Globaliseringsrådet har som målsætning, at nye uddannelser fleksibelt og smidigt skal kunne tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. Nuværende efteruddannelsesaktiviteter i professionerne bygger generelt på face-to-face-aktiviteter. Der er behov for at øge de e-læringsbaserede efteruddannelsesaktiviteter gennem mere fleksible og moduliserede efteruddannelseskoncepter, der både er fagligt kvalificerende, mere økonomiske, udnytter de læringspotentialer, som blended learning og mobile e-teknologier rummer, og er tilpasset de behov og interesserer, som virksomheder og institutioner har for efteruddannelse og kompetenceudvikling af deres medarbejdere, samt disse medarbejdernes differentierede læringsbehov og fleksible efteruddannelsesmuligheder. 
 
Danmark er del af en globaliseret verden, hvor fornyelse, omstilling og udvikling er grundvilkår, og hvor konsekvenserne af overgangen fra det såkaldte industrisamfund til det fremvoksende vidensamfund er, at forståelsen af samfundets rigdomsskabelse ikke længere kun tager udgangspunkt i materialehåndtering men i højere grad i viden og anvendelse af ny teknologi. Derfor må vi hele tiden sørge for, at der sker en udvikling af kompetencer, så vi kan holde trit med de udfordringer, vidensamfundet byder på. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har skabt et behov for at flere lærer mere. Samtidig har samfundsudviklingen og ny teknologi givet danskerne mulighed for at leve et meget mere fleksibelt og mobilt liv. Den bærbare PC'er har givet mulighed for ikke bare at kunne arbejde, studere eller spille hjemme, men også når man er på farten eller alle mulige andre steder. Mobiltelefonen og lignende mobile teknologier har givet mulighed for via lyd, tekst og billede at kunne komme i kontakt med omverden når som helst og hvor som helst. Teknologien har gjort det muligt at leve mobilt og unge som gamle har taget teknologien til sig.     
 
Behovet for efter- og videreuddannelse har aldrig været større og samtidig har arbejds- og familielivets forandringer udfordret den sædvanlige tænkning i forhold til deltagelse i efter- og videreuddannelse. De fleste lever et meget mere fleksibelt liv end for 1 generation siden og kan ikke som tidligere fast deltage i efter- og videreuddannelse hver "torsdag fra 14 - 18" eller "tirsdag aften". Hvor de forskellige sønderjyske uddannelsesinstitutioner herunder også CVU Sønderjylland tidligere tilrettelagde alle aktiviteter efter faste rammer og med en lang tidshorisont samt var målrettede bestemte målgrupper og professioner udgør deltagere på CVU Sønderjyllands efter- og videreuddannelsesforløb i dag en mere broget skare end for få år siden. Deltagerne kommer fra langt flere forskellige professioner end tidligere (pædagoger, sygeplejersker og lærere) og har en mere facetteret baggrund. Flere studerende end tidligere ønsker helt individuelt sammensatte kursus- og uddannelsesforløb, der for nogen tilrettelæggelsesmæssigt går på tværs af studieretninger eller diplomuddannelser, men som lige præcist matcher de behov, de som studerende har. Ydermere har mange af deltagerne arbejds- og/eller hjemmevilkår, der gør, at de ikke nødvendigvis kan følge undervisning efter faste ugentlige tidsskemaer.
 
CVU Sønderjylland har forsøgt at imødekomme de studerendes ønsker og vilkår ved at udvikle et fleksibelt koncept for efter- og videreuddannelse, der integrerer face-to-face undervisning med læring via en elektronisk platform. Der er udviklet en blended learning model, der integrerer de 2 former for tilrettelæggelse, således at den enkelte studerende løbende i studieforløbet vælger efter behov. Det kan lade sig gøre, fordi teknologien betragtes som et redskab til at understøtte den enkeltes læring og fordi undervisningen ikke deles i fjernundervisningshold og tilstedeværelseshold, men tværtimod udgør ét samlet forløb. Den enkelte studerende vælger selv, hvornår i forløbet vedkommende vil/kan deltage i face-to-face undervisning og hvornår det skal foregå via den elektroniske platform Blackboard. Det forudsætter blot at alle har adgang til en opdateret computer og internetforbindelse. Dette koncept har givet de studerende meget mere fleksibilitet, men begrænses af adgang til computer og Internet, samt af at kommunikationen foregår via skriftlige tråde i et konferencesystem. 
 
