Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet (AAU) og Randers Central Sygehus. Herudover er der tilknyttet en referencegruppe med private virksomheder inden for sundhedsinformatik (Acure), mobil software (TTPCom), mobil hardware (TopNordic) samt e-læring (Zenaria). Projektet kører fra maj 2006 til marts 2007.
 
Kontaktperson er projektleder Anne Marie Kanstrup, Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, .
 
Mini-computere har stort potentiale ifht. mobil e-læring som dog ligger forholdsvist uudnyttet hen. Det er MINI-projektets tese og udgangspunkt at dette skyldes mangel på viden om interaktion med mobile enheder i lærings- og arbejdssituationer, eller mere konkret: hvordan man præsenterer, organiserer og interagerer med vidensressourcer på mini-computere på en optimal facon som gør, at brugeren forholdsvist ubesværet kan finde de informationer som der er brug for i den konkrete arbejdssituation og dermed opleve reel støtte fra e-ressourcen in situ. MINI-projektet fokuserer derfor på MobilINteraktIon og har som primær hensigt at udvikle koncepter for mobil interaktion med fokus på at fremme optimal interaktion med vidensressourcer på mini-computere i arbejdssituationer. Projektets nytte og nyhedsværdi skal således primært ses i projektets innovationsperspektiv og -potentiale ifht. konceptudvikling af mobil interaktion og e-læring. MINI-projektet er et projekt med modelkarakter som kan give bred og generelle bidrag til viden og idéudvikling inden for området mobil e-læring. 

Projektet har valgt sundhedssektoren som empirisk ramme. Mini-computere er godt på vej ind i sundhedssektoren hvor de dog anvendes primært som telefon, kalender, informations/opslags system samt til registrering. Mini-computerens potentiale ifht. mobil e-læring ligger med andre ord uudnyttet hen og projektets fokus på at udnytte dette potentiale bidrager således til udbredelse af mobil e-læring i sundhedssektoren hvor teknologien er til stede men e-læringsapplikationer og idéer synes at mangle selvom fordele og behov er lette at finde: Arbejde i sundhedssektoren - her fokus på lægearbejde - er i høj grad nomadisk og fordele ved mobil e-læring er af læger beskrevet helt konkret (Hejmadi og Winkel: "Tab 1750 gram" i StudMed no 86) ifht. potentialet i at have en mobil vidensressource/pda i lommen, hvis indhold ellers ville brede sig ud over flere opslagsværker, lister, skemaer, huskesedler, notesbøger osv. som er vanskelige at have i kitlens lommer, højst upraktiske at slæbe rundt på og også upraktiske ikke at have med, da det medfører at der skal laves flere opfølgninger med tjek tilbage på kontoret, retur til patient, via kollega som møder ind og skal følge op på det man ikke nåede og så videre og så videre. Behovet for mobil e-læring hos målgruppen som her er yngre læger ses især i de yngre lægers store behov for støtte til at operationalisere deres akademiske viden i praksissituationer, on the spot, i klinik. I dag er de primære softwareapplikationer til pda kompendier (fx medicinsk kompendium, kirurgisk kompendium), fortegnelser såsom medicinfortegnelsen samt opslagsværker møntet på yngre læger såsom 'The Washington Manual: Internship Survival Guide' (en miniguide til de daglige problemer med fx syre-base forskydelser - hvad man skal være opmærksom på og hvordan man skal behandle) og 'Residents Manual of Medicin' hvor man også får tips til at overleve dagligdagen som nybagt læge. Herudover giver programmer som iSilo mulighed for at lave tekstdokumenter om til offline webside med hyperlinks og dermed mulighed for at downloade fx instrukser som findes på mange afdelinger for, hvordan man skal gribe den kliniske situation an, typisk på de mest almindelige ting som forekommer på afdelingen. Der findes ingen (danske) undersøgelser over, hvor meget yngre læger benytter sig af disse applikationer, men derimod tests som beretter at teknologien har store potentialer men at "det tager et par uger at lære at bruge den til fulde og ind imellem kan den godt drille" og teknologien kræver "tålmodighed" (Hejmadi og Winkel, op.cit.).

