Fra 1. januar 2008 er tilgængelighed, WCAG (Web Content Accessibility Guidelines), for offentlige netsteder en obligatorisk, åben standard. Kravene til tilgængelighed er beskrevet i denne vejledning.

Vejledningen indeholder IT- og Telestyrelsens anbefalinger til, hvordan kravene om tilgængelighed kan håndteres i forhold til de e-læringsprojekter, der implementeres under ”National strategi for IKT-støttet læring”.

Hvorfor lave tilgængelige løsninger?

En tilgængelig digital løsning er en løsning, der som udgangspunkt kan benyttes af alle, også brugere der enten er handicappede eller i en periode har nedsat funktionsevne, og som gør brug af forskellige hjælpemidler for at kompensere herfor.

Hvis en digital løsning er opbygget under hensyntagen til tilgængelighed for handicappede, er det enklere for alle at få adgang til systemet og at udnytte dets funktioner. Eksempelvis vil en hjemmeside, der er tilgængelig, kunne benyttes af alle brugere uanset valg af udstyr og dermed også brugere, der har adgang via eksempelvis en Mac eller en tv-browser.

Forrester Research har i en undersøgelse fra 2003, udført for Microsoft i USA, peget på, at op til 57 pct. af computerbrugerne mellem 18 og 64 år sandsynligvis vil have udbytte af forbedret tilgængelighed. Det er med andre ord en problemstilling, der rækker længere end til de personer, man normalt opfatter som handicappede. Hvis man har fokus på at gøre sin softwareløsning tilgængelig, vil den derfor blive bedre at bruge for en meget stor gruppe personer.

Hvad betyder tilgængelighedskravene for offentlige e-læringsløsninger?

Kravene om tilgængelighed gælder også de e-læringsobjekter eller –materialer, der formidles til offentligheden via internettet. Det er IT- og Telestyrelsens anbefaling, at den e-læring, der formidles internt til medarbejdere i offentlige institutioner, også bør overholde kravene om tilgængelighed. Det kan for eksempel være e-læring, der distribueres via intranettet eller et Learning Management System (LMS).

Der stilles heller ingen tilsvarende krav om, at selve LMS’et og de forfatterværktøjer, der anvendes til udvikling og administration af e-læring i en offentlig institution skal være tilgængelige. Fra IT- og Telestyrelsens side anbefales det dog, at kravene til tilgængelighed også indgår i kravspecifikationer til anskaffelse af sådanne systemer med henblik på at sikre størst mulig tilgængelighed i det offentliges it-systemer. Der kan hentes hjælp til formuleringen af krav i Udbudsværktøjskassen på http://vkassen.oio.dk/. 

Hvad betyder tilgængelighedskravene for formidlingen af e-læring?

Når man udvikler e-læring, er det vigtigt, at overveje, hvilke konsekvenser forskellige formidlingsformer har i forhold til tilgængelighed. Der er ikke udarbejdet krav og regler angående tilgængelighed, når det gælder de virkemidler, der anvendes i e-læring. Men på www.itst.dk/kommunikation-og-tilgaengelighed/tilgengelighed/tilgengelighed-i-praksis er der samlet en række best practice guidelines for en lang række formidlingsformer og formater. De kan medvirke til at afklare spørgsmål som for eksempel:

• Hvis man anvender video, hvordan kompenserer man så for henholdsvis nedsat eller manglende hørelse og nedsat eller manglende syn?
• Er det nødvendigt at synkrontekste video (eksempelvis gennem brug af SMIL (Synchronized Multimedia Integration Language)?
  
  

Er tilgængelige løsninger dyrere end andre?

Det er vigtigt at inddrage tilgængelighedskravene allerede i planlægningsfasen. Det skyldes blandt andet, at mange af de krav, der skal stilles for at sikre, at en løsning bliver tilgængelig for handicappede, er krav, der berører mange aspekter ved en løsning og dermed også selve skelettet eller arkitekturen i løsningen. Det er oftest ikke noget, der efterfølgende kan tilføjes med et snuptag. Derfor kan det blive både dyrt og besværligt, fordi man kan blive nødt til at ændre radikalt på den valgte løsning.

Men tænker man tilgængelighed ind fra starten, er tilgængelige løsninger ikke nødvendigvis dyrere og har heller ikke nødvendigvis færre funktioner end løsninger, der ikke er tilgængelige. Hvis man beder om de rigtige løsninger og lader det være et vurderingskriterium, at leverandørerne har kompetencer med at udvikle tilgængelige løsninger, er man kommet et godt skridt på vejen.  

Hvor kan man finde vejledninger og hjælp?

En vejledning til hvordan man arbejder med tilgængelighed i praksis findes på:

http://www.itst.dk/it-arkitektur-og-standarder/tilgengelighed/verktojskassen

I forbindelse med formulering af krav til kravspecifikationer, kan der hentes hjælp i Udbudsværktøjskassen på http://vkassen.oio.dk/. Udbudsværktøjskassen er beregnet til inddragelse af tilgængelighed for handicappede i forbindelse med udbud, udvikling og indkøb af digitalt udstyr og digitale løsninger. IT- og Telestyrelsen har lavet udbudsværktøjskassen så offentlige myndigheder nemt kan inddrage tilgængelighed for handicappede.

Det er altid muligt at kontakte KIA (kompetencecenter it for alle) i IT- og Telestyrelsen med henblik på at få gode råd om tilgængelighed. Se kontaktinfo på http://www.itst.dk/it-arkitektur-og-standarder/tilgengelighed/kia