Mange af CVU Sønderjyllands studerende på efter- og videreuddannelse har jobs og et liv, hvor de ikke nødvendigvis er i nærheden af en computer eller har mulighed for at sidde og skrive. En lang række faggrupper arbejder som sygeplejerskerne på vagtordninger, har lang transporttid eller har et familieliv med børn, forældre eller søskende, hvor der er periode med ventetid uden adgang til computer dvs. de har et mobilt liv. Det er kendetegnende for studerende på fx diplomuddannelse eller anden videreuddannelse at langt de fleste har et krævende fuldtidsarbejde og et familieliv, der skal kombineres med tid til at læse og studere. For hovedparten handler det selvfølgelig om at prioritere, men det handler også om at udnytte ethvert minut. Det gælder også den tid, hvor man ikke har mulighed for at sidde og skrive eller læse fx under længerevarende transport i egen bil, ventetider i forbindelse "sønnens fodboldkampe" eller under rutineaktiviteter med fx "vasketøj". Her vil rigtig mange studerende have glæde af at kunne lytte til mundtlig vejledning, lytte til diskussioner om faglige emner eller lytte til foredrag. 
 
 
Som angivet i artiklen "Her er dit liv - time for time" fra Politiken den 29. oktober 2006 er hovedparten af det enkelte menneskes og dermed også de studerendes tid allerede optaget af arbejde, søvn og familieaktiviteter. Tidsgevinsten findes, når der kan skabes tidsmæssige overlap mellem de forskellige aktiviteter. Udfordringen er derfor via ny mobil teknologi at give så mange som muligt mulighed for at deltage i efter- og videreuddannelse og at støtte deltagerne og deres læring mest muligt.
 
CVU Sønderjylland har pt. ca. 800 studerende på diplomuddannelse i henholdsvis ledelse, forskellige pædagogiske diplomuddannelser og 2 sundhedsfaglige diplomuddannelse. Her ud over kommer studerende på diverse kurser.

Formål

Formålet med projektet er at kunne tilbyde en mere fleksibel efter- og videreuddannelse ved at kombinere face-to-face undervisning, læring via en elektronisk platform som Blackboard med brug af mobil teknologi og samtidig udvikle et koncept, der er enkelt både teknologisk og omkostningsmæssigt. Hensigten er at den enkelte underviser med lidt vejledning og teknologisk bistand selv kan tilrettelægge undervisningen med brug af de forskellige teknologier herunder også mobil teknologi. Hensigten er at udvikle pædagogisk kvalitet i efter- og videreuddannelse ved dels at forbedre mulighederne så flere kommer i gang i efter- og videreuddannelse dels at udvikle et koncept, der pædagogisk og didaktisk understøtter den læreproces de studerende skal igennem. Projektet tager helt konkret udgangspunkt i 2 diplommoduler og som afsæt for denne udvikling udarbejdes en mindre undersøgelse af, hvilke elementer i undervisningen der vil egne sig til mobil teknologi.
 
Målet med projektet er at afprøve, undersøge og kvalificere mobile e-læringsteknologier - i sammenhæng med traditionelle e-lærings-platforme - på to diplom moduler i CVU Sønderjyllands efteruddannelse. Dermed udvikles og undersøges nye læringsmiljøer og undervisningskoncepter, der understøtter en fleksibel og individualiseret efteruddannelsesform og muliggør mere differentierede læringsbehov og fleksible efteruddannelsesmuligheder. Undersøgelsen vil empirisk undersøge effekterne af integrationen af mobile e-læringskoncepter i forhold til hvilke behov et sådan undervisningskoncept dækker hos de involverede studerende og dermed generalisere erfaringer om læringspotentialet i et sådan koncept, der kan udbredes både internt i CVU Sønderjyllands efteruddannelses-koncepter og eksternt i forhold til andre uddannelsesinstitutioners koncepter for efteruddannelse.
 
Projektets grundide er i bund og grund pragmatisk. Mens f.eks. videoproduktioner endnu er så tidskrævende og teknisk kompliceret, at de kun er realistiske i professionelle rammer, som f.eks. nationale repositories på linie med lærebøger, er det centrale i dette projekt underviserens daglige tilrettelæggelse af undervisning. Projektets mål er at gøre anvendelsen af lyd lige så integreret i dagligdagen, som teksten er i øjeblikket. Vi vil med projektet gøre fremstillingen og anvendelsen af lydfiler lige så "naturligt" som anvendelsen af kopimaskinen. Scenariet kunne være en studerende, der arbejder med sit studie ved CVU Sønderjylland eller en underviser ved CVU Sønderjylland, der forbereder sin undervisning, i køen ved Vejlefjordbroen.
 
Denne tilgang passer dels til en skandinavisk undervisningsmodel, hvor underviserens opgaver er langt mere omfattende end forhåndsfremstillet materialeudvikling, ligesom tilgangen også sikrer den fleksibilitet i undervisningen og undervisningselementerne, vidensamfundet kræver.
 
