Om e-læring

Kært barn har mange navne

Gennem tiden er der anvendt mange begreber om undervisning og læring, der på forskellig vis understøttes af informations- og kommunikationsteknologi (IKT).

IKT-støttet læring, teknologistøttet undervisning, computerbaseret træning (CBT), fjernundervisning, blended learning og mobil læring er blot nogle af de begreber, der er brugt og – i forskelligt omfang – stadig bruges.

IT- og Telestyrelsen har valgt at bruge begrebet e-læring om alle typer af forløb, hvor informations- og kommunikationsteknologi på den ene eller anden måde støtter læreprocessen. Det betyder, at e-læring kan være såvel helt korte som længerevarende forløb, at der kan være tale om selvstudieforløb eller blendede forløb, og at alle former for teknologi kan anvendes. Det vigtige er blot, at der er et klart læringsformål, og at teknologien ikke i sig selv er emnet.

Sidst opdateret 02.12.2011 kl. 12.21
Til top

Områder under Om e-læring

Kontaktinformation

Niels Andreasen Fuldmægtig Telefon: 72 31 92 55