Hjemmehjælpere lærer med mobil e-læring
Mobil e-læring – Hjemmehjælpere abonnerer på den e-læring, de har behov for
Forestil dig, at du er hjemmehjælper. Du har altid din pda med dig rundt, og du er vant til at bruge den til at registrere på.
Nu har du også mulighed for at bruge den til at lære det, du har behov for, præcis når behovet er der.
Du kan abonnere på forskellige typer af læringsforløb, så du får dem, der er relevante lige netop for dig. Om morgenen før du begynder på dit arbejde, kan du koble din pda til pc’en. Så hentes de relevante læringsforløb automatisk.
Indholdet omfatter både faglige emner som håndhygiejne og almene kundskaber som dansk.
Som lærer er det også enkelt at sammensætte et materiale. Der vælges en modelskabelon, og materialet sættes sammen af billede, lyd, video og tekst, hvorefter det indekseres. Teknikken sørger for resten, og materialet er tilgængeligt for modtagerne umiddelbart efter. I projektet benævnes det Flashcasting.
Materialet er udarbejdet af VUC Sønderjylland, SOSU Aabenraa og har haft deltagere fra Aabenraa Kommune.
Kontakt:
Henrik Flygare
VUC Sønderjylland
Simmerstedvej 1, 2. Sal
6100 Haderslev
73 61 33 33
http://www.vucsyd.dk/
English