Projektet adresserer således to grundlæggende områder: en simpel og let håndterbar teknologi samt en ændring af den måde, underviserne tænker undervisning på. Med mp3 formatet er alle problemer med afvikling på forskellige platforme (computere, mobiltelefoner, iPods m.m.) løst, ligesom udbredelsen af kendskabet til podcast i øjeblikket trækkes af store spillere som f.eks. Danmarks Radio. Det er ikke længere kun unge, der har headset fast monteret i ørerne. De tekniske opgaver består derfor i håndtering og opbevaring af lydfiler. En opgave, der kan løses lokalt.
En større del af projektet ligger i et ændret tankesæt hos den underviser, der tilrettelægger undervisningen, samt dennes viden om, hvor denne undervisningsform er velegnet. Dels eksisterer der ingen viden om dette område, dels er underviserne uvante med denne arbejdsform.
Projektets leverance består derfor i at tilvejebringe kvalificeret viden om lydmediets læringspotentiale i uddannelser samt i etablering af en model for nye underviserrutiner samt etablering af en teknisk platform, der gør det let og fleksibelt for underviserne at håndtere materialerne.
 
Anvendelse af nye teknologi kræver velovervejede og grundige pædagogiske og didaktiske overvejelser. Det er vores erfaring, at det første man gør ved nye tilrettelæggelser og anvendelser af nye teknologi som fx fjernundervisning, er at kopiere den traditionelle face-to-face undervisning. Det er også vores erfaringer at det ikke virker. Man kan ikke "bare" kopiere sædvanlige pædagogisk og didaktisk praksis og tænkemåde i en anden tilrettelæggelsesform.
Udvikling og afprøvning vil foregå i 2 trin  
 
1.              Hvordan kan man tilrettelægge en fleksibel uddannelse ved at inddrage lyd med afsæt i lærernes undervisning?
2.              Hvordan kan man tilrettelægge en fleksibel uddannelse ved at inddrage de studerendes input som lyd?
 
Evaluering
Under afprøvningsfase 1 laves en hverdagslivsundersøgelse, hvor de studerende dels noterer deres daglige aktiviteter og dels interviewes efterfølgende. Formålet med dette er at få kendskab til de studerendes liv og studievilkår, således at vi har et grundigt fundament for at udforme undervisningsmaterialer, der pædagogisk og didaktisk er afpasset den studerendes reelle livsvilkår. Som en del af interviewundersøgelsen spørges de studerende om konceptet og dets anvendelse. Efter anden afprøvningsfase udvides den sædvanlige deltagerevaluering med spørgsmål direkte målrettet konceptet og anvendelsen af lyd. Underviserne tilbagemeldinger inddrages løbende.    
 
Formidling
CVU Sønderjylland vil naturligvis formidle projektets viden og resultater via de kendte kanaler: konferencer, papers og website. Det har vi tradition for, og det er vi gode til, men det dog også vor erfaring, at formidlingen gennem disse kanaler oftest kun når undervisningsnetværket og dermed ikke - som forudsat i projektbeskrivelsen - målgrupperne "beslutningstagere" og "den brede offentlighed". Den målrettede formidling rettet mod fagligt interesserede skal derfor suppleres med en række initiativer, der sigter på at få omtalt projektet i massemedier for på den måde at skabe en bredere opmærksomhed. Formidlingsarbejdet kommer til at omfatte en række PR-elementer, der tager afsæt i de journalistiske nyhedskriterier og som sigter mod omtale "af den gode historie" i dagspressen. Pressearbejdet bliver differentieret i forhold til såvel elektroniske som trykte medier, og på samme måde vil indsatsen også blive målrettet særligt mod hhv. landsdækkende, regionale og lokale medier. Så vidt muligt vil der indgå forberedte cases, ligesom muligheden for at arrangere events også vil være i fokus, når det konkrete PR-arbejde skal planlægges.

Organisation
Videncenter for it, innovation og læring er projektleder på projektet og ansvarlig for at projektet forløber som beskrevet, står for konceptudviklingen i samarbejde med øvrige medarbejdere samt er ansvarlig for evaluering og formidlingen af erfaringer fra projektet. Videncentret foretager undersøgelsen i samarbejde med en medarbejder fra it afdelingen.   
 
3 medarbejdere fra It-afdelingen står for den mobilteknologiske udvikling i forhold til projektet samt medvirker til konceptudviklingen og medvirker ved udvikling og undervisning på uddannelsesforløbet.
 
4 Medarbejdere fra CVU Sønderjyllands efter- og videreuddannelsesafdeling medvirker til udviklingen ved at deltage i undersøgelsen, ved at deltage i udviklingen af konceptet, ved at afprøve konceptet samt medvirke til udviklingen af uddannelsesforløbet og implementeringen.