet kan være såvel en trådbaseret kabling (fx kobberlinier) som trådløst (WLAN). Den fælles internetforbindelse kan fx være en optisk fiberforbindelse, FWA, ADSL eller SHDSL.

For at tilvejebringe et så retvisende billede som muligt af den aktuelle udvikling inden for hurtige internetforbindelser i Danmark har IT- og Telestyrelsen valgt i dette års kortlægning også at fokusere på hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger og kollegier.

Hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger er baseret på en fælles udnyttelse af hurtige adgangsvej til internettet (fx optisk fiberforbindelse, FWA eller ADSL) og betragtes derfor ikke som ”selvstændige” adgangsveje til internettet.

Hvorfor bolignet?

Prisen for en hurtig internetadgang via et lokalnet er for den enkelte husstand ofte billigere end et tilsvarende produkt via et individuelt abonnementsforhold hos en teleudbyder, fx i form af et ADSL abonnement over eksisterende telefonlinier. Prisen afhænger navnlig af dels, hvor stort et antal husstande der er til at dele omkostningerne til den fælles internetforbindelse, den interne kabling i ejendommen, switch-udstyr mv., dels transmissionshastigheden for den enkelte husstand.

Transmissionshastigheden for den enkelte husstand er først og fremmest bestemt af kapaciteten i den fælles internetforbindelse til boligforeningen, og hvor mange husstande der skal deles om den fælles internetforbindelse.

Mange større beboerforeninger vælger ved etablering af en fælles internetadgang også samtidig at få trukket separate kabler til telefoni og eventuelt kabel-tv, idet besparelser opnås ved en samtidig indlægning af kabler i ejendommen. Hermed kan fællesløsninger udstrækkes til også at omfatte fælles telefoni og fælles kabel-tv (fællesantenneanlæg).

Det er i sådanne tilfælde ikke ualmindeligt, at den opnåede besparelse ved etablering af fælles telefoni og fælles kabel-tv, i stort omfang, kan finansiere den hurtig internetforbindelse. Dette er en medvirkende årsag til den voksende interesse for bolignet i større boligforeninger.

Lokalnettet og den fælles internetforbindelse

Lokalnettet

Hovedparten af bolignettene i Danmark er baseret på en såkaldt PDS kabling (Premises Distribution System). PDS kabler er kobberledninger af en særlig høj kvalitet, der typisk understøtter transmissionshastigheder op til 100 Mbit/s. Nye typer af PDS kabler understøtter imidlertid transmissionshastigheder helt op til 1000 Mbit/s.

I nogle boligforeninger er bolignettet baseret på et fællesantenneanlæg, hvorved beboerne har undgået at skulle foretage en ny gennemgående kabling i ejendommen for at kunne dele en internetforbindelse via et lokalnet. Fællesantenneanlæg er typisk baseret på en såkaldt coax kabling, der er kobberledninger af en kraftigere type end PDS kabler. Coax kabler anvendes traditionel til fremføring af TV- og radiosignaler i kabel-tv net og fællesantenneanlæg. Forudsætningen for at basere et bolignet på et eksisterende fællesantenneanlæg er, at anlægget er ombygget med en såkaldt returvej, således at datasignalerne kan transporteres begge veje.

På det seneste er det blevet muligt at installere fiberkabling til den enkelte lejlighed i en boligforening for samme pris som de nye typer af PDS kabler. Selvom kablingen således kan fås til samme pris, adskiller fiberkabling sig prismæssigt fra en kobberkabling, når det gælder de øvrige komponenter, der indgår i lokalnettet. Dette gælder navnlig det ”aktive” udstyr, der konverterer de optiske lyssignaler fra den optiske fiberkabling til ”almindelig datastrøm” (elektriske impulser), og som hver husstand skal forsynes med.

Endelig kan lokalnettet være trådløst (WLAN), der kan etableres hurtigt og billigt. Denne type lokalnet retter sig navnlig mod mindre boligforeninger, hvor opsætning af et begrænset antal WLAN sendere i fx en trappeopgang kan give tilstrækkelig dækning for alle husstande i boligforeningen.

Den fælles internetforbindelse

Den fælles internetforbindelse, der forsyner husstande i boligforeninger og kollegier med en hurtig internetforbindelse via et lokalnet, kan bestå af:

• ADSL eller SHDSL
• Optisk fiber
• Trådløs abonnentforbindelse (FWA)
  

Det konkrete valg afhænger først og fremmest af, hvor mange husstande der indgår i bolignettet og båndbreddekrav.

Er der tale om en mindre boligforeninger kan det fx være tilstrækkeligt, at husstandene deles om en eller flere ADSL-forbindelser. Større boligforeninger kan fx vælge SHDSL (”symmetrisk ADSL”), således at der også er tilstrækkelig kapacitet mod internettet.

Store boligforeninger og kollegier deler ofte en optisk fiberforbindelse. Der er typisk tale om boligforeninger og kollegier med minimum flere hundrede husstande og op til adskillige tusinde husstande.

Endelig kan husstande i boligforeninger vælge at dele en FWA-forbindelse. FWA udbydes med transmissionshastigheder fra 512 kbit/s og helt op til 155 Mbit/s – asymmetrisk såvel som symmetrisk. FWA dækker således et bredt spektrum og anvendes af såvel små som store boligforeninger.

