1. Mobilt matematiklæringsbibliotek til alle børn i skolealderen ved Mingoville A/S
Mobilt læringsbibliotek indeholdende mere end 100 interaktive forklaringer og spil, der dækker matematik pensum for alle klassetrin i folkeskolen
Formålet er at udvikle et mobilt matematik bibliotek baseret på Mingoville's eksisterende matematik e-læringsprogrammer Mondiso, Hexaville og Pitropolis. Det mobile læringsbibliotek vil indeholde mere end 100 interaktive forklaringer og spil, der dækker matematik pensum for alle klassetrin i folkeskolen.
Formålet med at udvikle et mobilt bibliotek, er at gøre undervisning og læring mere fleksibel for både børnene, forældrene, og lærerne. Alle spil og forklaringer er sjove og nemme at forstå og nemme at downloade. Selv de mest langhårede matematiske emner bliver gjort nemt tilgængelige i læringsspil, der er sat ind i en hverdagssituation, som alle kan forholde sig til. Fleksibiliteten gør, at børnene har lektiehjælp 24/7 alle steder, de kan repetere rentes regning i bilen eller øve brøkregning i sommerhuset.
Alle børn og unge har en mobiltelefon og for mange er det deres kæreste eje. Ved at give alle skolebørn gratis adgang til det mobile bibliotek ønsker vi at styrke børnenes matematiske kompetencer såvel som at være et sjovt og lærerigt alternativ til alm. mobilspil. Børnene oplever, at mobiltelefonen også kan bruges til at lære med og den gør læreprocessen nemmere.
Mingoville's pointe er også at vise, at det "mobile" ikke nødvendigvis handler om teknologien, men derimod om de lærende unge. Unge er i dag i høj grad mobile og bevæger sig ind og ud af mange forskellige læringskontekster – i skolen, i hjemmet og i diverse fritidsaktiviteter. Her er det også vigtigt at forstå, at "læring" ikke nødvendigvis beskriver en traditionel skolelæring, men at læringsbegrebet gennem de sidste mange år har bevæget sig fra en forståelse af læring blot som overførsel af viden til en forståelse af læring som noget, der konstrueres af individer i samspil med både mennesker og teknologier. Det er derfor vores matematiske "story telling" skal gøre matematikken forståelig og reflekterende. Dette opnås rigtig godt i en uformel læringskontekst, hvor man bruger det mobile læringsredskab i andre situationer end i skolen.
Målgruppen er alle skolebørn og deres lærere. Det vil sige ca. 630.000 børn plus deres matematik lærere.
Mingoville har valgt emnet matematik, fordi vi allerede har tre online e-læringsprogrammer der tilsammen følger trin målene for matematik pensummet fra 1.-9. klasse. Således kan der drages fordel af allerede udviklet materiale og metoder og ende med et meget stort læringsbibliotek med en masse relevant indhold, der ellers ikke ville kunne fås for det angivet budget.
Mingoville har fundet sponsorere til den mobile datatrafik, så kan tilbyde det mobile biblioteket gratis til alle. Alle de mobile e-lærings applikationer kan naturligvis også downloades fra Mingoville's hjemmeside til en normal computer, så brugeren efterfølgende kan overføre dem til deres mobil telefon ved hjælp af et kabel eller bluetooth.
Ved hjælp af animerede universer der er udviklet til målgruppen, lyd, billeder og interaktion vil vi gøre matematik sjovt og nemt for alle. Mingoville gør brug af teknologi fra Adobe (Flash lite/ Flash 10.1) for at kunne tilbyde et så spændende og levende oplevelses/læringsbibliotek som muligt. Målgruppen er storforbrugere af medier og underholdning. Hvis målgruppens interesse skal fanges og fastholde den, er man nødt til at sørge for at grafikken og interaktionen er i orden. Mingoville har valgt denne teknologi da den efter vores overbevisning er bedst til at virke på mange forskellige mobile platforme og enheder. Desuden er udbredelsen i meget hastigt vækst og plugin/ player kan gratis downloades, hvis man ikke har den, selv til mobil telefoner.
Bemærk venligst at budgettet ikke inkludere mobil datatrafik som vi har fået sponseret i stor stil og budgettet inkludere heller ikke alt det allerede udviklede indhold i form af tusinder af lydfiler, indhold i xml format, grafisk design, samt organiseret læringsindhold. Alt sammen noget vi har brugt 3 år og kr. 12 mio. på at udvikle.
Kontaktinformation:
Mingoville A/S
Projektleder: Stephan Stephensen
Telefon: 3333 8111
E-mail:
English