nteressen blandt læger for mobile løsninger og e-læringsløsninger er stor. I det hele taget er læger et godt eksempel på, at højtuddannede søger efter (ofte elektroniske) værktøjer til at støtte behov og krav for konstant kompetenceudvikling i arbejdet (jf. Elkjær "E-læring på arbejdspladen" i Illeris: "Udspil om læring i arbejdslivet", 2002). Men er IT-løsninger ikke effektive i brug vælges de hurtigt fra - den påkrævede tålmodighed er med andre ord sjældent stor og kan ikke være særlig stor i arbejdet i klinisk praksis, hvor tiden er både dyrebar og knap i flere henseender. Den sundhedsfaglige praksis er derfor en meget velegnet kontekst til at eksperimentere med mobil interaktion, for her skal det virke og hvad det vil sige, at det virker er meget klart: det skal virke on the spot - lige så godt som et papir i lommen og gerne bedre - ude i den kliniske praksis, hvor der ikke er tid til tekniske problemer, langsom hastighed, manglende overblik og vanskelighed ved at finde/klikke frem til den ønskede information og så videre.

MINI-projektet er baseret på brugerdreven innovation med yngre læger i klinik. Det læringsteoretiske udgangspunkt er Schön's ("The Reflective Practitioner", 1983) begreber om 'viden i praksis', 'refleksion i praksis' og 'refleksion over praksis' idet disse begreber dels peger på forskellige videntyper, læringsniveauer men også læringsrum- eller situationer: a) 'viden i praksis' som den forhåndenværende viden der anvendes in situ og som evt. kræver støtte fx i opslagsværker for yngre læger der ofte mangler rutiner omkring den konkrete kliniske praksis. b), 'refleksion i praksis' som den refleksion over situationen og egen handling in situ, hvor der trækkes på erfaring fra tidligere og lignende situationer, hvilket fx kræver støtte for den yngre læge der ikke har et erfarings-repetoire som en overlæge. Denne form for læring kan fx tænkes at kræve udarbejdelse af cases eller andet som kan beskrive 'situationer'/give 'repetoire'. c) 'refleksion over handling' som den retrospektive refleksion der finder sted over egen handling 'backstage' fx på kontoret (hvor der ikke nødvendigvis er adgang til pc) eller andre steder (kantinen, på gangen, i hjemmet), hvor den yngre læge fx kan have behov for støtte til at reflektere og verificere handlinger og kliniske procedurer. De pædagogiske udfordringer ligger med andre ord i at få identificeret forskellige læringsstile og læringssituationer (hvilket gøres gennem personas- og scenarieudvikling) og i evnen til at skabe innovative konceptprototyper for mobil e-læring som eksperimenterer med at støtte (nogle af) disse udfordringer via mobil interaktion med vidensressourcer.

Projektets skalerbarhed og videndeling sikres dels gennem projektets problemstilling (mobil interaktion som er basal for området mobil e-læring) og projektets modelkarakter og dels gennem erhvervskontakter løbende i projektet via 1) en referencegruppe bestående af repræsentanter fra leverandører af sundhedsinformatiske løsninger, mobile teknologier og e-læringsløsninger og 2) afslutningsvist via en overdragelseskonference, hvor leverandører og interessenter/aftagere (inden for de samme 3 områder) inviteres. Projektet bidrager hermed også til at skabe videndeling på tværs af disse interessegrupper - en videndeling som vi vurderer mangler og som er nødvendig, hvis der skal være sammenhængende IT-løsninger i sundhedssektoren som både er tilgængelig på stationære som mobile pc'ere og som ikke blot er til informationssøgning og registrering men også udnytter potentialer for kompetenceudvikling/e-læring. Projektets output i form af et katalog med personas, brugsscenarier, business-case og konceptprototyper er valgt med fokus på at formidle projektets resultater til en så bred skare af interessenter som muligt.