Mobil e-læring til lastbilschauffører
Mobil e-læring – Lær at køre din lastbil eller bus energirigtigt via mobiltelefonen!
Forestil dig, at du er lastbil- eller buschauffør og skal gennemføre et kursus i energirigtig kørsel.
I stedet for at deltage i et traditionelt kursus, hvor du sidder tre dage i træk på skolebænken, vil du gennem ca. 1 måned modtage undervisningsmateriale og videosekvenser om økonomikørsel via din mobiltelefon. I kursusforløbet vil læreren løbende være i kontakt med dig via sms eller mail. Desuden vil læreren mødes med dig 3 gange i løbet af kursusforløbet (typisk i nærheden af din bopæl).
Og i stedet for at øve dig i en af skolens biler, benytter du i hele forløbet din egen bil i dine normale kørselsopgaver.
Sms’er og videoklip via mobiltelefonen fortæller og viser dig, hvordan du bedst sparer på brændstoffet i forskellige kørselssituationer. Du har mulighed for at lære lidt ad gangen og køre i overensstemmelse med det, du lige har lært. Og du har mulighed for at gentage det lærte igen og igen.
Som afslutning på kursusforløbet gennemføres en evaluering. Den indeholder blandt andet resultatet af, hvor meget brændstofforbruget er blevet reduceret efter gennemførelsen af kurset.
Materialet er udarbejdet af Vitus Bering, Visioguide, Innovisio og Vejle Kørelærerskole.
Kontakt:
Vitus Bering
Torben Iversen
Vejlevej 150
8700 Horsens
60 10 01 18
http://www.vitusbering.dk/
English