Bolignettets anvendelsesmuligheder

IT- og Telestyrelsen har i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening indhentet data fra de almene boliger i Danmark om den konkrete anvendelse af bolignet. Datagrundlaget viser, at fælles telefoni og/eller fælles TV/radio (via fællesantenneanlæg) ofte indgår som en integreret del i et bolignet og er generelt med til at fremme udviklingen af bolignet blandt større boligforeninger.

Af besvarelserne fremgår, at 77 boligforeninger har idriftsatte bolignet pr. medio 2003. Disse boligforeninger repræsenterer i alt godt 45.000 husstande. Bolignettene omfatter både opgraderede fællesantenneanlæg (kabelmodem via coax kabling) og lokalnet baseret på PDS kabling (Ethernet).

Undersøgelsen viser, at 52 af boligforeningerne (67 pct.), udover at have en fællesløsning med internet, også har en fællesløsning på telefoni. 46 af boligforeningerne (60 pct.) har desuden en fællesløsning for TV via et fællesantenneanlæg.

I 70 pct. af de boligforeninger, der har fælles telefoni, er der tale om ”traditionel” telefoni

(analoge forbindelser). I de resterende 30 pct. af boligforeningerne med fælles telefoni, er der tale om IP telefoni⁴.

Undersøgelsen viste også, at der i knap halvdelen af boligforeningerne var etableret et intranet, til brug for intern kommunikation, fx til generelle meddelelser, mødereferater fra bestyrelsen, reservation af lokaler og vaskemaskiner samt energiaflæsning.

I afsnit 4.3 nedenfor redegøres der for IT- og Telestyrelsens datagrundlag for antal hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger og kollegier pr. medio 2003. Dette datagrundlag er overvejende baseret på oplysninger fra relevante service- og teleudbydere og omfatter alene lokalnet i boligforeninger og kollegier der er baseret på PDS kabling (Ethernet).

⁴ Ved traditionel telefoni er der typisk tale om, at boligforeningen via en lokal installeret telefoncentral (også kaldet PABC) tilkobles til det offentlige telenet via en fælles ISDN30-forbindelse. ISDN-forbindelsen erstatter husstandenes individuelle telefonabonnementsforhold hos fx TDC. Sådanne løsninger omfatter ofte gratis telefoni internt i boligforeningen og lavere minuttaksering på det offentlige telenet, blandt andet som følge af opnåede besparelser ved bortfald af de individuelle fastnet abonnementer. Nogle serviceudbydere tilbyder endda flat-rate telefoni, hvor husstande for et månedligt abonnement, frit kan telefonere til alle almindelig fastnettelefoner i Danmark. Ved IP telefoni er der typisk tale om, at en husstand i en boligforening, via tilslutning af en eksisterende telefon til en router, har mulighed for via lokalnettet at tale gratis sammen med de øvrige husstande i boligforeningen. Flere serviceudbydere har planer om at kunne tilbyde IP telefoni til boligforeninger (og fællesantenneanlæg), hvor husstande, der indgår i lokalnettet, også kan foretage eksterne opkald via deres IP telefon – dog imod ”almindelig” minuttaksering.

Datagrundlag – den forventede udvikling

IT- og Telestyrelsen har indhentet oplysninger fra et større antal service– og teleudbydere, der servicerer boligforeninger og kollegier med fællesløsninger:

Group Networks, Fascom, Telelet, Arrownet, Cirque, Flextronics, Frederiksbergnet, BoligNET, Jay.net, Dansk Bredbånd, kabelnettet, Phonenet, Vesterbro ADSL samt Bolignet Aarhus (paraply-organisation, der p.t. omfatter 28 kollegier og 2 boligselskaber i Århus).

IT- og Telestyrelsen har dertil supplerende oplysninger fra et begrænset antal boligforeninger og kollegier, der ikke er omfattet af datagrundlaget fra ovennævnte service- og teleudbydere.

Det samlede datagrundlag omfatter godt 35.000 husstande, der er tilsluttet internettet via lokalnet i boligforeninger og kollegier, baseret på PDS kabling (kobberkabling). Bolignet baseret på opgraderede fællesantenneanlæg (kabelmodem via coax kabling) er omfattet af kortlægningen af kabelmodem, jf. kapitel 3.

Ud af det samlede antal husstande, der indgår i datagrundlaget, er der nedenfor opstillet en overordnet ”fordelingsnøgle” for hvor stor en andel af husstandene, der er omfattet en fælles internetforbindelse via hhv. optisk fiber, FWA eller ADSL.

Figur 7: Fælles internetforbindelser - procentvise fordeling ml. optisk fiber, FWA og ADSL - medio 2003 (opgjort i forhold til antal hustande)

Datagrundlaget er som sagt overvejende baseret på større boligforeninger og kollegier og omfatter derfor blandt andet ikke et større antal minde boligforeninger, der typisk baserer lokalnet på fælles ADSL-forbindelser.

IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med indsamling af datagrundlaget fået grundlag for at antage, at antallet af hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger vil stige betydeligt i de kommende år. Vurderingen er blandt andet baseret på tilkendegivelser fra de angivne service-og teleudbydere, der næsten alle samstemmende har oplyst, at de pt. er ved at opbygge og idriftsætte et større antal bolignet, og er dertil involveret i betydeligt antal tilbudsgivninger om etablering af nye bolignet.